Gie båarasommes?
Daelie lïerh
soptsestidh jïh mohtedidh
man båeries
gie båarasåbpoe jïh båarasommes
gie nuerebe jïh nööremes
gåessie reakeds-biejjie
1. Goltelh jïh lohkh!
Næjla soptseste sov lïhkemes fuelhkien bïjre
Manne
Mov nomme Næjla.
Manne luhkie-tjïjhtjen jaepien båeries.
Almetjh jiehtieh manne aehtjien plïeresadtje.
Manne aehtj-aajjan neebne-aajjove juhkoe aajjan nomme aaj Næjla.
Aehtjie
Daate mov aehtjie.
Dan nomme Åvla.
Aehtjie njieljie-luhkie-gaektsien jaepien båeries.
Dïhte golme jaepieh båarasåbpoe tjidtjeste.
Dïhte lij golme-luhkie-akte jaepieh goh manne reakadim.
Tjidtjie
Daate mov tjidtjie.
Dan nomme Sagka.
Tjidtjie njieljie-luhkie-vïjhten jaepien båeries.
Dïhte golme jaepieh nuerebe aehtjeste.
Dïhte lij göökte-luhkie-gaektsie jaepieh goh manne reakadim.
Åabpa
Mov lea åabpa.
Dan nomme Saara.
Manne njieljie jaepieh båarasåbpoe åabpa Saareste.
Dïhte luhkie-golmen jaepien båeries.
Onne-vïelle
Monnen aaj vïelle.
Dan nomme Laara.
Gaajhkesh dam onne-ponnine annje gåhtjoeh.
Onne-vïelle göökten jaepien båeries.
Åerpenh
Vïelle lea luhkie-vïjhte jaepieh nuerebe manneste jïh luhkie-akte jaepieh nuerebe åabpeste.
Åerpele Stæjna mov buerie voelpe.
Dïhte aajnehke jïh seamma båeries mannine.
Dïhte luhkie-tjïjhtje jaepieh illie daan asken, jïh manne aadtjegh illeme.
Onne-vïelle nööremes mijjen åerpienijstie, jïh manne båarasommes.
Mijjen lïhkemes fuelhkesne aehtjie dïhte båarasommes.
2. Darjoeh laavenjasside!
Baakoeh
- aehtjien plïeresadtje
- likner på far; har samme utseende
- juhkoe
- fordi
- neebne-aajjove
- "navne"-barnebarn; her: har samme navn som farfar
- gaajhkesh
- alle sammen (om mennesker)
- gåhtjodh II
- kalle, benevne
- monnen
- vi to har
- onne-ponne
- her: lillegutt
- onne-ponnine
- essiv av lillegutt (som lillegutt) sammen med verbet gåhtjodh
- aajnehke
- enebarn
- illedh VI
- fylle år
- mannine
- essiv av manne (som meg)
- seamma båeries mannine
- like gammel som meg
- mijjen åerpienijstie
- av oss søsknene
Buerkiestimmie
Når man sammenlikner to personer, brukes komparativ av adjektivet sammen med elativ –este/-istie av den som det sammenliknes med. For eksempel:
Manne båarasåbpoe åabpeste.
Manne nuerebe vïelleste.
3. Vaestedh gyhtjelasside
Man båeries datne?
Man båeries dov tjidtjie?
Man båeries dov aehtjie?
Gåabpa båarasåbpoe dov eejhtegijstie, tjidtjie vuj aehtjie?
Man gellie jaepieh dïhte båarasåbpoe mubpeste?
Man gellie jaepieh datne nuerebe tjidtjeste?
Man gellie jaepieh datne nuerebe aehtjeste?
Dov leah åerpenh?
Gïeh dah jïh man båeries?
Gie båarasåbpoe datneste?
Gie nuerebe datneste?
Guhte båarasommes dov fuelhkesne?
Guhte nööremes dov fuelhkesne?
Dov aajkohkh?
Gïeh dah jïh man båeries?
Guhte båarasommes jïh guhte båarasommes dejstie?
4. Vaestedh jïh tjaelieh!
Jiekie Aanta (50) gon jijmie Krïhkeh (49).
Man båeries dah guaktah jïh gåabpa båarasåbpoe?
Åerpele Stæjna (17) jïh jielpele Åvla (14).
Man båeries dah guaktah jïh gåabpa nuerebe?
5. Soptsesth jïh tjaelieh!
Gïeh daah slïekth jïh man båeries?
Gåabpa båarasåbpoe jïh guhte båarasommes?
6. Goltelh jïh lohkh!
Krïhke: Gåessie dov reakeds-biejjie?
Pïere: Suehpeden 5. biejjien.
Krïhke: Mov aaj reakeds-biejjie suehpeden, suehpeden 19. biejjien.
Pïere: Man gellie jaepieh dellie illh?
Krïhke: Luhkie-gaektsie jaepieh illem.
Pïere: Dellie månnoeh seamma båeries.
Vaestedh!
Gåessie dov reakedsbiejjie?
Gåessie dov eejhtegi reakeds-biejjieh?
Gåessie dov åerpeni reakeds-biejjieh?