Hopp til innhald
Nynorsk
Fagstoff
Oppgåve
Lyd
Interaktivt innhald

Meerjen tjaktje-eejehtalleme

Her lærer du å fortelle om hvor du og andre var i høstferien, og hva dere gjorde. Du lærer også å stille spørsmål og svare på spørsmål om ferien.

Daelie lïerh

Nå lærer du

  • å fortelle om høstferien

  • å stille spørsmål og svare på spørsmål

  • å bøye verb i preteritum (fortid)

  • om omlyd for verbgruppe I

1. Goltelh, lohkh jïh vaestedh

Meerjen tjaktje-eejehtalleme

0:00
-0:00
Lyd: Maria Kråik Stenfjell / CC BY-SA 4.0

Meerje mubpien skuvlejaepien Plaassjesne vihth eelki. Tjaktje-eejehtallemisnie Tråantese vöölki juktie ålkoe-laantese fealadidh. Golken 11. biejjien tjidtjebem dåeriedi, akten tjaebpies onne sæjjan Spanijisnie. Onne-åabpa aaj lij meatan. Dah golmesh girtine vöölkin Værnesen girtie-sijjeste Spanijasse. Ålkoe-laantesne lin abpe våhkoem. Golken 18. biejjien Tråantese vihth vöölkin. Hïeljen mænngan Meerje vaarjoe-bovresne barki, staaren jarngesne. Seamma bovresne giesie-eejehtallemisnie aaj barki. Dan mænngan jis aavoedi Plaassjese vuelkedh jïh Aantam vihth gaavnesjidh.

Vaestedh

  1. Maam Meerje sov tjaktje-eejehtallemisnie darjoeji?

  2. Gïem Meerje ålkoe-laantese dåeriedi?

  3. Gie lij aaj meatan?

  4. Gåessie ålkoe-laantese vöölkin?

  5. Gåabph dah vöölkin?

  6. Mejnie dahkoe vöölkin?

  7. Man guhkiem lij desnie?

  8. Gåessie Tråantese vihth?

  9. Maam Meerje hïeljen mænngan darjoeji?

  10. Man åvteste Meerje aavoedi Plaassjese vihth vuelkedh?

2. Mij reaktoe?

Maam Meerje darjoeji raakte skuvlen mænngan goh Tråantese vöölki sov fuelhkien gåajkoe? 

3. Giesieh baakojde

4. Goltelh jïh laavloeh

Diedtieh laavlomem jïh goltelh: Prieviem tjaalam

Laavloeh datne aaj!

Tjaelieh raajesh

Tjaelieh raajesh daej baakoe-hammoejgujmie:

  • vöölkin, staarese, girtine, vuelkieh, girtie-sijjeste, dah, ålkoe-laantesne

5. Sojjehth verbide

6. Jarkelh raajesidie

Jarkelh raajesi verbh presensistie preteritumese!

7. Ussjedallh

Viertesth guktie dah verbh aelkedh I jïh vaedtsedh I sojjesuvvieh presensisnie jïh preteritumesne. Buerkesth maam datne gaavnh.

Viehkie

Sammenlikn hvordan verbene aelkedh I og vaedsedh I blir bøyd i presens og preteritum. Forklar hva du finner ut.

Buerkiestimmie

  • aelkedh I

  • vaedtsedh I

Verbi tjoejemålsome naemhtie/ Verbenes omlydsrekke er slik:

aelkedh → aalka → eelki

vaedtsedh → vaadtsa → veedtsi

8. Soptsestallh

Veeljh laavenjassem A jallh B:

  1. Darjoeh soptsestallemem Aanta jïh Meerjen gaskemsh. Dah sinsitniem gihtjedægan maam tjaktje-eejehtallemisnie dorjeme.

  2. Datne voelpem gaavnesjh. Darjoeh soptsestallemem dotnen gaskemsh maam tjaktje-eejehtallemisnie dorjeme.

9. Tjaelieh

Soptsesth jïh tjaelieh dov tjaktje-eejehtallemen bïjre.

Buerkiestimmie

Tjoeje-målsome

Omlyd

Sørsamisk har omlyd. Det er vokalforandring som skjer i trykksterk første stavelse som helt eller delvis blir lik vokalen i den følgende trykklette stavelsen.

Omlyd skjer for likestavelsesverb i verbgruppe I for presens 1., 2. og 3. person singular, for eksempel:

vuelkedh → vualka

I tillegg får disse verbene også omlyd i preteritum for alle personer, for eksempel:

vöölki

Verbet vuelkedh I har dermed følgende omlydsrekke:

vuelkedh → vualka → vöölki

Verb-bøyning

vuelkedh I

Presens

Preteritum

Mannevualkamvöölkim
Datnevualkahvöölkih
Dïhtevualkavöölki
Mijjiehvuelkebevöölkimh
Dijjiehvuelkedevöölkidh
Dahvuelkiehvöölkin
Skrive av Marit M. Fjellheim og Elin Fjellheim.
Sist oppdatert 22.04.2026