Øving

Imperativ

Verbformen imperativ uttrykker ei befaling, ei oppfordring, eit råd eller ei rettleiing. Imperativ kan også uttrykke eit forbod. Lær korleis du dannar imperativforma i tysk.

Imperativsetningar (bydesetningar) begynner med verbet i imperativform:

Wart(e) bitte auf mich! Ver snill og vent på meg! (til éin person)
Wartet auf mich, Jungs! Vent på meg, gutar! (til fleire personar)
Warten Sie bitte hier, Frau Hansen. Ver snill og vent her, fru Hansen. (høfleg tiltale til éin eller fleire)

Form

Imperativ eintal dannar vi med presensstammen av verbet: Wart! Komm! Vi kan også legge til endinga -e om vi vil: Warte! Komme!
Forma utan -e er den vanlegaste i munnleg språk. Du kan fint bruke ho i skrift også.
Forma med -e har ein litt meir formell klang. Du kan bruke ho både munnleg og skriftleg om du vil.
Imperativ fleirtal og høfleg imperativ er lik presensformene i andre og tredje person fleirtal: Wartet! Warten Sie!

Verbstamme

Presensstammen av eit verb får vi når vi tar bort infinitivsendinga
-en frå verbet: wart-en, geh-en, sing-en osv.
Verbstammen er da wart-, geh-, sing- osv.
Å bøye verb vil seie å legge endingar til verbstammen: Ich kauf-e. Ich kauf-te. Kauf-en Sie!

Øving 1: Imperativ eintal

Tenk deg at du ber om hjelp: først pent og høfleg, så litt meir utolmodig for hver gang:

Theo, kannst du bitte den Salat waschen? (høfleg og vennleg)
Theo, wasch bitte den Salat! (meir bestemt)
Theo, wasch endlich den Salat! (mas, mas ...)
Theo, wasch sofort den Salat! (veldig streng tone)

Gjer no det same med dei høflege spørsmåla i øvinga. Hugs å seie alle variantane høgt, og med innleving!

Øving 2: Imperativ

Kva for ei imperativsetning kan du bruke i staden for den høflege oppfordringa mit können? Hint: Du må sjå på subjekt og verbal i den høflege setninga.

Nokre spesialreglar

Nokre få verb må alltid ha imperativ eintal på -e fordi imperativforma elles ville vore vanskeleg å uttale.
Verb med stamme på konsonant + m eller konsonant + n må ha -e: atmen, öffnen osv.
Det same gjeld for verb med infinitiv på -eln eller -ern: lächeln, wandern osv.
Ved verb med stamme på -d og -t er imperativ eintal på -e nokså vanleg også i munnleg språk: Rat(e) mal! Red(e) keinen Unsinn!

Infinitiv	du	ihr	Sie	Verbtype	Norsk
öffnen	Öffne!	Öffnet!	Öffnen Sie!	stamme som endar på konsonant + n	Opne!
atmen	Atme!	Atmet!	Atmen Sie!	stamme som endar på konsonant + m	Pust!
lächeln	Lächle! Lächele!	Lächelt!	Lächeln Sie!	verb på -eln	Smil!
wandern	Wandre! Wandere!	Wandert!	Wandern Sie!	verb på -ern	Vandre!

Øving 3: Imperativ eintal på -e

Imperativform av uregelrette verb

Verb med vokalskifte frå e til i eller ie i presens får vokalskifte også i imperativ eintal. Desse verba får aldri endinga -e.
Verb med vokalskifte frå a til ä eller fra au til äu i presens får ikkje vokalskifte i imperativ.

Infinitiv	du	ihr	Sie	Verbtype	Norsk
sprechen	Sprich!	Sprecht!	Sprechen Sie!	vokalskifte e > i i presens	Snakk!
lesen	Lies!	Lest!	Lesen Sie!	vokalskifte e > ie i presens	Les!
nehmen	Nimm!	Nehmt!	Nehmen Sie!	vokalskifte e > i i presens	Ta!
fahren	Fahr! Fahre!	Fahrt!	Fahren Sie!	vokalskifte a > ä i presens	Dra! Køyr!
laufen	Lauf! Laufe!	Lauft!	Laufen Sie!	vokalskifte au > äu i presens	Løp!

Øving 4: Imperativ av uregelrette verb

Øving 5: Kom med råd og forslag.

Imperativ av haben, sein og werden

Desse tre verba har til dels litt spesielle imperativformer:

Infinitiv	du	ihr	sie	Norsk
haben	Hab(e) Geduld!	Habt Geduld!	Haben Sie Geduld!	Ha tolmod!
sein	Sei ruhig!	Seid ruhig!	Seien Sie ruhig!	Ver roleg!
werden	Werd(e) gesund!	Werdet gesund!	Werden Sie gesund!	Bli frisk!

Øving 6: haben, sein og werden i imperativ

Imperativ av laust samansette verb

Imperativforma av laust samansette verb skriv vi som to ord. Prefikset (forstavinga) står sist i setninga.

Ruf mich morgen an! Ring meg i morgon!
Macht die Fenster auf! Lukk opp vindauga!
Kommen Sie bitte mit! Bli med meg, er De snill!