Hopp til innhold

Litterære tekster

Vibeke Larsen: Kronihke

Doh histovrijes saejrieh saemien åålmegasse leah gïengeles jïh mijjieh aktem jïjtse reejneme-prosessem daarpesjibie juktie destie starnedh. Gaatesjen dle dïhte nöörjen reerenasse ij doesth histovrijasse mijjine ektine vuartasjidh, Vibeke Larsen tjaala daennie kronihkesne.
Vibeke Larsen i Tråante 2017. Foto
Åpne bilde i et nytt vindu

Edtjebe doestedh histovrijasse vuartasjidh?

Dle saahtah gaahtoe voessen sistie luajhtasovvi – reerenasse ij sïjhth skraejriem vaeltedh akten saetniesvoete-kommisjovnese daaroedehtemen bïjre saemijste dan åvteste dah billieh sijjieh veanhtadimmieh orre råajvarimmiej bïjre sjugniedieh. Im maehtieh jiehtedh manne ierielimmesne, men nov leam håjnoes. Håjnoes dan åvteste akte hijven ektievoete daaroej jïh saemiej gaskem tsihkestahta mijjieh libie vyljehke mijjen ektie histovrijasse vuartasjidh. Vyljehke dejtie konsekvenside vuartasjidh mah staaten politihke saemiej vööste leah åtneme, jïh maam dïhte lea mijjine dorjeme goh åålmege jïh aktegs almetjh.

Saemien siebriedahkesne gellie histovrijh mah eah leah soptsesovveme jïh gellie saejrieh mah eah leah jealajamme. Histovrijh akten tïjjen bïjre gusnie hiejhteme identiteeteste, gïeleste jïh kultuvreste akte gæmhpoe sjïdti mejtie edtji årrodh jallh ij årrodh – jeenjesidie. Soptsestimmieh saejriej bïjre mah leah dabranamme kråahpine jïh mïeline almetjidie, jïh mah maehtieh viehkiehtidh tjïelkestidh man åvteste dah dam daaletje tïjjem dååjroeh goh darjoeh.

Man bïjre Saemiedigkie raaktan birrie?

Baajh mannem dam tjïelkestidh: Ij leah daate lahtestimmie akten budsjedte-digkiedæmman, gusnie Saemiedigkie vielie dåarjoej bïjre staateste birrie. Mijjieh ræhpas prosessem sïjhtebe, gusnie staate skraejriem vaalta daaroedehtiemasse vuartasjidh, jïh mah konsekvensh daate lea åtneme almetjidie jïh siebriedahkese. Guktie illedahkh sjidtieh jïh guktie edtja daam gïetedidh lea naakede mïsse tjuara vuajnoem utnedh dellie. Ibie maehtieh åvtelhbodti illedahkem aktede kommisjovne-barkoste daejredh. Tjoerebe astedh vuertedh. Mijjese lea vihkeles nuepiem åadtjodh olkese båetedh gelliej tjuetie jaepiej tjïrrh dïedtelgimmine jïh vuelege jïjtje-domtesinie. Daate lea geajnoen bïjre guhkiebasse, mijjese goh nasjovne jïh åålmege. Saemien åålmege ij leah ussjedamme jïjtjemse våålese offere-råållan sïjse kroehkedh. Mijjieh ussjedamme båetijen aejkien sïjse vaedtsedh goh akte garmeres åålmege aktine tjïelkestamme tsiehkine mijjen histovrijasse.

Jeenjesh sijhtieh jiehtedh: Dijjen lea nuepie demokrateles meatan årrodh Saemiedigkien jïh rååresjimmie-latjkoen tjïrrh. Gånka Harald lea dijjem gaatelassjeme dan byögkeles Nöörjen bieleste. Ij leah nuekie?

Ijje, ij leah nuekie. Staate lea viehkiehtamme Saemiedigkiem tseegkedh jïh mijjen vaarjelamme maadthlaaken tjïrrh. Men mijjen histovrijes saejrieh leah gïengelåbpoe goh numhtie, jïh aktem jïjtse reejneme-prosessem jis edtjieh jealajidh.

Juktie måahtadimmie-prosessem buektiehtidh dle tjuara saetniesvoetem vihtiestidh. Daesnie maehtebe lïeredh stoerre ålmijste goh Desmond Tutu jïh altese barkoe måahtadimmien åvteste. Saetniesvoete tjuara vihtiestamme sjïdtedh jïh dïhte mij ovreaktan tjïrrh lij vaaltasovveme almetjijstie tjoeri bååstede deellesovvedh. Saemien åålmege lea aaj dååjreme sijjen kultuvrem, gïelem jïh jielede-vuekiem dassedh. Dïhte mij ovreaktan tjïrrh lea mijjeste vaaltasovveme ij leah annje bååstede vadtasovveme. Bååstede-prosjekte dam vuesehte. Gellie tjuetiejaepiej tjïrrh saemien daeverh leah veedtjeme saemien siebriedahkeste jïh bïejeme museumidie. Daelie aktene prosessesne gusnie birrebe dejtie bååstede åadtjodh saemien museumidie. Men daate ij maehtieh sjugniehtovvedh åvtelen staate lea vyljehke reeknegem vaeltedh bååstede-sertemen åvteste jïh våarhkoe saemien museuminie. Ij gåessie gænnah gåaredh aktem vïenevoetem dåvvodh jis datne dov voelpeste sualedh jïh soelkedimmien bïjre birrh bielelen datne leah vyljehke bååstede vedtedh maam datne sualadamme.

Saemien gærhkoe-gaertenh leah histovrijen tjïrrh sualasovveme dotkijijstie, bueriesjugniedimmine gærhkoste jïh staateste. Dan åvteste dle baatsahtassh mijjen maadtojste våarhkosne aktene gaptjeldihkie magasijnesne Oslosne daan biejjien. Daate lea gïengeles saejrieh dennie saemien almetje-sealosne, mah tjuerieh reejnesovvedh viehkine staateste mij tjuara vyljehke årrodh dïedtem vaeltedh bååstede-sertemen åvteste.

Sårkoe teehpeme gïeleste, identiteeteste jïh daajroevaanoste jïjtse histovrijen bïjre, lea gaajh nåake såamasidie. Akte sårkoe mïsse viehkiem staateste daarpesjibie dåvvodh. Saemien jïjtjedomtese lea veaksahkåbpoe sjïdteme dej minngemes jaepiej. Dan veaksehke guktie doestebe taabuvh tsööpkedh jïh nåake tsiehkiej bïjre soptsestidh jïjtjene siebriedahkesne. Marion Knutsenen eerlegevoete seksuelle daaresjimmiej bïjre Divtasvuodnesne lea vihkeles orreme gellide. Aadtjen libie åehpiedahteme dotkeme-reektehtsem «Jis doesth gihtjedh, almetjh duestieh vaestiedidh». Reektehtse vuesehte vædtsoesvoete saemien siebriedahkine lea akte stoerre taabuve, jïh histovrijes psykiske vaejvieh daaroedehtemen gaavhtan lea akte dejstie faktorijstie mij dam buerkeste. Mijjieh akten laavenjostoen bïjre birrebe reerenassine juktie eadtjohkelaakan vædtsoesvoeten vööste barkedh, jïh fåantoem gaavnedh man åvteste numhtie. Annjebodts ibie vaestiedassem åådtjeme.

Men jeatjah guejmieh dam seamma daerpiesvoetem vuejnieh goh mijjieh. Saemien gærhkoeraerie sæjhta eadtjohke guejmine årrodh aktene saetniesvoete-kommisjovnesne. Kveeni aaj akte histovrije, jïh dïsse aaj daerpies veelebe gïehtjedidh. Tjirkijh Stoerredigkesne, mah vuejnieh daerpies saetniesvoetem buartan åadtjodh aaj aamhtesem bæjjese lutnjeme.

Dennie abpeveartenen aalkoealmetje-veartenisnie daate akte åehpies aamhtese. Canada lea doesteme sov koloniseradimmie-histovrijem itjmieslaakan vaeltedh jïh jååhkesje satne aalkoe-almetjidie stoerre vaejvieh vadteme.

Mijjieh sïjhtebe eadtjohke guejmine årrodh saetniesvoete- jïh måahtadimmie-prosessesne. Sæjhta akte prosesse årrodh mij aaj sæjhta sååjrehke årrodh mijjese, men mijjieh mïelebe tïjje lea båateme dam daelie vaeltedh. Dellie ovmurreds nöörjen reerenasse ij doesth saetniesvoetese vuartasjidh mijjine ektine.

Vibeke Larsen

Bæjhkoehtamme: 12.04.17

Baakoeh

Saemien

Daaroen

reejneme-prosesse

renselsesprosess

ij sïjhth skraejriem vaeltedh

vil ikke ta initiativ

saetniesvoete-kommisjovne

sannhetskommisjon

daaroedehteme

fornorskning

råajvarimmie

tiltak

manne ierielimmesne

jeg er overrasket

lahtestimmie

kommentar, innspill

dïedtelgimmie

undertrykking

måahtadimmie-prosesse

forsoningsprosess

deellesovvedh

bli levert

daajroe-vaanoe

kunnskapsmangel

dotkeme-reektehtse

forskningsrapport

vædtsoesvoete

vold

jeatjah guejmieh

andre parter

Relatert innhold

Laavenjassh kronihkide Baajh nöörjen siebriedahkem daajroem åadtjodh saemien gïele-aarkebiejjien bïjre jïh Edtjebe doestedh histovrijasse vuartasjidh.

CC BYSkrevet av Vibeke Larsen. Rettighetshaver: Sametinget
Sist faglig oppdatert 26.11.2018

Læringsressurser

Tjaelemen bïjre