Hopp til innhald
Øving

Refleksive verb i presens

Refleksive verb er verb som alltid har med seg eit (refleksivt) pronomen. Eksempel på refleksive verb er å forsove seg, å skamme seg og å skunde seg.

Refleksive verb

Nokre verb kan eller må ta det refleksive pronomenet seg (på tysk: sich). Desse verba kallar vi refleksive verb. Eksempel på refleksive verb er

  • å forsove seg, å gle seg, å skunde seg
  • sich verschlafen, sich freuen, sich beeilen

Det refleksive pronomenet finst berre i éi form, nemleg seg/sich. Denne forma høyrer saman med tredje person eintal og fleirtal: Anna verschläft sich. Hans beeilt sich. Alle freuen sich.

I første og andre person eintal og fleirtal bruker vi i staden det personlege pronomenet. Til vanleg er det akkusativforma vi bruker fordi pronomenet er direkte objekt i setninga.

Eintal

Fleirtal

1. person

Ich freue mich. – Eg gler meg.

Wir freuen uns. – Vi gler oss.

2. person

Du freust dich. – Du gler deg.

Ihr freut euch. – De gler dykk.

3. person

Sie freut sich. – Ho gler seg.

Sie freuen sich. – Dei gler seg.

Nokre refleksive verb

På lista nedanfor finn du nokre refleksive verb som er ganske myke brukte.

sich anziehen
å kle på seg
sich beeilen
å skunde seg
sich entschuldigen (für + akk.)
å be om unnskyldning (for)
sich erkälten
å forkjøle seg, bli forkjøla
sich freuen (auf/über + akk.)
å gle seg (til/over)
sich fürchten (vor + dat.)
å vere redd (for)
sich interessieren (für + akk.)
å interessere seg (for)
sich konzentrieren (auf + akk.)
å konsentrere seg (om)
sich schminken
å sminke seg
sich verschlafen
å forsove seg
sich vorstellen
å presentere seg
sich waschen
å vaske seg

Øving 1: Presens av refleksive verb

Refleksive verb saman med modalt hjelpeverb

Når ei setning inneheld eit modalt hjelpeverb, står hovudverbet i infinitiv og heilt sist i setninga. Slik er det også når hovudverbet er eit refleksivt verb:

  • Ich muss mich beeilen. Eg må skunde meg.

  • Du musst dich anziehen. Du må kle på deg.


Øving 2: Refleksivt verb saman med modalt hjelpeverb

Imperativ av refleksive verb

Pronomenet må også vere med i imperativ:

  • Beeil dich! Skund deg!

  • Beeilt euch! Skund dykk!

  • Beeilen Sie sich! Skund Dykk!

Øving 3: Imperativ

Pronomen i akkusativ – eller i dativ?

Samanlikn desse to setningane:

  • Ich wasche mich. Eg vaskar meg.

  • Ich wasche mir die Hände. Eg vaskar meg (på) hendene.

I den første setninga står pronomenet i akkusativ og er direkte objekt. Vi kan stille objektsspørsmålet: Kven eller kva er det eg vaskar? Svar: meg sjølv.

Den andre setninga har to objekt: mir og die Hände. Ei setning kan berre ha eitt direkte objekt. Er det to objekt i setninga, så må eitt av dei vere indirekte objekt.

Vi finn det direkte objektet ved å stille objektsspørsmålet: Kva er det eg vaskar? Svar: die Hände.

Da må mir vere indirekte objekt. I tysk står det indirekte objektet i dativ, og mir er då også dativform av pronomenet ich.

Kva er eit indirekte objekt?

  • Kvart setningsledd har ei bestemt oppgåve i setninga. Verbet fortel kva som skjer, subjektet fortel kven som gjer noko osb.
  • Definisjonen på det indirekte objektet er at det er ein person som mottar noko, ein som har nytte eller tar skade av det som skjer:
  • Han gav meg eit smil. (Eg mottar eit smil.)
  • Kongen overrekte ho pokalen. (Ho fekk pokalen.)
  • Mor fortel oss ei morsom historie. (Vi får ei historie å gle oss over.)

Hugseregel

  • Er pronomenet einaste objekt i setninga? Da er det direkte objekt og står i akkusativ.
  • Finst det enda eit objekt i setninga? Da er pronomenet indirekte objekt og står i dativ.

Nokre eksempel

  • Ich gebe mir Mühe. Eg gjer meg flid, eg prøver så godt eg kan.

  • Ich mache mir Sorgen. Eg er bekymra.

  • Ich merke mir den Namen. Eg hugsar/innprentar meg namnet.

  • Ich schminke mir die Augen. Eg sminkar auga mine.

Eintal

Fleirtal

1. person

Ich mache mir Sorgen.

Wir machen uns Sorgen.

2. person

Du machst dir Sorgen.

Ihr macht euch Sorgen.

3. person

Er macht sich Sorgen.

Sie machen sich Sorgen.

Øving 4: Dativ- og akkusativformer

Sjå på eksempelsetningane på denne sida. Kva for pronomenformer er ulike i dativ og akkusativ, kva for former er like?

Svar

Det er berre i første og andre person eintal det er forskjell: mir – mich, dir – dich.

Øving 5: Pronomen i dativ

Øving 6: Blanda drops

Laust samansette verb

Nokre av dei refleksive verba er i tillegg laust samansette verb. Da må vi hugse kvar i setninga prefikset (forstavinga) skal stå:

Setningstype

Tysk

Norsk

Forteljande setning

Ich ziehe mich an.

Eg kler på meg.

Forteljande setning med hjelpeverb

Ich muss mich anziehen.

Eg må kle på meg.

Leddsetning

Mama will, dass ich mich anziehe.

Mor vil at eg kler på meg.

Imperativ

Zieh dich an!

Kle på deg!

Nokre eksempel

sich anstrengen
anstrenge seg, jobbe hardt
sich anziehen
kle på seg
sich aufregen (über +akk.)
irritere seg over
sich auskennen
være kjent, ha erfaring
sich ausruhen
kvile seg
sich umdrehen
snu seg
sich umsehen
sjå seg rundt
sich umziehen
skifte (klede)
sich vorbereiten (auf + akk)
førebu seg på/til
sich vorstellen
presentere seg

Øving 7: Laust samansette verb

Øving 8: Omsetting

Omsett setningane frå øving 8 munnleg til norsk. Kontroller omsettinga di mot fasiten.

Forslag til omsetting

  1. Anstreng deg litt! Gjer ein innsats!
  2. Kva skal du ha på deg i dag?
  3. Ikkje irriter deg sånn! Ro deg ned!
  4. Er du kjent i Berlin?
  5. Eg vil kvile meg litt. Eg vil slappe av litt.
  6. Han ser seg rundt i byen.
  7. Snu deg!
  8. Vi førebur oss til prøva.
  9. Får eg presentere meg? Namnet mitt er Klopp.
  10. Eg må berre/raskt skifte klede.
CC BY-SA 4.0Skrive av Marion Federl og Anna Maria Holvik.
Sist fagleg oppdatert 15.01.2020