Njuike sisdollui
Girjjálašvuođa teavsttat

Der er et yndigt land

"Der er et yndigt land" blei skrevet av den kjente danske, romantiske forfatteren Adam Gottlob Oehlenschläger i 1819. Sangen blei sunget for første gang under et folkemøte i 1844 og har siden da fungert som Danmarks nasjonalsang.


Forfatteren er mest kjent som lyriker, men skreiv også skuespill. Diktet "Guldhornene" fra 1803 introduserte på mange måter romantikken i Norden.

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
|: nær salten østerstrand :|
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
|: og det er Freja's sal :|

Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
|: udhvilede fra strid :|
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
|: bag højens bautasten :|

Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
|: og løvet står så grønt :|
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
|: bebo de danskes øer :|

Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
|: som virker, hvad han kan! :|
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
|: sin top i bølgen blå :|

1819