Hopp til innhold
Fagartikkel

Åarjel-saemien gaptan klaerieh

Åarjel-saemien gaptan ovmessie klaerieh mah maam akt mijjese soptsestieh.

Mah klaerieh soptsestieh?

Kruana klaerie lea sjïdtedimmien klaerie, aaj maanaj jïh noeri klaerie. Dovne baernieh jïh nïejth dam kruana klaeriem utnieh. Akte læstoe mij maahta kruana jallh rööpses årrodh, vuesehte nïejth leah skearkegeminie.

Rööpses klaerie vïrrem vuesehte jïh lea nyjsenæjjan klaerie. Nïejti/nyjsenæjjaj boenge-skuvmie jïh tjohpe leah rööpses.

Plaave klaerie tjaetsiem vuesehte jïh lea kaarren klaerie. Baerniej/kaarri boenge-skuvmie jïh tjohpe leah plaave.

Viskes klaerie elmie-faamoem vuesehte. Biejjie tjoevkesem jïh baahkem vadta, jïh viskes lea biejjien klaerie. Biejjie iktesth vihkeles orreme almetjidie jïh kreekide eatnamisnie. Biejjie jïh dan faamoe leah gievrien gaskesne.

Gosse misjovnærh saemiej luvnie mïnnin 1700 låhkoen, dle hearrah jïh misjovnærh saemide nihtin gievrieh eekedh jïh dejgujmie meevredh. Gievrie gohtjesovvi bahhan dïrrege, jïh dan åvteste sådteres. Almetjh tjoerin gievride deallahtidh jïh båeltedh.

Viskes, biejjien væhta, utnin aaj goh sådteres, jïh dan åvteste almetjh idtjin sïjhth dam viskes klaeriem utnedh. Viskes seamma vaassje-geajnoem åadtjoeji goh gievrie jïh vuelie. Ajve såemies båeries almetjh jïh naan jeatjebh dam viskes klaeriem utnin sijjen gaptine jïh boenge-skuvmine 1800-låhkoen jïh voestes lehkien raajan 1900-låhkoste. Annje almetjh tuhtjieh luhpehts viskes nåhtadidh, men eah daejrieh mannasinie. Daan biejjien dle læjhkan jeenjesh mah aalkeme viskes utnedh gaptesne jïh boenge-skuvmesne.

Gaaltije

Dunfjeld, M. (2007). Samisk visuell kultur i forhold til personlig og sosialt kjønn. Åarjel-saemieh nr 9. Saemien Sijte