Njuike sisdollui
Fágaartihkal

Gåvnahtidh

Naan aejkien daarpesjh gïem gåvnahtidh. Aelhkie gåvnahtidh?

Goltelh jïh lohkh!

Manne barre daarpesjem ånnetji oktegh årrodh

Dubpene båata, dïhte mov mïelehke. Jïh daesnie manne tjåadtjoem. Vuertieminie. Edtjem dïsse jiehtedh im maehtieh vielie dan ektesne årrodh. Jïh dellie sån sæjhta daejredh man åvteste. «Ij leah naan jeatjebh», edtjem vaestiedidh. «Ij leah dan åvteste. Jïh ih datne maam båajhtode jeahteme. Ih datne maam båajhtode dorjeme. Ij leah maam mij datnine båajhtode. Datne joekoen hijven. Gaajhke gujht hijven monnen gaskem. Manne barre daarpesjem ånnetji oktegh årrodh.»

Jaa, dellie gujht hijven gåarede. Naemhtie maahtam jiehtedh: «Gaajhke gujht hijven monnen gaskem. Manne barre daarpesjem ånnetji oktegh årrodh.» Dellie sån hijven sjædta. Rïektes baakoeh jeahtam. Ånnetji hujnies vååjnem. Kaanne dam ånnetji soelkehtem aaj. Tjaebpies-laakan gåvnehtem.

Men manne slognestem gosse naemhtie soptsestem. Im saatnan soptsesth. Juktie im vielie vïssjh. Im vielie vïssjh dan ektesne årrodh. Manne destie vïssjehtovveme. Guktie vaadtsa. Jallh guktie ij vaedtsieh, men bofferde. Raakte goh slaamse. Manne skaamesjem gosse dan baalte vaadtsam.

Jïh guktie föörhkede gosse jïjtje maam lustem soptsestamme. Eevre goh dïhte maahta dan jïjnjem lustem soptsestidh. Guktie dan praahkese govloe, ååpsen reegkes-ligke. Manne jis skaamesjem gosse månnoeh ektine voelpigujmie jïh dïhte mestie föörhkede. Gosse månnoeh kinovisnie, dellie pryövem dïsse jiehtedh «aellieh dan reegkes-ligke föörhkedh». Men ij mannem goltelh. Ij vielie gåaredh.

Jïh guktie mojjehte namhtah maam jiehtedh. Eevre goh stoerre tjeakoesvoetem guadta. Eevre goh åtna maam joem gieltegs soptsestidh. Men manne gujht gaajhkem govleme. Novh amma daajram, ij dïhte naan tjeakoesvoetem guedtieh. Ij dïhte utnieh maam soptsestidh mij lea gieltegs.

Vïenhtim manne dïsse györeme. Vïenhtim dam reaktoe almetjem gaavnedamme. Dïhte aajnehke munnjien. Sïjhtim vuertedh goske deejrim dïhte aaj gearoes. Goske dïhte jearsoes sjïdteme. Mov ektesne.

Måjhtam gosse månnoeh voestes aejkien tjuvliestimen. Manne jis bååhperostim. Dan garre bangsemh. Gejhkie bangsemh. Domti goh staelie-strientjh tjuvliestidh. Men dellie buektiehtim dejtie myövhkedehtedh. Ånnetji, ånnetji myövhkebe sjïdtin. Jïh lovvebe sjïdtin. Ij leah vielie dan nåake. Raaktan joekoen væjkele. Ij edtjh mannem vielie tjuvliestidh. Varki jeatjebem tjuvleste. Myövhkes, lovves bangsemh. Guktie manneste lïereme. Novh sån båajhtode domtoe.

Daelie mov gåajkoe båata. Dïhte jearsoes-laakan vaadtsa. Biejjie dan ååredæjjese guaka. Föörhkedihks vååjnoe. Aavone. Dïhte mojjehte, tjelmieh vååjnoeh goh naestieh gijkieh. Dïhte gearoes, mannem eahtsa. Kaanne annje maam gieltegs åtna jiehtedh. Ussjedem, kaanne annje tjeakoesvoetem guadta.

Edtjem daelie gåvnahtidh? Mov mïelehkem gåvnahtidh? Kaanne buerebe vuertedh. Feesten mænngan. Daelie båata edtja mov ektesne feesten gåajkoe vaedtsedh. Edtja mov ektesne lustestalledh. Manne tjööjjijste. Ånnetji håjnan sjïdtem. Novh maa buerebe vuertedh feesten mænngan.

«Im maehtieh dov ektesne vielie årrodh», jeahta. Mij dellie? Mah reaktoem govlim? «Ij vielie gåaredh. Manne mån guhkiem daajreme. Datne dån aaj daajrah. Ij leah hijven monnen gaskem. Aellieh håjnan sjïdth, datne joekoen hijven, men naemhtie lea. Manne barre daarpesjem ånnetji oktegh årrodh», jeahta.

Desnie tjåådtje. Dan galme. Dle mannem soejmi-laakan deehkehte jïh vaadtsa.

Tjåetskeme. Jïh jemhkelde. Daesnie gaajh tjåetskeme.

Baakoeh

saemien

norsk

gåvnahtidh

å si farvel, ta avskjed med person

saatnan soptsestidhå snakke sant
slognestidh å lyve
bofferdidh

å gå stabbende og snuble titt og ofte

praahkese kraftig latter

reegkes-ligke

høyt (med høy stemme)
tjeakoesvoetehemmelighet

Ussjedh jïh vaestedh!

  1. Mah datne vïenhth dïhte «manne» tekstesne lea nïejte vuj baernie?

  2. Mah datne vïenhth dïhte «manne» tekstesne nïejtem vuj baerniem gååvnehte?

CC BY-SA 4.0Dán lea/leat čállán Maria Synnøve Kråik Stenfjell. Vuoigatvuođaguoddi: Aajege
Maŋemusat ođastuvvon 2023-12-19