Skip to content
Article

Garhke jïh kraesie-njålhtjoje

Daate soptsese gellene lehkesne veartanisnie soptsesovveme. Guktie gåarede gosse garhke jïh kraesie-njålhtjoje sinsitniem gaavnesjægan?
Gïetenlåapoen sisnie almetjen tjelmie. Gellie garhkh mej aaj stoerre tjelmieh bïjre jarkan goegkerdieh. Guvviekollasje
Image: Albert Olive / Restricted right of use

Daelie lïerh

  • jïjtjevoeti bïjre ussjedidh jïh buerkiestidh

  • buerkiestidh maam datne tuhtjh hijven jïh ij man hijven

  • vaestiedidh man åvteste, vuj ij

Baakoe
jïjtjevoete
egenskap

Lïerh baakojde!

Goltelh jïh lohkh!

Daate soptsese garhke jïh kraesie-njålhtjojen bïjre.

Garhke jïh kraesie-njålhtjoje

Garhke ussjede: Kraesie-njålhtjoje dan hijvenlaakan veasoeminie. Ij dïhte maam darjoeh, ij gåessie gænnah barkh. Dïhte dan aebliehtadtje, ij gåessie vïssjh barkedh. Iktegisth ålkone spealedeminie lustestalleminie. Barre lustem åtna fïerhten biejjien.

Kraesie-njålhtjoje ussjede: Garhke dan vïssjele jïh barkehke, dïhte iktegisth barkeminie. Ij gåessie gænnah lustem utnieh. Stoere gåetesne årroeminie jïh beapmoeh tjöönghkie fïerhten biejjien. Ij gåessie eejehtallh, ajve ussjedeminie guktie edtja daalvan sjïdtedh. Ij gåessie gænnah vïssjehtovvh.

Gosse dle tjaktje doekoe dellie garhke jïh kraesie-njålhtjoje sinsitniem gaavnesjægan. Dellie garhke gihtjie: «Guktie datnine?» jïh kraesie-njålhtjoje vaestede: «Nov sån hijven mannine, manne dan jïjnjem lustem åtnam.» «Guktie dutnjien daalvan sjædta gåessie ij leah dov naan gåetie jïh ij leah dov naan beapmoeh», garhke sæjhta daejredh. «Im annje daejrieh, men hijven gujht gåarede læjhkan. Sjædta guktie sjædta.»

«Guktie dellie datnine gåarede?» kraesie-njålhtjoje garhkem aaj gihtjie. «Nov, hijven aaj mannine gåarede, mov leah stoere gåetie jïh jïjnjh beapmoeh gåetesne.» «Guktie dov giesie dellie orreme? Datne naan lustem åtneme?» kraesie-njålhtjoje vihth. «Ij leah gaajhke iktegisth dan luste, ij leah gaajhke lusten gaavhtan», garhke vaestede.

Gosse dle tjaktje-daelvie jïh voestes lopme båata dellie kraesie-njålhtjoje garhken gåatan vualka, sæjhta dejnie vihth gaavnesjidh. Gosse garhke-gåatan båata jïh garhke oksem rïhpeste dellie kraesie-njålhtjoje desnie: «Buerie biejjie garhke! Gïemhpe, dov gåetie-luhpie munnjien daelviem?»

Gyhtjelassh

  1. Gïeh gaavnesjægan?

  2. Maam dah guaktah sinsitnien bïjre ussjedægan?

  3. Maam dah guaktah sinsætnan jiehtiejægan?

  4. Man åvteste naemhtie ussjedægan jïh jiehtiejægan?

  5. Gåabpa sæjhta gaavnesjidh vihth gosse voestes lopme båata?

Darjoeh laavenjasside!

Mij reaktoe?

Baakoe
gåabpa
hvem (av to)

Barkh verbigujmie!

Kraesie-njålhtjoje kruana lasten duekesne. Ajve åejjie jïh juelkieh mah vååjnoes. Guvvie.
Image: realworkhard / CC0

Reaktoe vuj båajhtede?

Soptsesth!

Ussjedimmie-bobla. Illustrasjovne.
Image: Hege Røyert / CC BY-SA 4.0

  • Maam garhke ussjede kraesie-njålhtjojen bïjre? Man åvteste? Buerkesth!

  • Maam kraesie-njålhtjoje ussjede garhken bïjre? Man åvteste? Buerkesth!

Viehkie

  • aebliehtadtje, barkehke, luste, gïemhpe, hijven, vïssjele

Kraesie-njålhtjoje dan aebliehtadtje, dan åvteste ij maam darjoeh.

Kraesie-njålhtjoje dan ... , dan åvteste ... .

Garhke dan barkehke, dan åvteste iktegisth barkeminie.

Garhke dan ... , dan åvteste ... .

Darjoeh laavenjasside!

Baakoeh
vïssjeles, vïssjele
flittig, tålmodig, utholdende
vïssjedh IV
gidde
vïssjehtovvedh IV
bli lei, få nok av noe
lustes, luste
morsom, hyggelig
luste
moro, fornøyelse, hygge
lustestalledh IV
more seg
Buerkiestimmie

Verbet vïssjehtovvedh har fire stavelser, og er dermed et likestavelsesverb:

vïssj – eht – ovv – edh

Disse bøyes på samme måte som verb med to stavelser.

Fordi verbet bøyes etter de to bakerste stavelsene: d-ovveh, så bøyes det likedan som verbet: jovkedh IV.

Legg merke til at vokalen "o" får identisk omlyd til "å" og "u" for begge disse verbene.

Jyjseldahke klaase lopmine. Guvvie.
Image: Espen Bratlie / CC BY-NC-SA 4.0

Guktie minngemes gåarede?

Vaestedh!

Vaestedh preteritumesne.

  1. Gïeh gaavnesjigan?

  2. Maam dah guaktah sinsitnien bïjre ussjedigan?

  3. Maam dah guaktah sinsætnan jeehtigan?

  4. Man åvteste naemhtie ussjedigan jïh jeehtigan?

  5. Gåabpa sïjhti gaavnesjidh vihth goh voestes lopme bööti?

Gïeh dah?

Tjaelieh!

Veeljh tjaeleme-laavenjassem 1 jallh 2. Jåarhkh soptsestallemem.

1. Garhke tuhtjie luste kraesie-njålhtjoe sov gåajkoe båata.

Kraesie-njålhtjoje: Buerie biejjie garhke! Gïemhpe, dov gåetieluhpie munnjien daelviem?
Garhke: Buerie buerie Kraesie-njålhtjoje! Man luste datne båatah. Vuajnah tjaangh!
Kraesie-njålhtjoje: ...
Garhke: ...

2. Ij garhke tuhtjh luste kraesie-njålhtjoe sov gåajkoe båata.

Kraesie-njålhtjoje: Buerie biejjie garhke! Gïemhpe, dov gåetieluhpie munnjien daelviem?
Garhke: Datne dïhte! Mannasinie mov gåajkoe båatah?
Kraesie-njålhtjoje: ...
Garhke: ...

Soptsesth jïh buerkesth!

Jis datne garhkine orreme, sïjhteme dellie kraesie-njålhtjoem jïjtse gåatan bööredh?

Mannasinie, mannasinie ih?