Daaroen artihkelh jïh formaale subjekte
Artihkelh jïh vihtiesvoete
Saemien-gïelen substantijvh eah artihkelh utnieh goh daaroen-gïelen substantijvh, v.g.:
baernie – en gutt
Baernie båata. – En gutt kommer.
nïejte – ei jente
Nïejte dåerede. – Ei jente følger.
maana – et barn
Maana stååkede. – Et barn leker.
Saemien-gïelen substantijvh eah vihties-hammoem gænnah utnieh goh daaroen-gïelen substantijvh, v.g.:
baernie – gutten
Baernie båata. – Gutten kommer.
nïejte – jenta
Nïejte dåerede. – Jenta følger.
maana – barnet
Maana stååkede. – Barnet leker.
Jis lea vihties baernie jallh baernie mij ij leah vihties, dellie maehtebe nuhtjedh «akte» jallh «dïhte» (daate/ doete/ dohte), v.g.:
akte baernie – én gutt
Akte baernie båata. – Én gutt kommer.
dïhte baernie – den gutten
Dïhte baernie båata. – Den gutten kommer.
Saemien-gïelen raajese ij daarpesjh subjektem utnedh. Daaroen-gïelen raajese tjuara subjektem utnedh, v.g.:
Båatam. – Jeg kommer.
Vïhtesjh, verbe-sojjehtimmeste daejrebe subjekte lea «manne», dellie ibie daarpesjh dam subjektem jiehtedh jallh tjaeledh.
Daate raajese buerebe subjektine. Jeatjah gaavhtan ibie daejrieh «gie dïhte» mij båata, v.g.:
Baernie båata. – Gutten kommer.
Jis åvtelen åådtjeme daejredh «gie», dellie ibie daarpesjh subjektem utnedh mubpene raajesisnie, v.g.:
Baernie joe ryöjredamme. – Gutten har allerede ordnet seg for å dra.
Båata. – Han kommer.
Formaale subjekte
Saemien-gïelen ij leah formaale subjekte goh daaroen-gïelen. Daaroen raajese tjuara formaale subjektem «det» utnedh jis ij leah jeatjah subjekte raajesisnie, v.g.:
Tjuatsa. – Det snør.
Saemien-gïelen raajese iktegisth formaale subjekten bielelen. Vïhtesjh daah saemien raajesh, mah gaajhkh formaale subjekten bielelen, v.g.:
Tjåetskeme. – Det er kaldt.
Jemhkelde sjïdti. – Det ble mørkt.
Luste ålkone stååkedidh. – Det er artig å leke ute.
Lustes kaarre lij. – Det var en artig kar.
Govloe nimhtie. – Det høres slik ut.
Relatert innhald
Lohkh faage-sæjroem «Daaroen artihkelh jïh formaale subjekte» jïh darjoeh laavenjasside.