Hopp til innhald
Nynorsk
Fagstoff
Lyd
Interaktivt innhald

Buertie-bealesne

Her lærer du å bruke noen nyttige fraser når du sitter ved bordet og spiser mat med familien og/eller venner.

Daelie lïerh

Nå lærer du

  • å være gjest ved bordet

  • å be om å få noe

  • å be om å rekke meg noe

1. Goltelh jïh orresth

Lytt og gjenta.

Maam sïjhth?

0:00
-0:00
Lyd: Sagka F Danielsen, Oddvin L Bientie / CC BY-SA 4.0

Laavenjassh

Oppgaver

  1. Lytt til dialogen tre ganger.

  2. Les dialogen i par. Bytt ut mat og drikke mens du leser. Bruk ord du har lært.

  3. Skriv to dialoger der du bytter ut med annen mat og drikke. I den ene dialogen kan du også endre replikkene.

Baakoeh
gietskiedidh
rekke, sende
duelie
vær så god
munnjien
til meg

2. Goltelh jïh lohkh

Lytt og les.

Vuajnah tjihkedh!

0:00
-0:00
Lyd: Sagka F Danielsen, Oddvin L Bientie / CC BY-SA 4.0

- Vuajnah tjihkedh!

- Gæjhtoe!

- Vuajnah vaeltieh!

- Gæjhtoe!

- Vuajnah vaeltieh vielie!

- Gæjhtoe, nuekies munnjien!

- Gudtsien aelties beapmoej åvteste!

- Gussene, gussene!

Baakoeh

Vuajnah tjihkedh!
Vær så god å sitte!
Vuajnah vaeltieh!
Vær så god, bare ta!
gæjhtoe
takk
vielie
mer
nuekies
nok
gudtsien
takk (brukes om mat)
beapmoej åvteste
for maten

Laavenjassh

Oppgaver.

  1. Lytt til dialogen to ganger.

  2. Les dialogen to ganger.

  3. Lag et rollespill der dere bruker denne dialogen.

Buerkiestimmie
Presens

pronomen

gietskiedidh

manne

gietskedem

datne

gietskedh

dïhte

gietskede

3. Vaestedh

Svar på utsagnene.

Buerkiestimmie

Når du skal oppfordre eller be noen om å gjøre noe, for eksempel be noen om å sette seg, så bruker du en verbform som heter imperativ, den uttrykker en oppfordring eller en befaling.

Eksempler:

Tjihkedh! – Sitt!

Vaeltieh! – Ta!

Gietskedh! – Rekk! Send!

4. Tjaelieh

Skriv.

5. Goltelh jïh lohkh

Lytt og les.

Laejpiem vuj garre-laejpiem sïjhth?

0:00
-0:00
Lyd: Malin Wilks, Aasta Joma Granefjell / CC BY-SA 4.0

Krïhke: Laejpiem vuj garre-laejpiem sïjhth? Vuajnah vaeltieh!

Sööfe: Laejpiem sïjhtem!

Krïhke: Vuajnah voejem aaj! 

Sööfe: Gæjhtoe! Åadtjoem voessjeme-muerjiem aaj?

Krïhke: Duelie! Manne löövjem sïjhtem beapmose. Datne aaj?

Sööfe: Im sïjhth! Mielhkiem sïjhtem.

Krïhke: Duelie!

Sööfe: Man njaelkie! Gudtsien aelties beapmoej åvteste!

Krïhke: Gussene, gussene!

Laavenjassh

  1. Lytt til dialogen tre ganger.

  2. Les dialogen i par. Bytt ut mat og drikke mens du leser. Bruk ord du har lært.

  3. Skriv to dialoger der du bytter ut med annen mat og drikke. I den ene dialogen kan du også endre replikkene.

6. Goltelh jïh lohkh

Lytt og les.

Guktie datnine daan biejjien

0:00
-0:00
Lyd: Maria Kråik Stenfjell / CC BY-SA 4.0

Tjidtjie: Guktie skuvlesne daan biejjien?

Laara: Daan biejjien manne dan bårrestovveminie jïh nahkeren.

Tjidtjie: Guktie dellie skuvlesne? 

Laara: Lohkehtæjja gihtji guktie mannine.

Tjidtjie: Maam datne dellie vaestiedih?

Laara: Idtjim govlh maam lohkehtæjja gihtji.

Tjidtjie: Jirreden datne tjoerh eensi aereds-beapmoem byöpmedidh.

Vaestedh

  1. Mij eensi aereds-beapmoe? Maam datne tuhtjh?

  2. Mij eensi beapmoe? Maam datne tuhtjh?

  3. Mij eensi jovkemes? Maam datne tuhtjh?

Buerkiestimmie

gihtjedh VI

pronomen

presens

preteritum

mannegihtjemgihtjim 
datne gihtjh gihtjih
dïhtegihtjie gihtji 
Vaestiedidh

pronomen

presens

preteritum

mannevaestedem vaestiedim 
datne vaestedhvaestiedih
dïhtevaestede vaestiedi
   Nyöjhkeme/Nekting - ikke

pronomen

presens

preteritum

manneimidtjim
datne ihidtji
dïhteijidtji

7. Goltelh jïh lohkh

Maam sïjhth?

0:00
-0:00
Lyd: Sagka F Danielsen, Oddvin L Bientie / CC BY-SA 4.0

- Maam sïjhth?

- Sïjhth laejpiem munnjien gietskiedidh?

- Duelie!

- Gæjhtoe!

- Edtjem voejem aaj gietskiedidh?

- Nov, gietskedh datne!

- Sïjhth löövjem munnjien gietskiedidh?

- Duelie!

Laavenjassh

  1. Lytt til dialogen tre ganger.

  2. Les dialogen i par. Bytt ut mat og drikke mens du leser. Bruk ord du har lært.

  3. Skriv to dialoger, der du bytter ut med annen mat og drikke. I den ene dialogen kan du også endre replikkene.

8. Goltelh, orresth jïh lohkh

Lytt, gjenta og les.

Vuajnah byöpmedh

0:00
-0:00
Lyd: Maria Kråik Stenfjell, Nicklas Danielsen, Marit Fjellheim / CC BY-SA 4.0

Vuajnah byöpmedh

Tjidtjie: Vuajnah byöpmedh.

Læjsa: Gæjhtoe. Mm, taco, man njaelkie.

Tjidtjie: Duelie, laejpie.

Læjsa: Gudtsien. Åadtjoem vuastam?

Tjidtjie: Duelie.

Jåvva: Tjidtjie, gietskedh munnjan laejpiem jïh bearkoem.

Tjidtjie: Duelie. Maam sïjhth jovkedh?

Jåvva: Bruvsem sïjhtem.

Tjidtjie: Nååts datne, Læjsa?

Læjsa: Sïjhtem barre tjaetsiem. Jåvva, sïjhth agurkem munnjan gietskiedidh? Jïh löökem aaj?

Jåvva: Duelie. Tjidtjie, gietskedh munnjan paprijkam jïh tomaatem. Læjsa, åadtjoem vuastam jïh ananasem daelie?

Tjidtjie: Vuertesth amma, Jåvva! Aellieh dan varki! Gie salaatem sæjhta?

Læjsa: Barre datne dïhte, tjidtjie.

Jåvva: Gudtsien aelties beapmoej åvteste.

Tjidtjie: Gussene, gussene. Men datne joe riejries?

Jåvva: Beapmoe lea joekoen njaelkie, men tjoerem skodtedh. Edtjem Næjlam dåeriedidh.

Tjidtjie: Gåabph dellie?

Jåvva: Bovrese, hævvi!

Baakoeh
Vuajnah byöpmedh.
Vær så god og spis.
njaelkie
god, godt
Man njaelkie!
Så godt!
åadtjodh II
vuertiestidh
vente litt
Vuertesth amma!
Vent litt, da!
aellieh
ikke
dan varki
så fort
Gussene, gussene.
Vel bekomme! Vær så god.
joe
allerede
riejries
ferdig
joekoen
veldig
hævvi
selvfølgelig

9. Vaestedh

Svar på spørsmålene.

  1. Maam Læjsa tacose byöpmede?

  2. Maam dïhte jåvka?

  3. Maam Jåvva tacose byöpmede?

  4. Maam dïhte jåvka?

  5. Gie salaatem tacose byöpmede?

  6. Gïem Jåvva edtja dåeriedidh beapmoen mænngan?

10. Soptsesth

Fortell!

  1. Læjsa og Jåvva bruker tre forskjellige måter når de spør om å få noe. Hvilke tre?

  2. Hvordan takker du for maten?

  3. Hva er forskjellen på uttrykkene Duelie! og Gussene, gussene!?

11. Darjoeh laavenjassem

Gjør oppgaven.

12. Sojjehth verbide

Bøy verbene.

13. Tjaelieh

Intervju en person. Skriv så en tekst om denne personen. Bruk det du har lært i løpet av året.

  • buarastehtedh

  • nomme

  • fuelhkie

  • gusnie årroeminie

  • man båeries

  • maam dorje

  • skuvlen bïjre

  • maam byöpmede jïh jåvka

Skrive av Mona Fjellheim, Marit M. Fjellheim og Maria Kråik Stenfjell.
Sist oppdatert 06.03.2026