Refleksive verb i presens
Refleksive verb
Nokre verb kan eller må ta det refleksive pronomenet seg (på tysk: sich). Desse verba kallar vi refleksive verb. Eksempel på refleksive verb er
- å forsove seg, å gle seg, å skunde seg
sich verschlafen, sich freuen, sich beeilen
Det refleksive pronomenet finst berre i éi form, nemleg seg/sich. Denne forma høyrer saman med tredje person eintal og fleirtal: Anna verschläft sich. Hans beeilt sich. Alle freuen sich.
I første og andre person eintal og fleirtal bruker vi i staden det personlege pronomenet. Til vanleg er det akkusativforma vi bruker fordi pronomenet er direkte objekt i setninga.
Eintal | Fleirtal | |
|---|---|---|
1. person | Ich freue mich. – Eg gler meg. | Wir freuen uns. – Vi gler oss. |
2. person | Du freust dich. – Du gler deg. | Ihr freut euch. – De gler dykk. |
3. person | Sie freut sich. – Ho gler seg. | Sie freuen sich. – Dei gler seg. |
Nokre refleksive verb
På lista nedanfor finn du nokre refleksive verb som er ganske myke brukte.
- sich anziehen
- å kle på seg
- sich beeilen
- å skunde seg
- sich entschuldigen (für + akk.)
- å be om unnskyldning (for)
- sich erkälten
- å forkjøle seg, bli forkjøla
- sich freuen (auf/über + akk.)
- å gle seg (til/over)
- sich fürchten (vor + dat.)
- å vere redd (for)
- sich interessieren (für + akk.)
- å interessere seg (for)
- sich konzentrieren (auf + akk.)
- å konsentrere seg (om)
- sich schminken
- å sminke seg
- sich verschlafen
- å forsove seg
- sich vorstellen
- å presentere seg
- sich waschen
- å vaske seg
Øving 1: Presens av refleksive verb
Refleksive verb saman med modalt hjelpeverb
Når ei setning inneheld eit modalt hjelpeverb, står hovudverbet i infinitiv og heilt sist i setninga. Slik er det også når hovudverbet er eit refleksivt verb:
Ich muss mich beeilen. Eg må skunde meg.
Du musst dich anziehen. Du må kle på deg.
Øving 2: Refleksivt verb saman med modalt hjelpeverb
Imperativ av refleksive verb
Pronomenet må også vere med i imperativ:
Beeil dich! Skund deg!
Beeilt euch! Skund dykk!
Beeilen Sie sich! Skund Dykk!
Øving 3: Imperativ
Pronomen i akkusativ – eller i dativ?
Samanlikn desse to setningane:
Ich wasche mich. Eg vaskar meg.
Ich wasche mir die Hände. Eg vaskar meg (på) hendene.
I den første setninga står pronomenet i akkusativ og er direkte objekt. Vi kan stille objektsspørsmålet: Kven eller kva er det eg vaskar? Svar: meg sjølv.
Den andre setninga har to objekt: mir og die Hände. Ei setning kan berre ha eitt direkte objekt. Er det to objekt i setninga, så må eitt av dei vere indirekte objekt.
Vi finn det direkte objektet ved å stille objektsspørsmålet: Kva er det eg vaskar? Svar: die Hände.
Da må mir vere indirekte objekt. I tysk står det indirekte objektet i dativ, og mir er då også dativform av pronomenet ich.
Kva er eit indirekte objekt?
- Kvart setningsledd har ei bestemt oppgåve i setninga. Verbet fortel kva som skjer, subjektet fortel kven som gjer noko osb.
- Definisjonen på det indirekte objektet er at det er ein person som mottar noko, ein som har nytte eller tar skade av det som skjer:
- Han gav meg eit smil. (Eg mottar eit smil.)
- Kongen overrekte ho pokalen. (Ho fekk pokalen.)
- Mor fortel oss ei morsom historie. (Vi får ei historie å gle oss over.)
Hugseregel
- Er pronomenet einaste objekt i setninga? Da er det direkte objekt og står i akkusativ.
- Finst det enda eit objekt i setninga? Da er pronomenet indirekte objekt og står i dativ.
Nokre eksempel
Ich gebe mir Mühe. Eg gjer meg flid, eg prøver så godt eg kan.
Ich mache mir Sorgen. Eg er bekymra.
Ich merke mir den Namen. Eg hugsar/innprentar meg namnet.
Ich schminke mir die Augen. Eg sminkar auga mine.
Eintal | Fleirtal | |
|---|---|---|
1. person | Ich mache mir Sorgen. | Wir machen uns Sorgen. |
2. person | Du machst dir Sorgen. | Ihr macht euch Sorgen. |
3. person | Er macht sich Sorgen. | Sie machen sich Sorgen. |
Øving 4: Dativ- og akkusativformer
Sjå på eksempelsetningane på denne sida. Kva for pronomenformer er ulike i dativ og akkusativ, kva for former er like?
Svar
Det er berre i første og andre person eintal det er forskjell: mir – mich, dir – dich.
Øving 5: Pronomen i dativ
Øving 6: Blanda drops
Laust samansette verb
Nokre av dei refleksive verba er i tillegg laust samansette verb. Da må vi hugse kvar i setninga prefikset (forstavinga) skal stå:
Setningstype | Tysk | Norsk |
|---|---|---|
Forteljande setning | Ich ziehe mich an. | Eg kler på meg. |
Forteljande setning med hjelpeverb | Ich muss mich anziehen. | Eg må kle på meg. |
Leddsetning | Mama will, dass ich mich anziehe. | Mor vil at eg kler på meg. |
Imperativ | Zieh dich an! | Kle på deg! |
Nokre eksempel
- sich anstrengen
- anstrenge seg, jobbe hardt
- sich anziehen
- kle på seg
- sich aufregen (über +akk.)
- irritere seg over
- sich auskennen
- være kjent, ha erfaring
- sich ausruhen
- kvile seg
- sich umdrehen
- snu seg
- sich umsehen
- sjå seg rundt
- sich umziehen
- skifte (klede)
- sich vorbereiten (auf + akk)
- førebu seg på/til
- sich vorstellen
- presentere seg
Øving 7: Laust samansette verb
Øving 8: Omsetting
Omsett setningane frå øving 8 munnleg til norsk. Kontroller omsettinga di mot fasiten.
Forslag til omsetting
- Anstreng deg litt! Gjer ein innsats!
- Kva skal du ha på deg i dag?
- Ikkje irriter deg sånn! Ro deg ned!
- Er du kjent i Berlin?
- Eg vil kvile meg litt. Eg vil slappe av litt.
- Han ser seg rundt i byen.
- Snu deg!
- Vi førebur oss til prøva.
- Får eg presentere meg? Namnet mitt er Klopp.
- Eg må berre/raskt skifte klede.