Hopp til innhald
Nynorsk
Fagstoff
Lyd
Interaktivt innhald

Pïeren giesie-eejehtalleme

Her lærer du å fortelle om hvor du og andre var i sommerferien, og hva dere gjorde. Du lærer også å stille spørsmål og svare på spørsmål om ferien.

Daelie lïerh

Her lærer du

  • å fortelle om sommerferien

  • å spørre og svare om ferien

  • å bøye verb i preteritum (fortid)

1. Goltelh, lohkh jïh vaestedh

Pieren giesie-eejehtalleme

0:00
-0:00
Lyd: Nicklas Danielsen / CC BY-SA 4.0

Pïere vaeresne orreme abpe giesiem båatsoe-sïjten giesie-laantesne. Dïhte viehkiehtamme dovne bovtsh tjöönghkedh, geadtan tsaekedh jïh miesieh mïerhkesjidh. Goh dejnie riejries, gellien biejjien gööli.

Dan mænngan jis laadtegh jïh sirrieh tjöönghki. Hæhtjosne årroeji, men gellien aejkien aaj låavth-gåetesne jïjjedi.

Pïeren orre mïelehke, man nomme Silje, aaj meatan mahte abpe giesiem. Siljese voestes giesie Pïeren ektesne. Dïhte Stïentjeste båata jïh ij gåessie gan aarebi naemhtems barkojne meatan orreme.

Pïere kråvvadi tjaktjese skuvlesne vihth aelkedh, dan åvteste skuvlesne dan jïjnjh leaksoeh.

Vaestedh

  1. Gusnie Pïere orreme abpe giesiem?

  2. Mejnie Pïere viehkiehtamme?

  3. Maam vielie dorjeme daan giesien?

  4. Gusnie Pïere gellien aejkien årroeji?

  5. Guktie Pïeren mïelehken nomme?

  6. Gustie dïhte båata?

  7. Dïhte naemhtems barkojne meatan orreme aarebi?

  8. Man åvteste Pïere kråvvadi skuvlesne vihth aelkedh?

Baakoeh

årrodh II
å være; bo
giesie
sommer
båatsoe-sïjte
reinbeitedistrikt, sameby
viehkiehtidh
å hjelpe, hjelpe til
tjöönghkedh VI
å samle, plukke
tsaekedh I
her: å ha inn (i reingjerdet)
miesie
reinkalv
mïerhkesjidh
å merke
gööledh VI
å fiske
jïjjedidh
å overnatte
kråvvadidh
å grue seg

2. Sojjehth verbh preteritumesne

Buerkiestimmie

Preteritum 

Når vi skal fortelle at en person gjorde noe (eller at noe skjedde) i fortid, bruker vi verbformen preteritum, for eksempel:

Pïere gööli. (Pïere fisket.) 

Pïere laadtegh tjöönghki. (Pïere plukket molter.)

Bøyningsendelser i preteritum

På samme måten som for presens bøyes verbene etter personer og tall i preteritum.

Preteritumen minngie-gietjieh

pronomen

gööledh VI

tjöönghkedh VI

manne

göölimtjöönghkim

datne

göölihtjöönghkih

dïhte

göölitjöönghki

mijjieh

göölimhtjöönghkimh

dijjieh

göölidhtjöönghkidh

dah

göölintjöönghkin

3. Tjaelieh verbi preteritume-hammojde

Skriv de preteritumsformene som mangler for verbene.

4. Diedtieh verbh mah preteritume-hammosne

Les og trykk på verbene i preteritum.

5. Tjaelieh verbi preteritume-hammojde

Skriv de preteritumsformene som mangler for verbene.

Buerkiestimmie

Bøyningsendelser i preteritum.

På samme måten som for presens bøyes verbene etter personer og tall i preteritum.

Preteritume

pronomen

årrodh II

jïjjedidh

manneårroejimjïjjedim
datneårroejihjïjjedih
dïhteårroejijïjjedi
mijjiehårroejimhjïjjedimh
dijjiehårroejidhjïjjedidh
dahårroejinjïjjedin

6. Jarkelh raajesi verbh presensistie preteritumese

Snu verbene i setningene fra presens til preteritum.

Buerkiestimmie

Bøyningsmønster for like-stavelsesverb, gööledh VI:

gööledh VI

pronomen

Presens

Preteritum

manne

göölemgöölim

datne

göölhgöölih

dïhte

gööliegööli

mijjieh

göölebegöölimh

dijjieh

gööledegöölidh

dah

gööliehgöölin

Bøyningsmønster for ulike-stavelsesverb, kråvvadidh:

kråvvadidh

pronomen

Presens

Preteritum

manne

kråvvedemkråvvadim

datne

kråvvedhkråvvadih

dïhte

kråvvedekråvvadi

mijjieh

kråvvadibiekråvvadimh

dijjieh

kråvvadidiekråvvadidh

dah

kråvvadiehkråvvadin

7. Vuartesjh guvviem jïh soptesth

  1. Gie dïhte?

  2. Gusnie?

  3. Mannasinie tjïjhkerdi?

  4. Maam vööjni?

Viehkie
tjïjhkerde
kikkert
tjïjhkerdidh
kikre, se med kikkert

Mujhtieh!

vuejnedh I

dïhte vuajna – vööjni

8. Tjaelieh

Tjaelieh åenehks soptsesem seamma guvvien muhteste.

9. Tjaelieh soptsestallemem

Veeljh laavenjassem A jallh B:

  1. Tjaelieh soptsestallemem Pïere jïh Krïhken gaskemsh. Dah sinsitniem gihtjedægan maam giesie-eejehtallemisnie dorjeme.

  2. Datne voelpem gaavnesjh. Tjaelieh soptsestallemem dotnen gaskemsh maam giesie-eejehtallemisnie dorjeme.

10. Soptsesth jïh tjaelieh

Soptsesth jïh tjaelieh dov giesie-eejehtallemen bïjre.

Skrive av Marit M. Fjellheim og Elin Fjellheim.
Sist oppdatert 22.04.2026