Hopp til innhold

Fagartikkel

Indijaanere-prinsessah

Christina Henriksen lea Saemieraerien lïhtsege jïh aarebi lij saemiedigkietjirkije. Christina daam kronihkem tjeeli mænngan Siv Jensen Indijaanere-prinsessine gåårvedi.

Christina Henriksen. Guvvie

Christina Henriksen

Indijaanere-prinsessah karnevaalesne − mij dåeriesmoere?

Vïjhte dåeriesmoerh indijaanere-gaarvoejgujmie Christina Henriksen, lïhtsege Saemieraereste lea håjnoes guktie Siv Jensen indijaanere-gaarvoem nuhtjie.

Halloween lea geatskeneminie, jïh dagke datne bööredimmiem åådtjeme rovnedimmie-feestese. Guktie edtjh rovnedidh? Aellieh naakeninie kultuvrem rovnedh, daate mov voestes raerie.

Aellieh giehpedh naakenen kultuvrem akten rovnedimmie-gaarvose. Gaavnehth maam akt jeatjah, jïh aellieh darjoeh guktie finanse-minstere Siv Jensen darjoeji.

Aellieh rovnedh goh tjirkije akten åålmegasse jallh kultuvrese mij lea dïedtelgamme jïh laavseme orreme gellie tjuetie jaepieh.

– Manne tuhtjem dïhte edtja lustesvoetem vuejnedh” dovne Evtiedimmie-krirrien kommunikasjovne-raeriestæjja jïh lahtestimmie-sijjieh jiehtieh, dan åvteste NRK:se jeahtam manne båasarihks sjïdtim jïh skaamasjim finanse-ministeren feeste-gaarvoste.

Mubpieh jiehtieh daate akte ij-aamhtese.

Daate dagke orre digkiedimmie dutnjien, men ij mijjese. Dïhte aajne mij lea orre lea aalkoe-almetji sjaavnjoe seahkarimmiem åadtjodh, tsåatskelesvoetem åådtje.

Mij raaktan dåeriesmoere, jeenjesh leah hov rovnedamme badtsigujmie, ååredæjja-måaladimmine jïh Hiawatha-gaarvojne polyesteristie eevre maanagïerte-aalteren raejeste?

Edtjem dutnjien vïjhte fåantoeh vedtedh:

Dåeriesmoere akte:

Gosse dagkerh rovnedimmie-gaarvoeh tsaakah, dellie datne daej almetji kultuvrem jïh identiteetem giehpedh akten aarmoes stereotypijese.

Daate vuesehte datne ih almetjidie seahkerh, jïh ih maahtoem utnieh daajroem vejtiestidh dovne histovrijen jïh dan sjyöhtehke siebriedahke-tsiehkien bïjre.

Seammalaakan dejtie gaarvojde mah edtjieh saemien vaarjojne vååjnedh.

Dåeriesmoere göökte:

Gosse jïjtjemem gaptine feegrem, dellie dam darjoem dan åvteste gapta lea mov tjaebpemes vaarjoe, jïh dan åvteste manne mov maadtoem jïh dam kultuvrem garmerdem mestie leam akte bielie.

Ij leah guhkiem mænngan gellie saemieh idtjin sïjhth jallh maehtieh gaptam tsaekedh.

Gapta jïh gapta-rïesege soptsestieh gie manne leam, gubpede båatam jïh såemies aejkien vielie aaj.

Gosse naakenh maam akt gåårvedieh mah edtjieh saemien gaptine vååjnedh juktie lustesvoetem darjodh, maaje pleenteme stereotypijigujmie mah saemide utnieh goh akte aelhkie, soevene, gåffoeh jïh jovkehtje almetje, dellie ov-goh naaken munnjien tjalka.

Gapta aaj akte vihkeles voestes sïlle gellide saemide mah leah aalkeme sijjen identiteetem jïh kultuvrem bååstede vaeltedh gelliej jaepiej mænngan assimileradimmine jïh dïedtelgimmine åejvie-ladtjijste jïh stoerre-siebriedahkeste.

Gaptam vuejnedh giehpiedamme akten rovnedimmie-gaarvose, dovne sååjrehke jïh skaamehts domtoe. Gellie aalkoealmetje-kultuvrh leah annje håvhtadamme nåhkehtimmeste, gaskem jeatjah dan åvteste åejvieladtjh eah dejtie seahkerh jallh jååhkesjh dah gååvnesieh.

Dåeriesmoere golme:

Seksuelle meadta aalkoealmetje-nyjsenæjjaj vööste lea akte itjmies dåeriesmoere.

Aalkoe-almetjh vielie vædtsoesvoetem dååjroeh goh nyjsenæjjah jienebe-låhkoste. Daate feerhmie seksuelle vædtsoesvoete, vædtsoesvoete lïhke fuelhkine, voelkehtimmie jïh bovvelimmie.

Jaepien 2015 Saminoren reektehtse vuesiehti saemien nyjsenæjjah, vielie goh jienebe-låhkoen nyjsenæjjah, leah vædtsoesvoetem jïh/jallh seksuelle daaresjimmiem dååjreme.

Seksuelle meadta aalkoealmetje-nyjsenæjjaj vööste lea akte itjmies dåeriesmoere. Gosse naakenh rovnedieh goh “sexy Pocahontas”, dellie akte haeniehtimmie dej aalkoealmetje-nyjsenæjjaj vööste mah seksuelle vædtsoesvoetem dååjreme, mah leah båvvalgamme jallh dagke eah daejrieh gænnah gusnie fuelhkie lea. Jïh ij goh unnemes dle dïhte dam seksuelle meadtam aalkoealmetje-nyjsenæjjaj vööste jåarhka.

Dåeriesmoere njieljie:

Ij naan eksotihkeles kultuvre.

Mijjieh libie jielije almetjh, ibie naan eksotihkeles, antihke jallh gaarvanamme kultuvre. Mohawkh, navajoh, inuihth, maasajh jïh saemieh, mijjieh daelie jielieminie, jielije kultuvrine.

Dagkerh rovnedimmie-gaarvoeh, goh dïhte maam finanse-ministere tjaktje-feestesne sov barkijigujmie nuhtjie, leah meatan aalkoe-almetji kultuvrh giehpiedieh misse akt mij ij vielie gååvnesh.

Hævvi vienth ih leah vielie lïereme dan bïjre skuvlesne goh mijjieh, men ij læjhkan reaktoe sjïdth datne maahtah jïjtjedh rovnedidh goh mijjieh, ov-goh mijjieh limh heamture-gaagkoeh.

Dåeriesmoere vïjhte:

Aellieh voejhkelh tjïekh gellie tjuetie jaepieh dïedtelgimmine jïh daaresjimmine. Ih dån lyjhkh dïsse ussjedidh, men aalkoe-almetjh abpe veartenisnie, jaa nov amma gaajhkh aalko-ealmetjh, akte vaejvies histovrijem guedtieminie dïedtelgimmine, laavseminie jïh dovne aaj almetje-bovvestimmine.

Dan gaavhtan kultuvrh leah gaarvanamme, almetjh sijjen identiteetem nyöjhkeme, gïelh leah teehpesovveme, fuelhkieh juakadamme, jïh destie stoerre dåeriesmoerh siebriedahkesne sjïdteme.

Statistihke gååvnese mij vuesehte aalkoe-almetji siebriedahkine lea vueliehkåbpoe jielede-aaltere, dah sprïjhtem jïh jeatjah geeruve-vierhtieh båajhtoehlaakan nuhtjieh jïh desnie vielie vædtsoesvoete goh jeatjah lehkesne. Ij leah dan åvteste mijjieh mijjen geenaj gaavhtan aktem stuerebe hillem utnebe dam åadtjodh, men akte illedahke destie maam leam bijjielisnie neebneme.

Gaajhke lea vïedteldihkie, jïh dellie ibie daarpesjh naakenh rovnedieh goh mijjieh juktie jïjtjemse vuesiehtidh feestesne jïh sosijaale meedijinie. Jïh aellieh aarmodh mijjem, mijjieh åajvahkommes hijvenlaakan bïerkenibie. Mijjieh annje daesnie.

Nåå, lustesvoetem vuajnah? Lustesvoete lea gujht stïeresne dïhte, men båajhtoeh åtnoe kultuvreste jïh seksuelle meadta aalkoealmetje-nyjsenæjjaj vööste eah leah lustesvoete.

Nuhtjh fantasijem, rovnedh goh mij akt jeatjah.

Vuartesjh kronihkem NRKen nedte-sæjrojne.


Baakoeh

Saemien

Daaroen

rovedimmie-feeste

karneval

giehpedidh

redusere

rovedimmie-gaarvoe

kostyme

laavsedh

latterliggjøre

Evtiedimmie-krirrie

FRP

båasarihks sjïdtedh

bli sjokkert

tsåatskelesvoetem åadtjodh

få oppmerksomhet

vejtiestidh

sette seg inn i

daaresjimmie

overgrep

seksuelle meadta

seksuell urett/seksualisering

haeniehtimmie

hån

vædtsoesvoete

vold

dïedtelgimmie

undertrykking

geena

gen

illedahke

resultat

Sist oppdatert 01.05.2019
Skrevet av Christina Henriksen og Utdanningsdirektoratet

Læringsressurser

Retorihken bïjre