Njuike sisdollui
Fágaartihkal

Saemien gïelh

Saemien gïele-dajve njieljie laantine, Nöörjen, Sveerjen, Soemen jïh Russlaanten bielesne.

Saemien gïele-dajve

Saemien gïele-dajve lea Nöörjen, Sveerjen, Soemen jïh Russlaanten noerhte- jïh gaske-dajvine. Rïjhki raasth saemien gïele-raasti dåaresth. Daaletje saemien gïele-dajve Hedmaarhkeste/Dalarna leeneste Kola-njaarken luvlie-geatjan.

Saemien-gïele lea soemen-ugriske gïele, uralen gïele-maadtoste. Saemien gïelh göökte dåehkide juakasuvvieh, jillie-saemien gïelh jïh luvlie-saemien gïelh.

Jillie-saemien dåehkesne leah åarjel-saemien, upmeje-saemien, pijte-saemien, julev-saemien jïh noerhte-saemien gïelh. Luvlie-saemien dåehkesne leah enare-saemien, skolte-saemien, akkala-saemien, kildin-saemien jïh ter-saemien gïelh.

Doh saemien gïelh mah jeenjemes soptsesuvvieh Nöörjesne daan biejjien leah noerhte-saemien, julev-saemien jïh åarjel-saemien. Doh saemien gïelh mah Sveerjesne soptsesuvvieh leah åarjel-saemien, upmeje-saemien, pijte-saemien, julev-saemien jïh noerhte-saemien.

Tjaeleme-gïelh

Dah voestes gærjah mah saemien-gïeline tjaalasovvin leah 1600-låhkoste. Dah tjaelijh dellie seamma bokstaavigujmie tjeelin goh baalte-gïeline. Daelie govhte saemien-gïelh mej leah normeereme tjaeleme-gïelh. Åarjel-saemien, julev-saemien, noerhte-saemien, enare-saemien jïh skolte-saemien gïeli latinske alfabeete muvhth lissievæhtajgujmie. Kildin-saemien jis kyrilliske alfabeete.

Bokstaavh

Åarjel-saemien: Ï ï
Julev-saemien: Áá Ŋŋ
Noerhte-saemien: Áá Čč Đđ Ŋŋ Šš Ŧŧ Žž
Enare-saemien: Áá Ââ Ää Čč Đđ Šš Žž
Skolte-saemien: Áá Ââ Čč Ʒʒ Ǯǯ Đđ Ǧǧ Ǥǥ Ǩǩ Ŋŋ Õõ Šš Žž Åå Ää

Vielie bïevnesh

Lohkh vielie Saemien Gïelegaaltijen nedte-sæjrosne: Bïevnesh saemiej gïeli bïjre

Vuartesjh åenehksfilmem

Ohtsedh gaskeviermesne filmem gusnie Ole Henrik Magga saemien-gïelen bïjre soptseste: «Et arktisk naturspråk – Det samiske språket».

CC BY-SA 4.0Dán lea/leat čállán Helen Brandsfjell.
Maŋemusat ođastuvvon 12/19/2023