Hopp til innhald
Læringssti

Du er no inne i ein læringssti:
Lidteratuvrh boelhkeste 1965-1995

Historiske kjelder

Buhtjeme

Daate soptsese lea gærjeste Lohkede saemien veedtjeme, maam Knut Bergsland jïh Ella Holm Bull tjaaleme. Daennie soptsesisnie åadtjobe govledh guktie buhtjin.

Buhtjeme

- Manne datnem buhtjiejinie leejjedh? Gosse daelie libie tjöönghkeme, ussjedibie skråevviestidh, dellie ij leah mov naan buhtjije.
- Nov amma båhtjam.


- Dellie maa! Dle maa manne skråavvah jïh buhtjeme-lihtieh mååjsedem jïh guadtam bæjjese giedtie-bealese. Datne dejtie desnie gaavnh.
- Gåessie lidie dam ussjedeminie?
- Ij gujht daan biejien, jirrede-biejjien.
- Gusnie edtjede dellie gårredh?
- Bijjene dunnie Sååle-jaevresne. Sååle-jaevrien njuanesne ussjedibie gårredh, ij leah hov dejkoe jeatjh njuana.
- Manne dahkoe båatam.
- Aellieh goh dle åajaldehtieh dah skråavvah don giedtie-bealese.
Manne dejtie gævnjoem såakan. Vuajnah gujht gusnie dah tjåenieh.
- Dagke oktegh sjïdtem?
- Jienebh aaj ussjedieh biejjege vaedtsedh bæjjese giedtie-bealese.
Ij gujht oktegh daarpesjh vaedtsedh.
- Dagke dah leah dunnie Johkegaskesne?
- Jaavoe! Dellie mejtie maehtede dan varke båetedh guktie viehkiehtidie tsaekedh njuanese. Halta tjalhta lea buektiehtidh dan njuanese.
- Dagke dåtnoeh vïellh lidien guaktegh barre?
- Daelie lean guaktegh, guktie darhkan hijven lij jis lidh båateme viehkiehtamme.
- Nov amma båetebe. Man dle varke?
- Jaa hævvi, varke gujht aereden.
-Daan iehkeden vaedtsebe bæjjese.
-Jaavoe, hijven hov jis geatskanamme – kaanne dan giedtie-bealese, guktie aereden båetebe verkebe viehkene.
Goh manne båatam bæjjese, dle vïelle joe tjöönghkeme krievviem. Jïh dle jeahta, edtjien baajedh krievviem stille, vuertedh vuejnedh man varke doh båetieh. Jïh månnoeh gujht dållem bïejimen desnie.

Aereden varke tjuedtjielestimen jïh tjöönghkimen. Goh lij dle tjåanghkenamme, dellie lin doh nyjsenæjjah aaj båateme. Jïh dellie vïelle beallohkem åadtjeste vualka guvhkehten. Mijjieh golmesh vuejiehtimh. Goh libie dle njuanese tsaakeme, dle dållem bïejimh jïh prïhtjegem voessjimh.
- Dåeredh dle vaedtsien aaltoem jestiehtien.
- Jaa, dåeriedidh edtjem. (Manne, varke vaarrem jïh åadtjestem aaltoem njåånestahtam.)
- Båetieh dle varke.
- Dïhte låemties aaltoe?
- Nov lea maa daate låemties.
- Åå luste gosse aaltoe låemties. Desnie jis sååjhti jïjnje mielhkie. Åadtjesth aktem vielie!
- Im gujht amma vielie åadtjesth.
- Manne vïenhtim, edtjien tjåvhkam darjodh.
- Ean maa asth!
- Ean min asth?
- Daelie edtjien varke vaedtsedh prïhtjegem jovkedh åadtjoen aelkedh gårredh. Man gellie skråavvah daennie tjomhpesne?
- Im amma manne daejrieh, göökte tsiehkieh kaanne.
- Dellie daesnie lea mij stuerebe. Daesnie leah gujht golme tsiehkieh.
- Daate gujht varke gåarede, daelie åadtjoen barre kreemsedh juelkijste. Dellie lean nieljie tsiehkieh jïh vïjhte gårreme. Annje sih leah naan miesieh mah eah leah skråavvesne?
- Nov lea gujht aaj, jalts eah leah gujht vielie man gellie. Dagke ij leah goh jienebh skråavvah?
- Nov amma, göökte leah tjomhph vielie.
- Manne varke dah loeves-miesieh åadtjestem. Båetieh varke gårredh.
- Dellie lean dle galhkeme?
- Barre vïenhtedh, vååjnoe hov numhtie,

Daan iehkeden dåtnoeh vaarreden don giedtie-bealese. Aelleden dle nahkesth. Aereden varke båeteden bæjjese viehkiehtidien, eannan njæssoe sjædta.

CC BY-NC-SA 4.0Skrive av Knut Bergsland og Ella Holm Bull.
Sist fagleg oppdatert 01.05.2019