Filmsamling: Gardsdrift
Film om garden (5:47)
I denne filmen presenterer Johannes Stikbakke garden sin i Vestre Toten, og han deler både erfaringar frå overtakingsprosessen og måla sine for drifta. Vi får innsikt i ressursane han har tilgjengeleg, utfordringar med gardsdrift og korleis han vil kombinere berekraft, økonomi og familieliv.
Oppgåver
Kva er dei viktigaste ressursane Johannes har på garden?
Beskriv korleis Johannes førebudde seg på å overta garden.
Forklar kvifor det er viktig å setje seg mål før ein tek over eit gardsbruk.
Drøft dei utfordringane Johannes nemner knytt til det å vere bonde.
Korleis kan målet om lågt klimaavtrykk påverke daglege val i drifta?
Vurder om det er realistisk å drifte ein gard åleine og skjerme familielivet samtidig.
Kva meiner Johannes med at det er viktig å bruke kunnskapen ein har? Diskuter.
Lag ei liste over tiltak som kan bidra til god og effektiv drift, basert på filmen.
Film om gardsdrifta (4:50)
Korleis når ein måla for drifta på garden i praksis? I denne filmen viser bonden korleis driftsstrategiar, systemtenking, medviten gjødsling og energirekneskap bidreg til lønnsam og berekraftig produksjon – utan å jage det perfekte.
Oppgåver
Nemn dei fire punkta bonden trekker fram for å nå måla på garden.
Forklar kva som ein siktar til med minkande meirutbytte ved nitrogenbruk.
Beskriv korleis bonden organiserer grasproduksjonen som eit system.
Kva er samanhengen mellom enkle driftsløysingar og vedlikehald?
Diskuter korleis bruk av kløver påverkar nitrogengjødsling.
Vurder om det er meir lønnsamt å maksimere avlinga eller å gjødsle moderat.
Drøft korleis ein energirekneskap kan brukast som avgjerdsgrunnlag i drifta.
Foreslå tiltak ein bonde kan bruke for å unngå driftsstopp og ineffektivitet.
Film om mjølkeproduksjon (5:58)
I denne filmen får vi sjå korleis målretta driftsleiing i mjølkeproduksjonen kan gi både auka avdrått, høgare grovfôropptak og lågare klimaavtrykk. Bonden deler resultat og strategiar for fôring, beitebruk og effektiv ressursutnytting over tid.
Oppgåver
Kva slags produksjonsmål jobbar bonden etter i filmen?
Beskriv korleis fôringa er organisert, og korleis det påverkar kua.
Forklar kva som ein siktar til med EKM, og kvifor det blir brukt som mål.
Samanlikn utviklinga i kraftfôrprosent og EKM mellom 2011 og 2023.
Vurder korleis redusert kraftfôrbruk påverkar både økonomi og miljø.
Drøft korleis driftsdata kan brukast som grunnlag for forbetringar i mjølkeproduksjon.
Lag ei oversikt over dei viktigaste tiltaka bonden har gjort for å nå måla sine.
Film om klimatiltak (4:59)
I denne filmen får vi innsikt i korleis ulike klimatiltak i plante- og husdyrproduksjonen har ført til reduserte utslepp og samtidig forbetra økonomien på garden. Bonden viser konkrete resultat, som lågare forbruk av gjødsel, diesel og kraftfôr – og høgare grovfôropptak og avdrått.
Oppgåver
Nemn tre klimatiltak bonden har gjennomført.
Beskriv korleis direktesåing fungerer, og kvifor det er gunstig.
Forklar korleis redusert kraftfôrbruk kan gi både økonomiske og klimamessige fordelar.
Samanlikn effekten av tradisjonell og redusert jordarbeiding på klima og avling.
Drøft korleis gjenbruk av eksisterande bygningar kan vere berekraftig.
Rekn ut kva bonden sparer i kraftfôrkostnader per kilo viss reduksjonen er 20 000 kg og prisen er 5,06 kr/kg.
Vurder om klimatiltak nødvendigvis må vere kostbare å gjennomføre.
Diskuter kva rolle agronomisk tilpassing speler for å kombinere lønnsemd og berekraft i landbruket.
Film om økonomi og oppsummering (4:33)
I denne filmen samanfattar bonden dei økonomiske resultata og vurderer i kva grad garden har nådd dei måla som vart sette for ti år sidan. Det handlar om klima, lønnsemd, arbeidsmengde og balanse mellom jobb og familieliv.
Oppgåver
Kva var dei fem hovudmåla bonden sette for gardsdrifta?
Beskriv forskjellen mellom driftsoverskot og arbeidsfortenesta til familien.
Forklar korleis redusert behov for leigd arbeid påverka økonomien i 2022.
Samanlikn arbeidsbelastning og økonomisk utbytte i 2021 og 2022.
Vurder kvifor det kan vere krevjande å skjerme familieliv i gardsdrift.
Drøft korleis mål om klima og økonomi kan støtte eller motarbeide kvarandre.
Lag eit forenkla reknestykke som forklarer korleis lønnsevne per time på 233 kr oppstår ut frå totalbeløp og arbeidstimar.
Diskuter kva som kan vere fordelar og ulemper ved å satse på meir samarbeid i nærområdet.