Tidsuttrykk
Tidsuttrykk (Zeitangaben) fortel om når eller kor lenge noko skjer. Dei kan òg fortelje om noko skjer fleire gonger, eller dei kan gi oss start- og/eller sluttpunktet for ei handling:
Petra kommt am Samstag.
Der Film dauert drei Stunden.
Morgens steh ich früh auf, und abends geh ich spät schlafen.
Wir wohnen seit 2018 in Bodø.
Die Schüler haben bis Anfang August Ferien.
Er arbeitet von acht Uhr bis fünfzehn Uhr dreißig.
I både tysk og norsk har enkelte tidsuttrykk preposisjon, medan andre står utan preposisjon.
Når vi analyserer setningar, bruker vi fagomgrepet tidsadverbial om tidsuttrykk.
Tidsuttrykk utan preposisjon
Tidsuttrykk utan preposisjon kan uttrykke tidspunkt eller varigheit. Dei står i akkusativ:
Ich war letzte Woche in Berlin. (tidspunkt)
Nächsten Samstag will ich ins Kino. (tidspunkt)
Wir bleiben einen Monat in Italien. (varigheit)
Meine Mutter war zwei Wochen krank. (varigheit)
Ofte legg ein til ordet lang for å understreke varigheit:
Ich war ein Jahr lang als Austauschschülerin in Berlin.
Er hat zehn Stunden lang geschlafen.
Akkusativ
For hokjønnsord og inkjekjønnsord er akkusativforma lik nominativforma (subjektforma): eine Woche, ein Jahr
Hankjønnsord skal ha endinga -n: einen Monat, einen Tag lang, einen Augenblick
Øving 1
Kva preposisjon bruker vi ofte på norsk når vi omsett tyske tidsuttrykk utan preposisjon? Omsett eksempelsetningane og finn svaret.
Forslag til svar
- Eg var i Berlin i førre veke / sist veke.
- Neste laurdag vil eg på kino.
- Vi blir i Italia i ein månad.
- Mora mi var sjuk i to veker.
- Eg var eit år i Berlin, som utvekslingselev.
- Han har sove i ti timar.
Vi bruker ofte preposisjonen i, og av og til ingen preposisjon i det heile.
Klokkeslett
Ved klokkeslett bruker vi preposisjonen um i tysk:
Wann kommt sie? Um 15 Uhr.
Wann fährt der Bus? Um 14.25 Uhr.
Månader og årstider
Ved månader og årstider bruker vi im:
Wann fliegst du nach China? Im Juni.
Wann gehst du Skifahren? Im Winter.
Årstal
Vi bruker im framfor ordet Jahr. Om talet står åleine, skal det ikkje vere preposisjon:
Wann bist du geboren? 2001. / Im Jahr 2001.
Dato, vekedagar, ulike tider på dagen, helg
Her bruker vi am:
Wann bist du geboren? Am 17. Mai.
Wann gehst du zum Joggen? Am Freitag. (Også mogleg: Freitag)
Wann duschst du? Am Abend.
Wann hast du frei? Am Wochenende.
Formene "im" og "am"
Eigentleg heiter preposisjonane som er i bruk her, in og an.
Preposisjonane har smelta saman med dativforma av den bestemte artikkelen: in + dem = im, an + dem = am.
Dette gjeld berre for hankjønnsord og inkjekjønnsord i eintal: am Nachmittag, im nächsten Jahr.
Ved hokjønnsord og ved fleirtalsform skriv vi preposisjon og artikkel kvar for seg:
in der Nacht – om natta
in den Ferien – i ferien
Øving 2
Kva preposisjon?
Øving 3
Kva preposisjon?
Øving 4
Omsett setningane i øving 3 munnleg til norsk.
Forslag til svar
- I mai har eg bursdag.
- Toget går klokka 17.25 frå spor 4.
- Tysdag kveld har eg dessverre ikkje tid.
- Men eg kan komme til deg på formiddagen.
- Eg gler meg allereie til å dra på fjellsykling om våren.
- Blir du med på konsert laurdag?
Øving 5
Om morgonen, kvar kveld osb.
Når du vil uttrykke at noko gjentar seg jamleg, kan du gjere det på fleire måtar. Du kan bruke adverb som morgens, abends, nachts osb.
Morgens dusche ich, ziehe mich an und frühstücke.
Abends sehe ich oft fern.
Nachmittags essen wir meistens zusammen.
Du kan òg bruke preposisjonsuttrykk, gjerne saman med eit adverb som immer, oft, nie:
Am Morgen/morgens putze ich mir immer die Zähne.
Eller du kan bruke eit tidsuttrykk med "jeder", utan preposisjon (hugs då akkusativ!):
Wir gehen jeden Morgon in die Schule.
Meine Freundin trainiert jeden Tag.
Om ei veke, om ein månad osb.
Her bruker vi på tysk in + dativ:
in einer Stunde, in einer Woche, in einem Monat, in einem Jahr
For ein time sidan, for ei veke sidan osb.
Her bruker vi på tysk vor + dativ:
vor einer Stunde, vor einem Monat, vor fünf Jahren
Andre nyttige tidsuttrykk
- jederzeit
- når som helst
- bald
- snart
- heute
- i dag
- morgon
- i morgon
- übermorgen
- i overmorgon
- gestern
- i går
- vorgestern
- i førdags
- heuer
- i år
- letztes Jahr, voriges Jahr
- i fjor
- nächstes Jahr, kommendes Jahr
- neste år
- Anfang/Mitte/Ende Januar
- i starten/midten/slutten av januar
Øving 6
Øving 7
Øving 8
Seit wann? Wie lange schon?
På norsk bruker vi presens perfektum når ei handling begynte i fortida og framleis ikkje er avslutta:
- Kor lenge har du spelt fotball? – I ti år (og eg speler framleis).
- Kor lenge har du budd i Arendal? – Sidan januar (og eg bur der framleis).
I tysk bruker vi presens når handlinga framleis ikkje er avslutta. Legg òg merke til tidsuttrykka – preposisjonsbruken er forskjellig frå norsk:
Wie lange spielst du schon Fußball? – Seit zehn Jahren. / Schon zehn Jahre lang.
Seit wann wohnst du in Arendal? – Seit Januar. Seit letztem Jahr.
Er handlinga avslutta, står verbet i fortidsform i tysk (preteritum eller presens perfektum):
Ich habe zehn Jahre Fußball gespielt. (= No speler eg ikkje lenger fotball.)
Er wohnte drei Jahre lang in Bergen. (= No bur han ikkje i Bergen lenger.)
Seit er forresten ein dativpreposisjon.
Nokre fleire tidspreposisjonar
Bis (til)
Ich habe bis Ende Juli Urlaub. Eg har ferie fram til slutten av juli.
Von – bis (frå – til)
Wir sind von Montag bis Freitag in Ålesund. Vi er i Ålesund frå måndag til Fredag.
Ab (frå og med)
Wir sind ab Dienstag wieder zu Hause. Vi er heime igjen frå (og med) tysdag.
Vor (før)
Sie sind schon vor acht Uhr weggefahren. Dei køyrde av garde før klokka åtte.
Nach (etter)
Nach den Osterferien haben wir viele Tests und Schularbeiten. Etter påskeferien har vi mange små og store skriftlege prøver.
Øving 9:
Sjå på eksempelsetningane og avgjer om handlinga er avslutta eller ikkje. Lærer personen framleis tysk?
Ich habe fünf Jahre lang Deutsch gelernt.
Ich lerne seit fünf Jahren Deutsch.
Ich lerne schon fünf Jahre lang Deutsch.
Ich lernte fünf Jahre lang Deutsch.
Svar
- Avslutta handling – personen lærer ikkje lenger tysk.
- Personen lærer framleis tysk.
- Personen lærer framleis tysk.
- Personen lærer ikkje lenger tysk.
Øving 10
Kva omsetting er korrekt?
Øving 11
Øving 12
Omsett eksempelsetningane frå øving 11 munnleg til norsk. Sjekk deretter forslaget til svar.
Forslag til svar
- Kor lenge har du budd på Otta? – I to år.
- Når begynner semesteret? – I august.
- Kor lenge har du jobba her? – Sidan i fjor.
- Kor lenge varer flyturen? – I to timar.
- Når startar salet? – 20. juli.
(Meir ordrett: Frå kva dato er det sal? – Frå 20. juli.) - Når har du fri? – I/til helga.
- Kor lenge må du (halde fram med å) jobbe? – Til klokka fire.
- Kor lenge har du venta? – I (heile) tre timar!