Hopp til innhald
Oppgåve

Laavenjassh: Gïele-njoelkedassh

Daennie sæjrosne laavenjassh saemien gïele-reaktaj bïjre saemie-laaken jïh saemie-laaken gïele-njoelkedassi mietie. Lissine laavenjassh jeatjah nasjonaale laaki jïh gaske-nasjonaale konvensjovni bïjre mah leah nænnoestamme.

Darjoeh laavenjasside.

Ohtsedh vielie bïevnesh gaske-viermesne.

1. laavenjasse

  1. Mah naajonaale laakh saemien gïelem, kultuvrem jïh siebriedahkem vaarjelieh?
  2. Mah gaske-nasjonaale konvensjovnh saemien gïelem, kultuvrem jïh siebriedahkem vaarjelieh?

2. laavenjasse

  1. Mij laakide nænnoste saemien gïelen reereme-dajven bïjre?
  2. Mij tjïeltide mah saemien gïelen reereme-dajvesne?
  3. Mij fylhkide leah saemien gïelen reereme-dajvesne?
  4. Mah tjïelth åarjel-saemien dajvesne mah reereme-dajvesne meatan?
  5. Ohtsedh jis naaken orre tjïelth mah syökeme saemien reereme-dajvese tjaangedh.

3. laavenjasse

  1. Mij saemie-laaken vihkielommes nænnoestimmide dov mïelen mietie?
  2. Mij daan laaken nænnoestimmide vihkielommes saemien gïelen reereme-dajvesne?
  3. Mij laaken nænnoestimmide vihkielommes daejtie mah eah leah meatan saemien reereme- dajvesne?

4. laavenjasse

  1. Mah laakh nænnoestieh gïeleööhpehtimmie-reaktaj bïjre?
  2. Magkerh reaktah gïele-ööhpehtæmman dejtie mah saemien gïelen reereme-dajvesne meatan, jïh dejtie mah eah leah meatan?

5. laavenjasse

  1. Maam dov mïelen mietie daerpies guktie guektien-gïelenvoetem dåarjoehtidh, v.g. gåetesne, maana-gïertesne, skuvlesne, barkosne, eejehtimmesne, jieliemisnie, byögkeles sijjine, meedijisnie, saemien siebriedahkesne, stoere siebriedahkesne?
  2. Guktie maehtebe saemien gïelem jïh kultuvrem buerebelaakan beagkoehtidh siebriedahkesne?

6. laavenjasse

  1. Mij nasjonaale laakide jallh gaske-nasjonaale konvensjovnide vihkielommes, saemien gïelen gorredæmman, dov mïelen mietie? Buerkesth man åvteste.
  2. Dov mïelen mietie naan orre laakh daerpies ihke buektiehtidh saemien gïelem vaarjelidh jïh evtiedidh båetije biejjide?
CC BY-SA 4.0Skrive av Marit M. Fjellheim.
Sist fagleg oppdatert 11.06.2018