Hopp til innhold
Oppgave

Dah saemien gïelh

Saemiej gellie gïelh. Mah dah? Åehpenh saemien gïeligujmie jïh lïerh muvhth raajesh.

Daelie lïerh

Ånnetji saemien gïeli bïjre jïh mah dah

  • mennie gïele-fuelhkesne

  • mehtie gïele-maadtoste

  • noerhte-, julev- jïh åarjel-saemien bïjre

  • daejtie golme gïelide viertiestidh

  • muvhth raajesh lïeredh

Saemien gïelh

Dah saemien gïelh soemen-ugriske gïele-dåehkesne. Jeatjah gïelh, mah seamma gïele-dåehkesne leah soemen-gïele jïh gïelh luvlie-mearoen gaedtie-bealam jïh gellene lehkesne Russlaantesne. Soemen-ugriske gïelh leah uralen gïele-maadtoste.

Baakoe-læstoe
gïele
språk
gïele-dåehkie
språkgruppe
gellie
mange
lehkie
sted (ubestemt)
luvlie-mearoe
Østersjøen (-havet)
gaedtie-beala
kyst
Russlaante
Russland
soemen-gïele
finsk
soemen-ugriske
finsk-ugrisk
uralen gïele-maadtoste
uralsk språkopprinnelse

Luhkie saemien gïelh

Gaajhkh saemien gïelh seamma gïele-maadtoste, maadth-saemien gïeleste.

Dovletje maadth-saemien gïele dajveste dajvese åvtanamme guktie daelie jiehtebe luhkie saemien gïelh. Fïerhten saemien gïeli aaj smaareh-tjïerth.

Baakoeh
dajve
område
gïele-maadtoe
språkopprinnelse
maadth-saemien gïele
ursamisk
smaareh-tjïerte
dialekt
åvtanidh
utvikle seg

Noerhte-saemien, julev-saemien jïh åarjel-saemien

Dah stööremes saemien gïelh Nöörjesne leah noerhte-saemien, julev-saemien jïh åarjel-saemien. Daah golme saemien gïelh byjjes gïelh Nöörjesne.

Baakoeh
byjjes
offisiell
julev-saemien
lulesamisk
noerhte-saemien
nordsamisk
åarjel-saemien
sørsamisk

Vuartesjh jïh viertesth!

Saemiedigkie baakoe-gærjetjem dorjeme gusnie noerhte-, julev- jïh åarjel-saemien raajesh. Veeljh muvhth raajesh jïh gaavnh hedtieh jïh joekehtsh gïeli gaskem!

Baakoeh
baakoe-gærjetje
liten ordbok
hedtie
likhet
joekehtse
forskjell
Saemiedigkie
Sametinget
viertiestidh
sammenlikne

Lohkh jïh lïerh!

Rïhpesth lingkem jïh lohkh: Saemiedigkien baakoegærjetje

Veeljh muvhth raajesh jïh lïerh dejtie!

Soptsesth!

Maam datne lïereme? Buerkesth!