Hopp til innhold
Bokmål

Fag

Fagstoff
Oppgave
Interaktivt innhold
Lyd

Vearelden mietie gåårvedidh

Her lærer du mer om ytterklær og påkledning og avkledning. Du lærer også å fortelle om passende klær ved forskjellige værforhold.

Daelie lïerh

Nå lærer du

  • å fortelle hva du kler på deg når du skal ut

  • å fortelle om passende klær med tanke på vær og temperatur

1. Lïerh baakojde

Husker du værtypene?

2. Soptsesth

Fortell hva som er passende klær å ta på seg i disse tre tilfellene.

Ålkone obre. Nïejte rööpses ebrie-vaarjojne tjåadtjoeminie mubpieh almetjh vuartesjeminie. Guvvie.

Daan biejjien obre. Læjsa edtja skuvlese vaedtsedh. Mah vaarjoeh edtja tsaekedh?

Almetje tjoejkeminie laategen mietie. Guvvie.

Daan biejjien tjåetskeme, 15 galme-graadh jïh jïjnje lopme. Datne edtjh tjoejkedh. Mah vaarjoeh edtjh tsaekedh?

Gellie maanah lopmesne stååkedeminie. Guvvie.

Daan biejjien tjuatsa. Onne-åabpa edtja ålkone stååkedidh. Mah vaarjoeh tjuara tsaekedh?

3. laavenjassh

4. Goltelh jïh vaestedh

Lytt og svar med fullstendige setninger.

5. Darjoeh laavenjasside

6. Soptsesth

Soptsesth aaj

Daan biejjien obre jïh Aantan vaarjoeh eevre lovves sjïdteme. Gåessie gåatan båata dellie tjuara vaarjojde noeledh jïh gejhkie vaarjoeh tsaekedh.

I dag regner det, og Aanta sine klær har blitt helt gjennombløte. Når han kommer inn, må ha ta av seg klærne og ta på seg tørre klær.

Buerkiestimmie

Når du for eksempel skal si at du tar av deg klær, så er klærne objektet i setningen.

Hvis det dreier seg om ett klesplagg, så får det entallsendelse -m (akkusativ):

Manne tråajjam noelem. 
Jeg tar av meg trøya.

Hvis objektet består av flere klesplagg, så får objektet her flertallsendelse -ide/-ojde/-idie (akkusativ).

Manne guapide sigkem. 
Jeg drar av meg sokkene.

Du har tidligere lært å skille på objektets entallsendelse -m (akkusativ) i entall og -h (nominativ) i flertall. Men når det dreier seg om objektet i flertall som er kjent eller nevnt tidligere, det vil si sokkene som du har på og som du skal ta av, så får objektet flertallsendelse -ide/-ojde/-idie (akkusativ).

7. Tjaelieh

  1. Tjaelieh vïjhte raajesh. gusnie daejtie baakojde nuhtjh: manne, datne, dïhte, Aanta, Saara, guapa, tjohpe, tråjja, gaamegh, vaanhtsh

    Manne tråajjam noelem.

    Manne guapide sigkem.

  2. Datne edtjh olkese tjaelieh maam tsaahkah.

  3. Datne gåatan vihth båatah. Tjaelieh maam noelh.

8. Mojnestimmie

Dejtie tsaekebe gosse tjåetskeme jïh noelebe gosse bïjvele. Mah dah?

Vaestiedasse

vaarjoeh

9. Darjoeh laavenjasside

Skriv inn ordene som passer i setningene.

10. Diedtieh rïektes vaestiedassem

11. Goltelh, lohkh jïh vaestedh

Meerje edtja ålkone årrodh abpe biejjiem voelpi ektine. Daelie sov aehtjine soptseste tellefovnesne.

Guktie vearelde

0:00
-0:00
Lyd: Sagka F Danielsen / CC BY-SA 4.0

Meerje: Daan biejjien edtjem ålkone årrodh abpe biejjiem.

Aehtjie: Guktie vearelde Plaassjesne?

Meerje: Daan biejjien tjaebpies vearelde, biejjie guaka. Ålloe-tråajjam daarpesjem?

Aehtjie: Ih daarpesjh. Bïjvele sån sjædta.

Meerje: Ålloe-tråajjam læjhkan tsaakam.

Aehtjie: Ih daarpesjh dan bïjveles vaarjoeh tsaekedh. 

Meerje: Tråajjam noelem gåessie bïjvelåbpoe sjædta. 

Aehtjie: Mujhtieh biejjie-prælloeh meatan vaeltedh.

Vaestedh

  1. Guktie vearelde?

  2. Maam Meerje tsaaka?

  3. Maam aehtjie veanhta?

  4. Gåessie Meerje maahta tråajjam noeledh?

12. Jarkelh raajesidie

Skrevet av Marit M. Fjellheim, Mona Fjellheim og Maria Kråik Stenfjell.
Sist oppdatert 08.04.2026

ForrigeNeste