Øving

Preteritum

Preteritumsforma av verbet bruker vi når vi snakkar om noko som skjedde i fortida, for eksempel i går, i fjor eller for nokre år sidan. Her øver du på bruken av preteritum i tysk.

Læringstips

Når du løyser grammatikkoppgåver, er det lurt å omsette dei tyske eksempelsetningane (munnleg omsetting er nok). Slik får du repetert sentralt ordforråd samstundes som du lærer deg grammatikk.

Bruken av preteritum

Vi bruker preteritum når ei handling er heilt avslutta:

Gestern regnete es. I går regna det.

Preteritum er den vanlege tidsforma i noveller, eventyr og andre litterære tekstar:

Es war einmal ein Müller, der hatte drei schöne Töchter.
Det var ein gong ein møllar som hadde tre vakre døtrer.

Preteritum er òg vanleg i alle slags saktekstar der vi gjer greie for noko som har hendt, for eksempel referat og avistekstar:

Ein Haus in Buchheim war gestern Ziel von Einbrechern. Unbekannte Täter schlugen ein Kellerfenster ein. Sie durchsuchten das ganze Haus und erbeuteten Schmuck, elektronische Geräte und Bargeld.
Eit hus i Buchheim var i går målet for innbrottstjuvar. Ukjente gjerningsmenn knuste eit kjellarvindauge. Dei gjennomsøkte heile huset og fekk med seg smykke, elektronisk utstyr og kontantar.

I munnleg tysk bruker vi til vanleg presens perfektum i staden for preteritum:

Wir haben gestern Pizza gegessen. Vi åt pizza i går.

Ved nokre få verb føretrekker ein likevel preteritumsforma, for eksempel ved sein, haben og dei modale hjelpeverba:

Wo warst du gestern Abend? Kvar var du i går kveld?
Ich hatte gestern noch Hausaufgaben. Eg hadde lekser i går.
Wir mussten leider schon früh gehen. Vi måtte dessverre gå tidleg.

Regelrette verb i preteritum

Regelrette verb dannar preteritum etter følgande mønster: verbstamme + t + personending. Legg merke til at første og tredje person eintal har same form.

	hören	spielen	baden	arbeiten
ich	hörte	spielte	badete	arbeitete
du	hörtest	spieltest	badetest	arbeitetest
er, sie, es	hörte	spielte	badete	arbeitete
wir	hörten	spielten	badeten	arbeiteten
ihr	hörtet	spieltet	badetet	arbeitetet
sie, Sie	hörten	spielten	badeten	arbeiteten

Preteritumsformene i 2. person eintal og fleirtal blir sjeldan brukte. Grunnen er enkel: "Du" og "ihr" bruker vi fortrinnsvis i samtalar med venner og kjente, og i munnleg kommunikasjon føretrekker tyskarane presens perfektum.

Tenk over

Dersom verbstammen endar på -d eller -t, som i baden og arbeiten, legg vi til ein e mellom stamme og ending. Kvifor?

Svar (Prøv å finne svaret på eiga hand før du kikkar!)

E-en lettar uttalen. Berre prøv å seie "bad-te" og "arbeit-te", så skjønner du det!

Øving 1: Regelrette verb

Øving 2: Regelrette verb

Jobb gjerne i par og høyr kvarandre. Éin lesar eksempelsetninga høgt, den andre seier setninga i preteritum. Byt roller.

Uregelrette verb i preteritum

Regelrette verb har same stammevokal i preteritum som i presens. (ich kaufe – ich kaufte). Uregelrette verb derimot skiftar stammevokal (ich fahre – ich fuhr).

Uregelrette verb får heller ikkje lagt til -t til verbstammen slik som svake verb (ich kaufte, men ich fuhr).

Dessutan har ikkje første og tredje person eintal av uregelrette verb noka ending i preteritum (ich/er kaufte, men ich/er fuhr).

	fahren	laufen	sprechen	lesen	nehmen
ich	fuhr	lief	sprach	blir late	nahm
du	fuhr-st	lief-st	sprach-st	las-t las-est	nahm-st
er, sie, es	fuhr	lief	sprach	blir late	nahm
wir	fuhr-en	lief-en	sprach-en	las-en	nahm-en
ihr	fuhr-t	lief-t	sprach-t	las-t	nahm-t
sie, Sie	fuhr-en	lief-en	sprach-en	las-en	nahm-en

Øving 3: Uregelrette verb

Preteritum av haben, sein, werden

Preteritumsformene av haben (å ha), sein (å vere) og werden (å bli) blir brukte mykje, både i munnleg og skriftleg tysk. Desse verba har eit litt spesielt bøyingsmønster i preteritum. Haben er eit regelrett verb, medan sein og werden er uregelrette verb.

Warst du krank? Var du sjuk?
Nein, ich hatte einen Autounfall. Nei, eg var i ei bilulykke.
Ich wurde aber nur leicht verletzt. Men eg blei berre lettare skada.
Da hattest du aber Glück! Då hadde du jammen flaks!

	haben	sein	werden
ich	hatte	war	wurde
du	hattest	warst	wurdest
er, sie, es	hatte	war	wurde
wir	hatten	waren	wurden
ihr	hattet	wart	wurdet
sie, Sie	hatten	waren	wurden

Øving 4: Haben, sein, werden

Kva verbform er rett?

Øving 5: Verbet haben i preteritum

Øving 6: Verbet sein i preteritum

Øving 7: Verbet werden i preteritum

Øving 8: Munnleg trening

Modale hjelpeverb i preteritum

Modale hjelpeverb får dei same endingane i preteritum som regelrette verb. Men dei fleste modale hjelpeverba endrar stammevokal frå presens til preteritum.

Ich konnte es nicht verstehen. Eg kunne ikkje forstå det.
Wir wollten ins Konzert gehen, aber wir konnten leider nicht. Vi ville gå på konserten, men vi kunne dessverre ikkje.
Diesen Film solltest du dir unbedingt ansehen! Denne filmen burde du absolutt sjå!

	können	müssen	sollen	wollen	dürfen	mögen
ich	konnte	musste	sollte	wollte	durfte	mochte
du	konntest	musstest	solltest	wolltest	durftest	mochtest
er, sie, es	konnte	musste	sollte	wollte	durfte	mochte
wir	konnten	mussten	sollten	wollten	durften	mochten
ihr	konntet	musstet	solltet	wolltet	durftet	mochtet
sie, Sie	konnten	mussten	sollten	wollten	durften	mochten

Om bruken av "mögen" og "möchte-"

Mögen som modalt hjelpeverb

Modalverbet mögen ("kan moglegvis") har ofte ein litterær og noko gammaldags klang. Vi bruker til vanleg heller können og wollen for å uttrykke antakingar:

Was (mag)/kann das bedeuten? Kva kan det (moglegvis) bety?
Was (mochte)/konnte das bedeuten? Kva kunne det bety?

Mögen som hovudverb

Men mögen er mykje brukt som hovudverb. Då betyr det "å like noko(n)":

Sie mochte ihn nicht. Ho likte han ikkje.
Er mochte nur Wienerschnitzel. Han likte berre wienersnitsel.

Høfleg form "möcht-"

Den høflege forma möcht- (vil gjerne, ønsker) har presensbetyding. I preteritum må vi bruke wollen:

Heute möchte ich einen Tee trinken. I dag vil eg gjerne ha te.
Gestern wollte ich einen Kaffee trinken. I går ville eg ha kaffi.

For språknerdane: "Möcht-" er faktisk ei form av verbet mögen, nemleg konjunktiv preteritum. Denne typen konjunktiv blir ofte brukt når ein skal uttrykke seg på ein høfleg måte: ich möchte gern, würde gern, hätte gern osb.

Øving 9: Modale hjelpeverb i preteritum

Gjer øvingane. Omsett òg alle eksempelsetningane munnleg til norsk.

Laust samansette verb i preteritum

Laust samansette verb består av eit verb og eit prefiks (ei forstaving). Dei oppfører seg på same måten i preteritum som i presens: I forteljande setningar og spørsmål blir verbet skrive som to ord, og forstavinga (prefikset) står heilt sist i setninga. I leddsetningar blir laust samansette verb skrivne som eitt ord, og verbet står heilt til slutt.

Er stand um sechs Uhr auf. Han stod opp klokka seks. (forteljande setning)
Machten sie den Koffer auf? Opna dei kofferten? (spørjesetning)
Als Anna zurückkam, war die Party zu Ende. Då Anna kom tilbake, var festen over. (leddsetning)

Øving 10: Laust samansette verb

Øving 11: Übung macht den Meister!

Øving gjer meister! Sjekk kva du no hugsar om preteritum. Hugs òg å omsette alle eksempelsetningane munnleg.