Den deriverte til omvende funksjonar
Samanhengen mellom den deriverte til ein funksjon og den deriverte til den omvende funksjonen
La vere den omvende funksjonen til . Då er . Vi deriverer begge sider av likninga. På venstre side bruker vi kjerneregelen. På høgre side får vi 1.
Den deriverte til den omvende funksjonen er med andre ord lik .
Når vi veit dette, kan vi finne den deriverte til den omvende funksjonen i eit punkt ut frå den deriverte til funksjonen, utan å gå vegen om å finne den omvende funksjonen og så derivere denne. Dersom vi allereie kjenner den omvende funksjonen, kan vi sjølvsagt derivere denne på vanleg måte.
Vi tek utgangspunkt i funksjonen
og finn :
Vi har no det vi treng for å finne den deriverte til den omvende funksjonen for , ut frå formelen:
Vi ser at vi har funne den deriverte til den omvende funksjonen i eit punkt, utan å måtte finne den omvende funksjonen.
Sidan f og g er omvende funksjonar, ligg grafane symmetrisk om linja . Då må òg tangentane til grafane i punkta A og B (sjå grafen) liggje symmetrisk om denne linja. Vi ser geometrisk at tangentane har inverse stigningstal.
Legg merke til at vi kan teikne grafen til den omvende funksjonen ved å spegle grafen til f om linja .
Døme
Vi skal no vise at vi kan finne den deriverte til den omvende funksjonen i ein bestemd verdi, trass i at det er umogleg å finne den omvende funksjonen:
Uttrykket for den deriverte er alltid positivt, og det betyr at funksjonen er veksande i heile definisjonsområdet sitt og derfor har ein omvend funksjon g.
Det er umogleg å finne den omvende funksjonen g, men det er likevel mogleg å finne til dømes . Det er fordi
og
.
Vi var her avhengige av å finne den x-verdien som ga funksjonen f verdien .
For å finne den deriverte til den omvende funksjonen i ein bestemd verdi a, , må vi altså først finne den tilhøyrande x-verdien som gir a som funksjonsverdi til f. Vi set .