Hopp til innhold

Historisk materiale

Goh lim voestes aejkien ryöjnesjeminie

Daate soptsese «Goh lim voestes aejkien ryöjnesjeminie» lea gærjeste «Lohkede saemien» maam Ella Holm Bull jïh Knut Bergsland tjaaleme (1993).
Krievvie giesielaantesne. Guvvie.
Åpne bilde i et nytt vindu

Goh lim voestes aejkien ryöjnesjeminie

Edtjem barre soptsestidh, goh manne edtjim voestes aejkien bovtsi gåajkoe, edtjim trïengkine årrodh aajjese. Dellie aajja lij annje juhtieminie. Dellie almetjamhtah lij sjïdteme. Dellie jeahta munnjien: «Aa, datne dån maa aajjove dan stoerre kaarre daelie, nov amma datne maahtah dåeriedidh jïh ryöjnesjidh munnjien.»

Jaa jaa, manne gujht tuhtjijim dïhte lij gujht luste, åadtjodh dle bovtsi gåajkoe, voestes aejkien. Dellie dle gåeteste dle ryöjredem jïh vualkam dle aajjan gåajkoe. Båatam dle aajjan gåajkoe, dellie dïhte gihtjie: «Jaa dellie edtjh dle dåeriedidh?» «Jaa,» manne jeahtam, «dellie edtjem dåeriedidh.» Dellie vuartesje dejtie mov gaamegidie, jïh dellie jeahta: «Aa men tjoerh gujht amma dejtie dov gaamegidie bådtjadidh dervine, ij gujht numhtie gåaredh vuelkedh.» Dellie buakta dervie-burhtjem jïh jeahta: «edtjem gaamegidie bådtjadidh.» Dellie jeahta: «Gosse gaamegh bådtjedh, dle gujht smååhkesth dehtie derveste, dellie ih gujht sovhtene sjïdth.» Jaa, men idtjim gujht dle manne sïjhth derviem gadtsedh.

Dellie goh limen dle riejries, nå dellie gujht dle vuelkimen dle jallese dle gubpene dïhte krievvie dle. Nåå dan giesege gujht råårhkedin, fïere guhte stuhtjem gujht aaj råårhkedin. Dellie gïdtjh annje raarhkoeh utnin jïh fïere guhte gujht sïjhtin jïjtse bovtsh utnedh. Nåå dellie edtjem gujht dle aelkedh dle ryöjnesjidh. Dle måjhtam voestes aejkien oktegh lim dle ryöjnesjeminie. Baahke jis lij dellie, guhkies baahke, voestes aejkien dle edtjem ryöjnesjidh, dle tsoevtsesne. Dle båeries bïenjem utnim, rikti bïenje. Nåå dle lim govleme jiehtieh gosse bovtsh valkah gapmelen, ij gujht dïhte mejtie darjoeh, båetieh gujht bååstede. Nåå dah bovtsh gujht valkajin gapmelen dam baahkoem, jïh manne gujht tjahkesjem vuartam, gåessie dah bovtsh dle båetieh bååstede. Aa idtjim gujht amma manne guarkah ihke vualkeme lin bïjre jeatjah tjåalhtetjem jïh dle bïegke-raejkiem dle vualkeme, idtjim gujht manne dam guarkah. Dellie gaerviehtim dam stuhtjem.

Manne gujht vaarrem, edtjem ohtsedidh. Nåå idtjim gujht manne gaavnh dejtie. Ij lij gujht mij jeatjah raerie, tjoerim gujht roehtedh gåetede aajjan gåajkoe soptsestidh manne maa gaerviehtamme dejtie mov bovtside.

Dellie numhtie sjïdti dle dïhte aajjan stuhtje vöölki jïh masti Nöörjese. Nåå dle gujht tjoerimen dahkoe dle, jïh raerhkedh debpede. Dle aajja jeahta: «Ij leah gujht rovnegs ihke dïhte mov kaarretje gaerviehti, voestes giesien edtji trïengkine dle årrodh, aelkedh bovtsh ryöjnesjidh.»

Gaaltije

Holm Bull, E. & Bergsland, K. (1993). Lohkede saemien. Davvi Girji o.s.

CC BY-NC-SASkrevet av Ella Holm Bull og Knut Bergsland.
Sist faglig oppdatert 09.05.2023

Læringsressurser

Båatsoe