Gïele-histovrijen boelhkh
Saemien-gïele soemen-ugriske gïele-maadtoste. Gellie jeatjah gïelh aaj seamma gïele-maadtoste, goh soemen-gïele, ungaaren-gïele, estlaanten-gïele jïh gellie jeatjah gïelh luvlie-mearoen gaedtie-bealam jïh gellene lehkesne Russlaantesne. Soemen-ugriske gïelh leah uralen gïele-maadtoste.
Saemien gïele-histovrije daejtie nieljie boelhkide juakasovveme:
Aares soemen-saemien (j. 1500 – 1000 Kr. åvtelen)
Maadthsaemien (j. 1000 Kr. åvtelen – 800 Kr. mænngan)
Dovletje saemien (j. 800 – 1619)
Daaletje saemien (j. 1619 – daan biejjien raajan)
Daaletje saemien gellie smaareh-tjïerth. Dej gaskem daan biejjien dan stoere joekehtsh guktie dejtie sjïere gïeline gåhtjoejibie.
Saemien-gïelen paleo-europeiske substraath
Orrebe gïele-dotkemen mietie jïjnjh båeries saemien baakoeh. Dah gïeleste jallh gïelijste båetieh mejtie saemiej maadtoe-ladtjh soptsestin guhkiem dan åvtelen. Daah baakoeh paleo-europeiske substraatine gohtjesuvvieh. Dah båarasommes substraate-baakoeh leah eatnemen jïh juvri bïjre jïh aaj sjïere baakoeh mah saemien kultuvrese veadtaldihkie. Jïjnjh baakoeh göölemen, vïjremen jïh bivtemen bïjre. Jienebh daagkerh baakoeh gååvnesieh mah paleo-europeiske gïele-maadtoste båetieh goh uralen gïele-maadtoste. Gïele-dotkije Ante Aikio, Soemen raedteste, daan teorijen mietie barkeme jïh orre daajroem saemien gïeli bïjre buakteme.
Naemhtie saemien gïelh kontinuiteetem vuesiehtieh guhkede gietjeste. Mijjieh daejrebe saemieh vïjrije jïh göölije almetjinie jieliejin. Saemien gïeli baakoe-veahkah vuesiehtieh guktie saemiej jieleme-vuekieh boelveste boelvese jåhteme.
Soemen-ugriske gïelh
Gaajhkh uralen gïelh leah «agglutinatijve» gïelh. Daej gïeli minngie-gietjieh mah dabranieh maadth-baakojde goh sojjehtimmie-gietjieh, seerkeme-gietjieh jïh jeatjah gietjieh. Gïeli aaj post-posisjovnh. Substantijvi ij leah tjoele (genus), ij gænnah persovneles pronomenen dïhte naan tjoele.
Dah jeenjemes soemen-ugriske gïelh leah SOV-gïelh, goh åarjel-saemien gïele. Muvhth gïelijste leah jeatjahdovveme juktie daelie SVO-gïelh, goh noerhte-saemien.
Åarjel-saemien gïelen dovne nominaale-raajesh, raajesh gusnie ij naan verbe. Daate gïele-vuekie uralen jïh soemen-ugriske gïelide sjïere.
Åarjel-saemien dajve Saepmien bæjngoedahkesne. Dan åvteste gïele gellie gïele-struktuvrh annje åtna mah soemen-ugriske jïh uralen gïele-maadtoste båetieh.
Maadth-saemien gïele-boelhke
Maadth-saemien gïele-boelhkesne saemieh mubpieh almetjh gaavnedin mah laanteburrieh. Dah jeatjahlaakan jieliejin jïh jeatjah gïelh soptsestin. Naemhtie germanske jïh baltiske gïelh eelkin saemien-gïelem baajnehtidh. Jïjnjh lööneme-baakoeh saemien-gïelese böötin daennie boelhkesne goh laanteburrien almetjh jïh saemieh gaavnedin. Daagkerh baakoeh leah mielhkie, vuasta, govse, gaajhtse, saavhtse/sïrve, laejpie.
Saemien-gïeli baalte-gïelh
Daaroen lea saemien lïhkemes baalte-gïele, mij daelie nöörjen jïh sveerjen gïelh, dovne danmaarhken-gïele mij åvtesne aaj lïhkebe. Daah leah noerhte-germanske gïelh mah indo-europeiske gïele-maadtoste. Russlaanten-gïele aaj indo-europeiske gïele. Soemen-gïele jis baalte-gïele mij seamma gïele-maadtoste goh saemien, seamma aaj dah baltiske gïelh, dah aaj soemen-ugriske gïelh.
Saemien-gïelen baajnehtimmie daaroen-gïelese
Eah leah ajve germanske jïh baltiske gïelh mah saemien gïelide baajnehtamme. Dovne saemien gïelh jeatjah gïelide baajnehtamme. Gïele-dotkije Jurij Kusmenko, Russlaanteste, jïh jienebh gïele-dotkijh aaj, daan teorijen mietie barkeme jïh orre gïele-daajroem buakteme. Dotkeme vuesehte guktie saemien gïele-struktuvrh leah noerhte-germanske gïelide båateme mah germanske jïh indo-europeiske gïelide ammes. Gïele-dotkije Tove Bull, Nöörjen raedteste, daan gïeledo-tkemen bïjre tjaaleme jïh vuesiehtamme daaroen-gïelesne.
Daate vuajnoe orre jïh gïeltege, ij leah guktie gïele-dotkijh aarebi sovmeme. Jeatjah jis gïele-dotkijh eah jaehkieh saemien gïelh maahteme daaroen gïelide baajnehtidh.
Daaletje gïele-tsiehkie
Daan biejjien indo-europeiske gïelh stoere gïele-fuelhkie man jïjnjh gïelh. Daah gïelh soptsesuvvieh mahte abpe veartanisnie. Veartenen stööremes gïelh, goh englaanten-gïele, spanijen-gïele, franske-gïele, tyske-gïele, russlaanten-gïele, gaajhkh daah indo-europeiske gïele-maadtoste.
Daan biejjien saemien gïelh unnebe-låhkoen gïelh, seamma aaj jeatjebi soemen-ugriske jïh uralen gïeligujmie. Gïele-histovrije vuesehte ij leah iktegisth orreme guktie daelie.