Her får du øvd på å bruke vektorproduktet og høgrehandsregelen ved hjelp av definisjonen på vektorproduktet. Nedst på sida kan du laste ned oppgåvene som Word- og pdf-dokument.
Figurane viser vektorane og . Avklar for kvart tilfelle om det er mogleg at .
a) På figuren tenker vi oss at og peiker på skrå bort frå oss.
Løysing
Sidan vektorane og følger høgrehandsregelen, kan vi ha at .
b) På figuren tenker vi oss at og peiker på skrå bort frå oss.
Løysing
kan ikkje vere kryssproduktet av og sidan vektorane og ikkje følger høgrehandsregelen. Då måtte i tilfelle ha peikt oppover på figuren i staden for nedover.
c) På figuren tenker vi oss at og peiker på skrå bort frå oss.
Løysing
kan ikkje vere kryssproduktet av og fordi ikkje står normalt på .
d) På figuren tenker vi oss at og peiker på skrå bort frå oss.
Løysing
Sidan vektorane og følger høgrehandsregelen, kan vi ha at .
e) På figuren tenker vi oss at og peiker på skrå bort frå oss.
Løysing
kan ikkje vere kryssproduktet av og sidan vektorane og ikkje følger høgrehandsregelen. Då måtte i tilfelle ha peikt svakt på skrå nedover til høgre på figuren i staden for svakt oppover til venstre.
f) Studer 3D-grafikkfeltet til GeoGebra. Utgjer koordinataksane eit høgrehandssystem?
Løysing
3D-grafikkfeltet til GeoGebra
Før vi kan svare på dette, må vi setje opp ei rekkefølge på koordinataksane. Den naturlege rekkefølga er den alfabetiske, altså --. I denne rekkefølga følger koordinataksane høgrehandsregelen.
Både for og gjeld at resultatet er lik . Så vektoren må vere like lang som . Når og byter plass, gir høgrehandsregelen at kryssproduktet må vere ein vektor i motsett retning av . Det betyr at
b) Kva får vi dersom vi tek ?
Løysing
vil gå nedover mot høgre på figuren, det vil seie i motsett retning av . Då vil høgrehandsregelen gi ein vektor som peiker i motsett retning av . Lengda av blir
Det betyr at
c) Kva får vi dersom vi tek ?
Løysing
Vi ser på lengda av .
Ein vektor med lengde lik 0 kallar vi nullvektoren, eller . Ein vektor kryssmultiplisert med seg sjølv gir derfor nullvektoren som resultat. Vi får
a) Finn ved å bruke definisjonen på vektorproduktet.
Løysing
Vi har frå oppgåve 4.1.30 f) at koordinataksane følger høgrehandsregelen. Det betyr at vektoren som er resultatet av , må peike i positiv -retning sidan han skal stå normalt på både og . Så ser vi på lengda av vektoren:
Vektoren med lengde 1 og retning i positiv -retning er . Vi får derfor at
b) Finn på tilsvarande måte .
Løysing
Sidan koordinataksane følger høgrehandsregelen i rekkefølga --, vil dei òg gjere det i rekkefølga --. Ved å la peikefingeren peike i positiv -retning og langfingeren i positiv -retning vil tommelfingeren peike i positiv -retning. Ved å følge tilsvarande resonnement som i a) får vi at
c) Finn på tilsvarande måte .
Løysing
I oppgåve 4.1.31 c) såg vi at ein vektor kryssmultiplisert med seg sjølv gir nullvektoren som svar. Då får vi
d) Skriv opp eit vektorprodukt mellom to av einingsvektorane slik at resultatet blir .
Løysing
Vi treng riktig rekkefølge på koordinataksane når rekkefølga skal slutte på . Det må bli --. Det betyr at
e) Skriv opp eit vektorprodukt mellom to av einingsvektorane slik at resultatet blir .
Løysing
Vi har frå oppgåve b) at . I oppgåve 4.1.21 a) såg vi at
Det betyr når vi byter om på vektorane som blir kryssmultiplisert, får vi den same vektoren, men motsett retta. Då får vi
Kvifor har vektorproduktet i utgangspunktet inga meining i eit todimensjonalt koordinatsystem?
Forklaring
I ei todimensjonal verd kan vi ikkje tenke oss ein vektor som står normalt på to vektorar som ikkje er parallelle, for då må vi bevege oss ut i den tredje dimensjonen.
Vi har gitt vektorane og . Bruk definisjonen av vektorproduktet og finn koordinatane til . Prøv å løyse oppgåva utan hjelpemiddel først. Kontroller svaret med CAS etterpå.
Løysing
Løysing utan hjelpemiddel
Vi byrjar med å finne lengda .
der er vinkelen mellom og .
Vi kan bruke skalarproduktet av og til først å finne for deretter å finne ved hjelp av einingsformelen.
Kommentar: Einingsformelen gir òg at , men sidan vinkelen mellom to vektorar ikkje kan vere større enn 180°, treng vi ikkje denne løysinga. Vi får
No set vi . Vi har tre ukjende vi skal finne, og vi treng tre likningar. Vi kan setje opp desse krava:
Vi kan starte med å legge saman dei to første likningane for å eliminere . Då får vi
Vi set resultatet inn i likning 1.
Vi set desse to resultata inn i likning 3.
Det er berre den eine løysinga som kan vere rett. For å finne kva for ei av desse løysingane som er rett, kan vi sjå på i kva del av koordinatsystemet og ligg i. Vi lagar ei rask skisse som viser omtrent kvar dei to vektorane ligg.
ligg i den delen av koordinatsystemet der alle koordinatane er positive. ligg i den delen med negativ - og -koordinat og positiv -koordinat.
Ut ifrå biletet gir høgrehandsregelen at må peike til venstre i biletet og ha negativ -koordinat. Sidan , har og same forteikn. Derfor slår vi fast at
Då får vi vidare at
og
Vi får til slutt at
Løysing med CAS
Som ved løysing utan hjelpemiddel må vi inn med ei skisse og prøve å bestemme kva for ei av løysingane som er rett, det vil seie kva for ei av løysingane som gjer at , og følger høgrehandsregelen. Med same resonnementet får vi den same løysinga: