Hopp til innhold

Litterære tekster

Mov voestes bïenje

Daate soptsese gærjeste Mojhtesh veedtjeme, maam Klement Klemensson soptsestamme. Klemet tjoeje-baantese soptsesti jïh Lajla Mattson Magga lea teekstem sjïehtedamme jïh tjaeleme-vuekien mietie tjaaleme.
Bïenje vaeresne. Guvvie
Åpne bilde i et nytt vindu

Mov voestes bïenje

Dle dan mov voestes bïenjen bïjre edtjem soptsestidh. Jyöne Laareste, Klockar-Laareste, lim skoedtjem åådtjeme. Såemies gïjren goh juhtiejimh bæjjese vaaran, dellie dam bïenjem fihkim. Dïhte lij mov voestes bïenje.

Dan tjaktjen dle edtjim voehpesassan gåajkoe trïengkine årrodh. Nåå veeltim gujht dam bïenjem meatan jïh aaj bovtsi luvnie aaj utnim. Men idtji dïhte bïenje huhtieh, idtji dåalvoeh. Dle gåatan leehpim, göökte våhkoeh sån lij gåetesne.

Jïh hov limh raarhkeme dej Raevki bijjelen jïh dle böötim Daajmese bååstede, dellie gujht dïhte bïenje gåetesne.

Dle voehpesassa såemies aereden jeahta akten laadtan, baahtje dehtie Raevkeste, edtja huvviestidh bïenjh, göökte bïenjh. Manne jis dam govlim. Dle aerviedim dam mov bïenjem dle aaj ussjedi huvviestidh.

Jïh manne edtjem tjoejkedh jïh ryöjnesjidh, Gastam målsoestidh, reajnoe hov lij. Dle vaaltam dam mov bïenjem meatan dle. Dle Gastam gujht gaavnedim. Jïh Gasta vualka gåatan tjoejken. Vuajnam gujht dam krievviem. Dle vuajnam gille krïevvetjh baalte vuelielisnie. Dle ussjedem edtjem pryövedh dam bïenjem hotskelidh. Ij hov lij åvtesne dåålvedamme. Hotskelem jïh gïetine aaj vuesehtem gujht maa våålese dan ræjroen gåajkoe.

Bïenje ojhte vualka dej krïevvi gåajkoe jïh dle buakta bæjjese. Jïh geerjene gujht sjïdtem. Die amma dïhte bïenje aalka dle. Vualka dam raedtiem aaj. Dle båetieh dah krïevvh don jïenehkasse jïh tsåhha minngesne.

Jïh dle vuajnam ij sån ussjedh orrijidh gænnah. Dle aalkam gæljodh. Badth idtjim manne hïnnh gænnah. Dïhte amma rapkele abpe dam jïenehkem jïh numhtie voelkehte loksese dom tjahkem, goh låemie lij eannan don Båarkan dalvesasse. Vualka gujht loksese dåalvoen jïh håhta. Men idtji dïhte krievvie guhkiebasse bïesh. Idtji goh don stråmhpose doesth tjaangedh juktie båata gujht bååstide.

Dle vuajnam båata dam seamma loedte-raejkiem. Manne tjöödtjestem, dle ussjedem nov amma daesnie gujht edtjem maehtedh vaeltedh dam bïenjem. Ojhte båata. Håajhkehtem gujht dejtie krievvide aaj. Jïh guhkede dah hov båetieh. Dle bïenje aaj båata. Pryövem edtjem nihtedh.

Ij dohte govlh gænnah maam juktie seammalaakan båata maa tjaarhvehten jïh håhta. Die leam gaskoeh dom loedtem tjåadtjoeminie jïh dle ussjedeminie ij amma dïhte ussjedh orrijidh gænnah.

Gåajvoe-klaahkam utnim, jïh dah hov leah löövles, sleerem dam dan bïenjese. Jïh ojhte gahtja. Dellie jakselim. Nåå måarehkisnie aaj, röövrem jïh voessem lim laahpeme våålese gaskoeh-ræjrose. Dellie måjhtajim maam tjidtjie jeahteme: - Voestes aejkien gosse bïenje dåålvede, ij edtjh dam slåavedh goh juktie dellie hov maahtah skeemmedh, barre nihtedh tjaebpieslaakan.

Jïh dle rïejhpese vaaltam jïh lijrehtem. Kreavvan håajhkehtem juktie dïhte hov staanede, aalka gåatodh. Dïhte jïjje gujht nåhki.

Mubpien aereden Læjsa båata, edtja målsoestidh jïh dle akte laedtie. Dïhte edtja viehkiehtidh dle juhtedh.

Idtjim goh manne guarkah man åvteste dïhte laedtie edtja mijjem dåeriedidh. Idtji goh maehtieh dej krïevvigujmie. Men voehpesassa lij gujht ussjedamme dïhte dle edtja giesedh dam dïeskem. Men ij lij dan laedtien naan bïenje, juktie laahpam dam bïenjem. Manne jeahtam: — Ih goh fihkh luejhtedh. Men håhta gujht.

Minngeben biejjien goh båetiejægan, govlem, dïhte bïenje ij amma tjoejh gænnah.

Dïhte lij numhtie håhteme abpe dam jïjjem. Ij sjeavodh guktie gænnah orreme. Nov Iij pryöveme næhteme, men idtji dïhte bïenje daaroen guarkah.

Men dle destie vuejielibie våålese dam bijh-bieliem jïh dle Sodtemi baaktoe. Jïh dle löövles daelhkie. Tjuatseme lij jïjnjem amma jïjjem guktie löövles navtere daelhkie. Gasta edtja guvhkiehtidh, mijjieh vuejiehtidh. Båetebe våålese dejtie pluevide jallan svæhtja. Voehpe jeahta munnjien: — Luejhtieh dam dov bïenjem!
- Ae, manne jeahtam, jis daate vualka, gie daajra gåabph. Daate voelkehte bæjjese tjahkese.
- Hotskelh amma datne! Ij maehtieh krievviem lööpkedh.

Jaa luajhtam, hotskelem gujht. Nåå dïhte vualka numhtie dom mubpiem raedtiem ojhte jïh guvhkiehtæjjan baaktoe. Gasta hov aaj rååjhneste dan bïenjese. Men dle dïhte bïenje dom mubpiem raedtiem bååstede dle båata. Jïh dle fihkelem jïh dle slåavem viedtine. Jïh soptsestem aaj gujmie jïh dle lijrehtem naa guhkiem, edtjieh dah måaskesh luejhtedh. Jïh dle luajhtam vihth jïh hotskelem gosse gæljoem edtja orrijidh. Die amma orriji aaj. Jïh numhtie dïhte bïenje vuejiehtæjja bïenjine sjïdti.

CC BY-NC-SASkrevet av Lajla Mattson Magga. Rettighetshaver: Iđut AS
Sist faglig oppdatert 06.05.2019

Læringsressurser

Båatsoe-bïenji bïjre