Hopp til innhold
Forsøk

Gie båarasommes?

Daelie lïerh soptsestidh fuelhkien bïjre, man båeries leah jïh mohtedidh gåabpa båarasåbpoe jïh guhte båarasommes.
Lïhkemes fuelhkie. Tjidtjie gon aehtjieh jïh golme maanah. Guvvie.
Lïhkemes fuelhkie. Bilde: Katarina Blind / CC BY-SA 4.0

Daelie lïerh

soptsestidh jïh mohtedidh

  • man båeries

  • gie båarasåbpoe jïh båarasommes

  • gie nuerebe jïh nööremes

  • gåessie reakeds-biejjie

1. Goltelh jïh lohkh!

Næjla soptseste sov lïhkemes fuelhkien bïjre

Baernie tjeehpes voeptine jïh oransje tråajjine. Guvvie.
Baernie. Bilde: Katarina Blind / CC BY-SA 4.0

Manne

Mov nomme Næjla.

Manne luhkie-tjïjhtjen jaepien båeries.

Almetjh jiehtieh manne aehtjien plïeresadtje.

Manne aehtj-aajjan neebne-aajjove juhkoe aajjan nomme aaj Næjla.

Karre rööpses sjåahtine jïh provne voepth. Guvvie.
Aehtjie. Bilde: Katarina Blind / CC BY-SA 4.0

Aehtjie

Daate mov aehtjie.

Dan nomme Åvla.

Aehtjie njieljie-luhkie-gaektsien jaepien båeries.

Dïhte golme jaepieh båarasåbpoe tjidtjeste.

Dïhte lij golme-luhkie-akte jaepieh goh manne reakadim.

Tjidtjie

Daate mov tjidtjie.

Nyjsenæjja provne voeptine, kruana sjåahtine jïh plaave præjjajgujmie. Guvvie.
Tjidtjie. Bilde: Katarina Blind / CC BY-SA 4.0

Dan nomme Sagka.

Tjidtjie njieljie-luhkie-vïjhten jaepien båeries.

Dïhte golme jaepieh nuerebe aehtjeste.

Dïhte lij göökte-luhkie-gaektsie jaepieh goh manne reakadim.

Nïejte tjoevke voeptine jïh plaave tråajjine. Guvvie.
Åabpa. Bilde: Katarina Blind / CC BY-SA 4.0

Åabpa

Mov lea åabpa.

Dan nomme Saara.

Manne njieljie jaepieh båarasåbpoe åabpa Saareste.

Dïhte luhkie-golmen jaepien båeries.

Maana viskes tråajjine, viskes voeptine jïh rosa njaptja njaelmesne. Guvvie.
Onne baernie. Bilde: Katarina Blind / CC BY-SA 4.0

Onne-vïelle

Monnen aaj vïelle.

Dan nomme Laara.

Gaajhkesh dam onne-ponnine annje gåhtjoeh.

Onne-vïelle göökten jaepien båeries.

Åerpenh

Vïelle lea luhkie-vïjhte jaepieh nuerebe manneste jïh luhkie-akte jaepieh nuerebe åabpeste.

Baernie tjeehpes voeptine jïh oransje tråajjine jïh nïejte provne voeptine jïh lijla tråajjine. Guvvie.
Åerpenh. Bilde: Katarina Blind / CC BY-SA 4.0

Åerpele Stæjna mov buerie voelpe.

Dïhte aajnehke jïh seamma båeries mannine.

Dïhte luhkie-tjïjhtje jaepieh illie daan asken, jïh manne aadtjegh illeme.

Onne-vïelle nööremes mijjen åerpienijstie, jïh manne båarasommes.

Mijjen lïhkemes fuelhkesne aehtjie dïhte båarasommes.

2. Darjoeh laavenjasside!

Baakoeh

aehtjien plïeresadtje
likner på far; har samme utseende
juhkoe
fordi
neebne-aajjove  
"navne"-barnebarn; her: har samme navn som farfar
gaajhkesh
alle sammen (om mennesker)
gåhtjodh II
kalle, benevne
monnen
vi to har
onne-ponne
her: lillegutt
onne-ponnine
essiv av lillegutt (som lillegutt) sammen med verbet gåhtjodh
aajnehke
enebarn
illedh VI
fylle år
mannine
essiv av manne (som meg)
seamma båeries mannine
like gammel som meg
mijjen åerpienijstie
av oss søsknene

Buerkiestimmie

Når man sammenlikner to personer, brukes komparativ av adjektivet sammen med elativ –este/-istie av den som det sammenliknes med. For eksempel:

  • Manne båarasåbpoe åabpeste.

  • Manne nuerebe vïelleste.

3. Vaestedh gyhtjelasside

  1. Man båeries datne?

  2. Man båeries dov tjidtjie?

  3. Man båeries dov aehtjie?

  4. Gåabpa båarasåbpoe dov eejhtegijstie, tjidtjie vuj aehtjie?

  5. Man gellie jaepieh dïhte båarasåbpoe mubpeste?

  6. Man gellie jaepieh datne nuerebe tjidtjeste?

  7. Man gellie jaepieh datne nuerebe aehtjeste?

  8. Dov leah åerpenh?

  9. Gïeh dah jïh man båeries?

  10. Gie båarasåbpoe datneste?

  11. Gie nuerebe datneste?

  12. Guhte båarasommes dov fuelhkesne?

  13. Guhte nööremes dov fuelhkesne?

  14. Dov aajkohkh?

  15. Gïeh dah jïh man båeries?

  16. Guhte båarasommes jïh guhte båarasommes dejstie?

4. Vaestedh jïh tjaelieh!

Gaarmanæjjan skaavtjoe, tjeehpes tjohpe jïh plaave tråajja. Nyjsenæjjan tjeehpes voepth jïh rööses tråajja. Nysenæjjan bieljierïesegh jïh væjroe tjeapohken bïjre. Guvvie.
jiekie Aanta (50) gon jijmie Krïhke (49). Bilde: Katarina Blind / CC BY-SA 4.0

Jiekie Aanta (50) gon jijmie Krïhkeh (49).

Man båeries dah guaktah jïh gåabpa båarasåbpoe?

Lïhkemes fuelhkie. Guvvie.
Bilde: Katarina Blind / CC BY-SA 4.0

Åerpele Stæjna (17) jïh jielpele Åvla (14).

Man båeries dah guaktah jïh gåabpa nuerebe?

5. Soptsesth jïh tjaelieh!

  • Gïeh daah slïekth jïh man båeries?

  • Gåabpa båarasåbpoe jïh guhte båarasommes?

6. Goltelh jïh lohkh!

Nïejte deavesne tjahkesjeminie jïh baernie deavesne gællesjeminie. Guvvie.
Krïhke jïh Piere soptsestægan. Bilde: Katarina Blind / CC BY-SA 4.0

Krïhke: Gåessie dov reakeds-biejjie?

Pïere: Suehpeden 5. biejjien.

Krïhke: Mov aaj reakeds-biejjie suehpeden, suehpeden 19. biejjien.

Pïere: Man gellie jaepieh dellie illh?

Krïhke: Luhkie-gaektsie jaepieh illem.

Pïere: Dellie månnoeh seamma båeries.

Vaestedh!

  1. Gåessie dov reakedsbiejjie?

  2. Gåessie dov eejhtegi reakeds-biejjieh?

  3. Gåessie dov åerpeni reakeds-biejjieh?