Fagartikkel

Lyriske sjangrar

Vi kan dele lyrikk inn i ulike sjangrar. Både form og innhald i diktet er med på å bestemme kva slags sjanger det er.

Boksider som lausnar og blir til kvite svaner. Manipulert fotografi. — Boklyrikk. Ein svevande sjanger? Bilete: Shutterstock, NTB / Avgrensa bruksrett

Boklyrikk

Heilt sidan skrivekunsten blei oppfunnen, har vi menneske skrive ned dikt på tavler, pergamentrullar eller papir. Boklyrikk er dikta vi finn nedskrivne.

Episke dikt

Dikta som er episke, fortel ei historie. Dei er ofte lange og har dei ytre kjenneteikna til eit dikt, men er meir opptekne av handlinga enn av stemningar og sanseinntrykk.

Denne sjangeren har ein lang tradisjon. Mellom anna er dei to kjende greske eposa frå omtrent 700 f.Kr, Illiaden og Odysseen, døme på episke dikt.

Når det gjeld vår eigen tradisjon for episke dikt, er nok det mest kjende dømet “Terje Vigen”, skrive av Henrik Ibsen i 1861. Det fortel historia om korleis den sørlandske sjømannen Terje kjempar for opphald til livet under Napoleonskrigane:

Nu skal jeg fortælle, hvad jeg har hørt
om Terje fra først til sidst, (…)
Siden jeg så ham en enkelt gang,
han lå ved bryggen med fisk;
hans hår var hvidt, men han lo og sang
og var som en ungdom frisk
(Henrik Ibsen, 1861)

Prosalyrikk

Ofte kan det vere vanskeleg å avgjere om tekstar er prosa eller lyrikk. Prosalyrikk er forteljande dikt som ikkje har fast form, rim eller rytme, men som elles bruker mange språklege verkemiddel som er typiske for dikt. Det kan vere gjentakingar, kontrastar eller språklege bilete.

Ein som var spesielt kjend for å skrive prosadikt, var Sigbjørn Obstfelder (1866 - 1900). Høyr på diktet hans "Byen" (1893). Klarer du å peike på trekk som er typiske for høvesvis prosa og lyrikk?

"Byen" av Sigbjørn Obstfelder

0:00

-0:00

Velg avspelingshastigheit

Lyd: Morten Røhrt / CC BY-SA 4.0

Byen

Jeg bor i fjeldet. I uger har jeg ikke set et menneske, ikke hørt
min egen røst. Jeg hører mig selv tænke, mens tjernet skvulper.
Røde skyer drager forbi. Det mørknes, fjeldvandet blir sort, lommen skriger.
Der farer en angst igjennem mig. Hvor er de nu alle? Hvad
gjør de? Lever de end nu? Lever mine brødre, menneskene?
Og fjeldet blir pludselig så isnende koldt. Det har intet hjerte.
Jeg må ned, bag den borteste blåne, søndenfor de brede sletter,
der hvor hjerter slår, der hvor tusender hjerter slår i kor.
Jeg iler til dalen, jeg gjemmer mig i kupeen. Hele natten pruster jernvognen, lyner afsted i mulm og mørke, gjennem lange, dybe dale, over brede sletter.
Næste aften står jeg på den stenlagte gade. Der er ingen skog lenger, men huse og huse og vinduer, ingen sus gjennem blade, men surren af vogne, larm af utallige fødder.
Langt borte hører jeg et forfærdeligt skrig. Hvem lider?
Jeg løber efter skriget. Og jeg hører ud fra åbne vinduer en brølende røst:
«Forfærdes, I mænd og kvinder, I rådne kar, Eders skiddenhed er værre end øglers, Eders synder er utallige som havets sand. - -
Angst løber jeg videre. Jeg kommer forbi et hus, hvor der er mange mennesker. Jeg ser dem sidde langs væggene, de snakker ikke til hinanden, de smiler ikke til hinanden.
Og jeg blir mer og mer angst. Jeg kommer forbi dansebuler med mænd og kvinder, der sparker hinanden tilblods.
Er dette mine brødre, menneskene?
Jeg løber videre og videre. Jeg blir mere og mere angst. Ingen taler til hinanden, ingen smiler til hinanden. De farer afsted, som var de piskede, og ud fra de små huse hører jeg gråt og hulken, bag mig gråter det, gråter, gråter...
Og omsider går det op før mig, omsider ser jeg det: De er vanvittige, de piskes af sin egen skygge. Og jeg ser mig om, jeg ser på deres øine, deres miner, deres ilen og løben:
Ja, de er vanvittige, de er vanvittige.

(Sigbjørn Obstfelder, 1893)

Songlyrikk

Den såkalla songlyrikken er nok den mest populære forma for lyrikk i vår tid. Dei fleste av oss lyttar til rock, pop, viser, rapp og andre former for populærmusikk.

Pop / rock

Både pop og rock er sjangrar som oppstod i USA på 1900-talet. Det er ikkje alltid like lett å skilje sjangrane frå kvarandre, men vi kan seie at pop er ein “mjukare” sjanger enn rocken. Uansett er begge sjangrane rytmisk musikk som vanlegvis har vokal. Dessutan har både pop- og rocktekstar ofte eit refreng som blir gjenteke.

Rapp

Dei fleste av dykk veit nok godt kva «rapp» er. Sjangeren blei utvikla i New Yorks subkulturar og er meint for å framførast. Men medan pop er melodisk, blir rappen framført på ein spesiell måte der rytmen og uttalen er det viktigaste.

Også i rapp-tekstar er det vanleg å bruke rim for å skape rytme, men rytmen kan òg skapast på andre måtar. I rapp er det òg vanleg å kombinere rapp med melodisk song, slik Lars Vaular gjer i låta “En eneste”.

Relatert innhald

Kjeldemateriale

En eneste

Songteksten En eneste av Lars Vaular.

Viser

Visesong er ein eldgamal sjanger. Ei vise er eit dikt som er laga for å framførast med melodi. Ofte er dei særs enkle og blir framførte med få instrument, gjerne berre ein gitar. Viser har ofte fast rim- og rytmemønster, slik som i Lillebjørn Nilsens "God natt, Oslo":

Ditt lys blir aldri slukket, ingen klapper på din pute -
men av meg skal du få en vuggesang:
God natt, kjære Oslo God natt. God natt.
God natt, kjære Oslo: sov godt inatt!
(Lillebjørn Nilsen, 1982)

Kilder

Ibsen. H. (1871). Terje Vigen. Oslo: Den Gyldendalske Bokhandel.

Nilsen. L. (1982). "God natt, Oslo" på Original Nilsen (LP). Oslo: Grappa/Musikkoperatørene.

Obstfelder S. (1893), "Byen" fra Digte. Bergen. Johan Griegs forlag.

Innhold i læringssti