Adposisjovnh
Adposisjovni bïjre
Adposisjovnh dovne postposisjovnh jïh preposisjovnh.
Saemien-gïelen leah jïjnjh postposisjovnh:
gåajkoe, sïjse, sisnie, nïlle, nelnie, nelhtie, luvhtie, destie, debpede, mestie, åvteste, tjïrrh, bïjre, vööste, åvtelen, minngelen, j.v.
Daaroen-gïelen leah jïjnjh preposisjovnh:
til, inn i, for, i, inne i, på, oppe på, fra, derfra, av, derav, på grunn av, gjennom, om, omkring, mot, før, etter, j.v.
Postposisjovnh jïh preposisjovnh
Saemien-gïelen postposisjovne substantijven jallh pronomenen minngelen. Daaroen-gïelen preposisjovne substantijven jallh pronomenen åvtelen, v.g.:
buertien nuelesne – under bordet
Bïenje buertien nuelesne guarjesje. – Hunden ligger under bordet.
mov gåajkoe – til meg
Bïenje mov gåajkoe bööti. – Hunden kom til meg.
Vïhtesjh, saemien postposisjovne-fraasesne substantijve jallh pronomene genitijvesne.
Saemien-gïelen aaj muvhth preposisjovnh mah substantijven jallh pronomenen åvtelen goh daaroen-gïelen:
bïjre gåetiem – rundt huset
Skoedtje bïjre gåetiem. – Valpen er rundt huset.
bïjre dah gåetieh – rundt husene
Bïenje bïjre dah gåetieh. – Hunden er rundt husene.
Vïhtesjh, saemien preposisjovne-fraasesne substantijve jallh pronomene objekte-hammosne (akkusatijve akten-taalesne jallh nominatijve gellien-taalesne).
Adposisjovne-fraash
Adposisjovnh leah baakoeh mah dovne postposisjovnh jïh preposisjovnh:
jaevrien gåajkoe – til sjøen
Dah substantijven jallh pronomenen ektine adposisjovne-fraasine:
jaevrien gåajkoe – til sjøen
Dah adpoisjovne-fraash soptsestieh sijji jïh tïjji bïjre, jallh abstraakte tsiehkiej bïjre, v.g.:
Sijjien bïjre
jaevrien gåajkoe – til sjøen
Tïjjen bïjre
gaske-biejjien åvtelen – før middag
Abstraakte tsiehkien bïjre
lusten gaavhtan – for moro skyld
Adverbijaalh
Adposisjovne-fraash jeenjemes aejkien adverbijaalh raajesinie. Dah vielie soptsestieh v.g. gusnie, gåessie, guktie jallh man åvteste mij heannede jallh mij dorjesåvva:
Baernie jaevrien gåajkoe veedtsi. – Gutten gikk til sjøen.
Gaske-biejjien åvtelen veedtsi. – Han gikk før middag.
Ajve lusten gaavhtan veedtsi. – Han gikk bare for moro skyld.
Sijjie-adverbijaalh
Sijjie-adverbijaalh maehtebe nuhtjedh joekehts adposisjovne-fraasi hammoej mietie, v.g.:
Maana tjidtjeben gåajkoe veedtsi. – Barnet gikk til sin mor.
Maana tjidtjeben luvnie. – Barnet er hos sin mor.
Maana tjidtjeben luvhtie bööti. – Barnet kom fra sin mor.
Tïjje-adverbijaalh
Tïjje-adverbijaalh maehtebe nuhtjedh joekehts adposisjovne-fraasi hammoej mietie, v.g.:
Jåvli åvteli fuehpie. – Før jul er det travelt.
Gïjredaelvien vööste buerebe sjædta. – Mot vårvinteren blir det bedre.
Tjåanghkoe ruffien 6. biejjien raejeste 7. biejjien raajan. – Møtet er fra 6. til 7. juni.
Adverbijaalh abstraakte tsiehkiej bïjre
Jïjnjh aaj adposisjovne-fraash abstraakte tsiehkiej bïjre nuhtjebe, v.g.:
Daate gærja sjædtoej bïjre. – Denne boka er om planter.
Dov gaavhtan dam darjoejim. – Jeg gjorde det for din skyld.
Mov mïelen mietie geerve guarkedh. – Etter min mening er det vanskelig å forstå.
Relatert innhold
Lohkh faage-sæjroem «Adposisjovnh» jïh darjoeh laavenjasside.