Hopp til innhold
Oppgave

Saemien nasjonaale symbovlh

Saemieh leah åålmege njieljie rïjhkine, Nöörjesne, Sveerjesne, Soemesne jïh Russlaantesne. Saemiej gellie nasjonaale symbovlh. Mah dah?

Daelie lïerh

  • saemien symbovli bïjre

    • Saemiej åålmege-biejjie

    • Saemiej laavlome

    • Saemiej vuelie

    • saemien saevege

  • Saemiej laavlomen laavlodh jïh ussjedalledh sisvegen bïjre

Lohkh jïh lïerh!

Lohkh jïh lïerh saemien naasjonale symbovli bïjre!

Saemiej åålmege-biejjie

Goevten 6. b. saemiej åålmege-biejjie. Noerhte-laanti saemie-konferanse Helsinkesne jaepien 1992 daam biejjiem saemiej nasjonaale-biejjine jååhkesji. Voestes aejkien nasjonaale-biejjiem heevehtimh jaepien 1993.

Goevten 6. b. lea byjjes saevege-biejjie Nöörjesne.

Baakoeh
byjjes
offentlig
heevehtidh
feire
jååhkesjidh
vedta, bekrefte
nasjonaale-biejjie
nasjonaldag
noerhte-laanti saemie-konferanse
nordisk samekonferanse
saevege-biejjie
flaggdag

Mijjieh goevten 6. b. heevehtibie dan åvteste saemieh dellie voestes aejkien tjåanghkanin juktie vihkeles saemien aamhtesh digkiedidh jïh aktese-vyöki barkedh rïjhki rastah. Daate rïjhke-tjåanghkoe lij Tråantesne jaepien 1917.

Jaepien 2017 lij stoerre heevehtimmie Tråantesne, 100 jaepieh voestes rïjhke-tjåanghkoen mænngan.

Baakoeh
aktese-vyöki
sammen, i fellesskap
digkiedidh
diskutere, drøfte
heevehtimmie
feiring
rastah
tvers over
rïjhke
rike, land
rïjhke-tjåanghkoe
landsmøte
tjåanghkenidh
samles, møtes
vihkeles
viktig
aamhtese
sak, tema

Datne daajrah?

Saemiej laavlome

Isak Saba (1875–1921) Unjárgeste Saemiej laavlomem tjaaleme.

Noerhte-laanti saemie-konferanse Ååresne jaepien 1986 dam laavlomem saemien-åålmegen nasjonaale-laavloeminie jååhkesji.

Saemiej laavlome gaajhkide saemien gïelide jarkoestovveme.

Baakoe-læstoe
jarkoestovvedh IV
bli oversatt
jååhkesjidh
vedta, bekrefte
laavlome
sang
nasjonaale-laavlome
nasjonalsang
noerhte-laanti saemie-konferanse
nordisk samekonferanse
saemien-åålmege
samefolket

Saemiej vuelie

Noerhte-laanti saemie-konferanse Váhtjerisnie jaepien 2022 «Sámi eatnan duoddariid» saemien nasjonaale-vueline jååhkesji.

Tjiehpiedæjja jïh joejkije Áillohaš (Nils-Aslak Valkepää, 1943–2001) daam vueliem dorjeme. 

Baakoeh
joejkije
joiker
jååhkesjidh
vedta, bekrefte
nasjonaale-vuelie
nasjonaljoik
noerhte-laanti saemiekon-feranse
nordisk samekonferanse
tjiehpiedæjja
kunstner
vuelie
joikemelodi

Saemien saevege

Noerhte-laanti saemie-konferanse Ååresne jaepien 1986 saemien-åålmegen saevegem jååhkesji. Tjiehpiedæjja Astrid Båhl, Skibotnistie, dam hammoedamme.

Saevegen klaerieh rööpses, plaave, kruana jïh viskes. Saevegen gaskoeh gievlie, biejjie jïh aske. Rööpses gievlie biejjie jïh plaave jis aske.

Saevegen symbovlh gievreste aaj båetieh jïh saemien sjugniedimmie-eposistie «Biejjien baernieh», maam saemien hearra Anders Fjellner (1795–1876) dovletjistie govleme jïh tjaaleme.

Baakoeh
Biejjien baernieh
Solens sønner
dovletje
fordums, gammel tid
gaskoeh
i midten
gievlie
sirkel
gievrie
noaide-tromme
hammoedidh
forme, formgi
hearra
prest
jååhkesjidh
bekrefte, vedta
noerhte-laanti saemie-konferanse
nordisk samekonferanse
saemien-åålmege
samefolket
saevege
flagg
sjugniedimmie-epose
opprinnelses-epos
tjiehpiedæjja
kunstner

Laavloeh jïh lïerh!

Ohtsedh Saemiej laavlomen gaskeviermesne, jïh laavloeh voestes jïh minngemes boelhketjem!

Saemiej laavlome

Nuelesne dan elmien jissien

vååjnesh saemiej eatneme lea.

Vaeriej duekesne guevtelh vaajjah,

våaroen tjïelke jaevrieh vååjnoeh.

Dalvesh, vaerieh, vaartoeh, vuemieh

alnadahkh elmeden vööste.

Johkh vijtjeldieh vuejtieh sjuvvieh.

Vaartoes-gaejsieh, njiemehtje-spaenjieh

tjåadtjoeh vööste mearoem.


Dovletje lea mijjen maadtoe

miedtiejidie baajhtestamme.

Mijjieh aaj, vïellh vuastalibie

vueliedæjjah tjimkes-laakan!

Biejjien baerniej veaksehks maadtoe!

Eah edtjh datnem fæjjoeh nåhkehtidh,

jis geehth jïjtjedh gullie-gïelem,

måjhtah maadtoen bïhkedassem:

Saemien eatneme saemide!

Gaaltije

Tjaelije: Isak Saba

Jarkoestæjja: Ella Holm Bull

Ussjedallh jïh vaestedh!

Buerkesth Saemiej laavlomen minngemes jiehtegem!

«Saemien eatneme saemide!»

Ussjedh jïh soptsesth!

Dovletje lea mijjen maadtoe

miedtiejidie baajhtestamme.

Mijjieh aaj, vïellh vuastalibie

vueliedæjjah tjimkes-laakan!

Biejjien baerniej veaksehks maadtoe!

Eah edtjh datnem fæjjoeh nåhkehtidh,

jis geehth jïjtjedh gullie-gïelem,

måjhtah maadtoen bïhkedassem:

Saemien eatneme saemide!