Hopp til innhold
Læringssti

Du er nå inne i en læringssti:
Novellam lohkedh jïh guarkedh

Fagartikkel

Novella

«Im maehtieh mov uvte vuejnedh aktem jieledem bielelen gærjah», Kronprinsessa sov rïhpestimmie-håalemisnie jeehti. «Maana-baelien raejeste dle naaken munnjien lohkeme, jïh manne nuepiem åådtjeme dan tjiehtjielasse tjaangedh gusnie fantasije jeala.»

Novelle lea tjaaleldh jïh litterææren soptsese. Komposisjovne jïh gïele leah kåansten hammojne tjaaleme. Novelle lea åenehks soptsese maam tjaelije hæhtadamme.

Lissine:

  • Ij man gallesh meatan
  • Sïejhme aaj åenehks bodten aejkiemieresne heannede, aktene sijjesne
  • Akten dahkoen jallh heannadimmien bïjre
  • Maahta aelkedh "in medias res"
  • Aalka ryöktesth dahkosne jallh ov-vaantosne
  • Ierielimmine orrije
  • Lohkije kaanne tjuara jïjtje ussjedidh minngie-gietjesne, guktie dellie maa sjædta? Idtji gaajhke jeahtasovvh

Viehkie-dïrregh novelline

  • Soptsestimmie-vuekie
  • Novelline göökte såarhth soptsestæjjah
    Persovneles soptsestæjja: soptsestæjja lea meatan dahkosne
    Autorale soptsestæjja: soptsestæjja lea dahkoen ålkoelisnie

Almetjidie buerkiestidh

Gosse dah ovmessie karakteerh/almetjh novellesne buerkiestibie dellie maehtebe naemhtie darjodh:

  • Ålkoe-jïjtsevoeth buerkiestidh, goh aaltere, tjoele jïh plïere
  • Sisnjelds-jïjtsevoeth buerkiestidh, almetji jïjtjevoete

Jïlhts maahta gellie almetjh/karakteerh novellesne årrodh, maehtebe daejtie göökte åejvie-såarhtide juekedh:

  • Statihken almetjh: ij almetje dan jïjnje jarkelh heannadimmien mietie
  • Dynamihken almetjh: jarkelieh jallh orre bielieh heannadimmien mietie vuesiehtieh

Byjresem buerkiestidh

Byjrese aktene novellesne aajmoem skaepede. Tjaelije sijjiem, tseegkemh jallh dåehkieh buerkeste. Sïejhme byjrese aaj meatan dahkoem buerkiestidh.

Komposisjovne

Novellesne tjaelije ovmessie vuekine heannadimmiem skaepede.

  • In medias res, dellie mijjieh ryöktesth heannadæmman båetebe. Dellie lea joe mij akt heannadamme åvtelen novelle aalka
  • Kronologije, dellie tjaelije kronologijen vuekien mietie soptseste
  • Bååstide vuejnedh, dellie mijjieh åadtjobe daejredh mij aarebi heannadamme
  • Tjaatsestimmie, dellie mijjieh åadtjobe maam akt daejredh mij åvtesne novellesne heannadamme
  • Dialåågh jallh sceenh
  • Referaate, tjaelije åenehks tjaala mij heannedeminie

Gïele jïh baakoeh veeljedh

Novellh ovmessie stijle-daltesh utnieh. Vuesiehtimmien gaavhtan vihkeles vueptiestidh jis tjaalegisnie lea aarkebiejjien-gïele, noere-gïele jallh byjjes gïele. Aaj tjaelije maahta ovmessie stijle-daltesh utnedh seamma tjaalegisnie.

Baakoeh

SaemienDaaroen
jïjtsevoeteegenskap
ålkoe-jïjtsevoethytre egenskaper
sisnjelds-jïjtsevoethindre egenskaper
jïjtjevoetepersonlighet
tjoelekjønn
statihkestatisk
dynamihkedynamisk
byjresem buerkiestidhskildre miljø
aajmoestemning
tjaatsestimmieframpek
stijle-daltesestilnivå
CC BY-SA 4.0Skrevet av Helen Blind Brandsfjell.
Sist faglig oppdatert 21.11.2018