Hopp til innhold

Litterære tekster

Jåvle-jïjje

Daate soptsese gærjeste «Lohkede saemien» maam Knut Bergsland jïh Ella Holm Bull tjaaleme. Jaepien 1993 gærja trygkesovvi. Daennie soptsesisnie åadtjobe govledh guktie jåvlh heevehtin.
Raape-gaaretse juhtije elmesne. Guvvie
Åpne bilde i et nytt vindu

Jåvle-jïjje

Manne måjhtam akten tjaktjen dellie åvteli jåvli juhtimh daelvie-laantese. Aales lij orreme jïh veajhtoestimh. Dellie kaarrh bovtsem tjoejkehtin, jïh muvhtene aaj bööktin vuejehten dan mijjen gåetie-bealese. Dïhte bovtse råådtjesje bïjre dam sïeterem gusnie limh årroeminie.

Mijjieh nyjsenæjjah limh gujht gïehteleminie gåaroeminie. Månnja edtji geasastahkh gåarodh aahtjan. Manne dan aejkien dan noere idtjim manne maehtieh gænnah. Manne soenh butnim mejgujmie månnja edtji gåarodh. Manne aehtjiem gihtjim mejtie manne åadtjoejim dejtie orre geasastahkide utnedh mov råantjose gosse edtjim maarhnide feeledh.

Dellie vïelle jis båata bovtsi luvhtie jïh jeahta: «Die maa dle sjïdtebe ryöjnesjidh, sïejpe lea delhkiehtamme.» Dan jïjjen mijjen ryöjnesjæjja tjoeri ryöjnesjidh, tjoerimh gujht aaj molsestalledh. Munnjien sååjhti, galkim jåvle-jïjjen ryöjnesjidh.

Buaredh lij, jalts lij tjåetskeme, idtjim man guhkiem maehtieh tjahkasjidh. Bïenje aaj gåaloeji jïh lïhke dan mov muadtan nille båata göörjeden. Luste læjhkan jåvle-jïjjen ryöjnesjidh, juktie dan buaredh jïh tjuavkede. Manne tjahkesjem måjhtijem dejtie ryöjnesjæjjide Betlehemmesne goh böötin govledh ihke Jupmelen Baernie lij reakadamme. Dah fuahpan sjïdtin jïh sïjhtin skodtedh varke mïnnedh vuejnedh. Manne gujht jaahkam Jupmelen maana båateme jalts im vuejnieh. Idtjin sïejph dan jïjjen jaeltehth (jijhtieh) gænnah. Manne gåatan tjoejkim dan aereden, edtjim maksovh prïhtjegh åadtjodh. Gåetesne boelhkem aaj årroejim, Jill aaj tjoejkim dan bovtsen gåajkoe. Goh dle bovtse gååteme jïh gallas, die dam gåetie-bealese vuejiehtim.

Abpe dam daelviem lij reajnoe, guktie idtjim manne maarhnide båetieh jïh åadtjoeh dejtie orre geasastahkide provhkedh. Manne aehtjien gierehtsem åadtjoejim provhkedh. Dïhte lij dan juhtele goh. Dellie måjhtajim galkim jyönen gåajkoe feeledh guessene. Aehtjien aktem båeries råantjoem åadtjestim jïh dle dejnie vööjim jyönen gåajkoe. Ussjedim mubpien biejjien bååstede.

Goh båatam, die jyöne mannem dåastohte ålkone jïh dam mov råantjoem vaalta. Manne gihtjem jyönem mejtie burhvie gååvnese dan mov råantjose, manne galkem bååstede jirreden. Jyöne jeahta: «Ih åadtjoeh dan fuehpesne årrodh. Nov badth daesnie gille biejjieh årroeh.» Jïh dle jeahta vïjvebasse: «Tjoejkh datne daejnie råantjojne bovtsi gåajkoe jïh dle snjipkh dam råantjoem.» Jïh dellie sjïdtim ojhte årrodh gille biejjieh jyönen luvnie. Men luste lij jyönen jïh jijmien bealesne årrodh jïh doj aajkohkigujmie. Jijmie lij mådtan, juktie dïhte gujht tuhtji luste manne böötim guessene.

Goh bååstede vööjim, die råantjoe dan varke hajki goh, barre akten guepmerden. Dïhte geerjene bååstede viht båetedh.

Goh manne gåetede båatam, die aehtjie lij aaj bååstede båateme. Dïhte lij dilhkuvh bïejeme Tjeehpes-loekten jåårke. Dehtie sïeteristie jov jåhtajamme. Manne galkim mïnnedh bægkah veedtjedh. Dellie aktem veelkes, båeries råantjoem veeltim, mejnie galkim vuejedh.

Tjeehpes-loekten jåårke båatam dan jaavran, die vuajnijem dilhkuvi lïhke, mij akt. Lïhkebe vööjim, die vuajnam göökte sïejph. Dah ligan bårreme jïh dïsse åarajamme. Dan sïeterasse gujht manne vööjim, bægkah gårredim dan gieriehtsasse jïh numhtegh varke bååstede vöölkim soptsestidh buerie saernieh. Gaajhkesh dan aavone sjïdtin goh. Jïh aales sjïdti dle boelhkem gïjren vuestie, goh dle juhtimh jallese.

Baakoe-buerkiestimmieh

dilhkuvh seamma goh krodth, daalhkesh

jov seamma goh joe

CC BY-NC-SASkrevet av Knut Bergsland og Ella Holm Bull.
Sist faglig oppdatert 06.03.2019

Læringsressurser

Aerpievuekien jielemi bïjre