Hopp til innhold

Litterære tekster

Holbergs Epistler – "Om Fruentimmerselskab"

Epistler (1748–1754) ble skrevet på dansk og kom ut i fem bind i tidsrommet 1748 til 1754. Her legger Holberg fram meningene sine om så mangt, fra parykkens historie til nestekjærlighet. En av epistlene handler om «Fruentimmerselskab».
Illustrasjon av Ludvig Holberg

Hvorfor jeg søger Fruentimmer-Selskab

0:00
-0:00
Teksten i originalt språk

Til **

Du undrer dig over, at jeg, som er ved Alder og stedse haver været hengiven til Studeringer, finder meere Behag udi Fruentimmers end udi Mænds Omgiengelse. Men du vil end meere forundre dig, naar jeg siger, at det er just i Henseende til mine Studeringer, at jeg søger saadant Selskab. For at giøre Reede til dette Paradox, maa du vide, at, naar jeg er hiemme, er jeg idelig udi at Slags Arbeyd, som foraarsager Hovedbryden, saa at jeg gaaer ud alleene for at lade Hiernen have fornøden Hvile. Saadan Hvile faaes fornemmeligen udi Fruer-Stuer, hvor der forefalder gemeenligen ikke uden jævn Snak, som ingen Meditation behøver. Og er det derfore, at, naar jeg haver studeret mig en Hovedpine til, jeg ingen heller besøger, end Madame N. N., hvilken fortæller mig intet uden hvad Mad hun haver spiset den Dag, eller hvor mange Ægg hendes Høns have udlagt den Uge, eller andre saadanne Materier, hvorved Hiernen ikke brydes eller Hovedets Seener strekkes.

Udi Mænds Selskab derimod forefalde Discourser, som foraarsage en Hovedbryden: Det tales gemeenligen om Rettergang og Stats-Sager; hvilke Materier kand være nyttige, ja ogsaa behagelige paa visse Tider, men ikke naar man søger Selskab alleene for at recreere Sindet og unde Hiernen Pauser. Man begynder, saasnart første Hilsen er aflagt, at forklare mig en Sag, som den Dag er dømt paa enten udi Raadstuen, eller Høyeste-Ret, for at høre min Betænkning derover, eller man vikler mig ind udi Stats-Sager, hvortil enten en nye Forordning eller sidste Posts Avis giver Anledning; hvilket er ligesom at presentere Skakspill til en, som kommer træt ud af sin Skriverstue, og bringer ham til at studere paa nye igen.

Det er i den Heenseende, at Englænder blant andre Ting, hvorudi de tilkiendegive deres Skiønsomhed, ikke lide Spill, som udfordre Meditation. Deres Back Game for Exempel, er ikke nær af den Vidtløftighed, som vor Forkeering. Det samme kand siges om andre Spill, med Haners, Bulldogs-Figtninger, og andet deslige. Le jeu dechec, sige de Franske, n´est pas assez jeu: Det er, Skakspill og andre af samme Betydelse, er ikke Spill, men et Studium. Saadant kand mand presentere dem, som intet have at bestille, og som af Ørkesløshed kand frygde for Hiernens Forrustelse, men ikke arbeydsomme Folk, der udi Spill og Selskab søge Recreation. Man finder derfore, at Folk af Forretninger have beskikket visse Timer om Dagen, hvorudi de intet vil høre uden uskyldig Sladder; og fortelles der, at det var i den Henseende, at Richelieu en Time om Dagen opholdt sig udi saadant Selskab: thi han fandt ikke sin Regning ved at entrere udi en Metaphysisk Materie, naar han kom træt ud af sit Cabinet. Det var ogsaa af den Aarsag, at Socrates undertiden stimede med sine Børn.

En anden Aarsag, hvi jeg heller søger Fruentimmer-Selskab, er denne: Naar jeg kommer i Mænds Selskab, presenteres mig enten et Glas Viin eller en Pibe Tabac, som aldeeles ikke er min Ragout. Udi Fruentimmer-Selskab derimod faaer jeg Thee, Café og jævn Pølse-Snak; hvilket accommoderer mig best udi min ledige Timer. See der haver du Aarsagen til min Levemaade herudi.

Modernisert utgave

Til **

Du undrer deg over, at jeg, som er gammel og alltid har vært henfallen til studeringer, finner mer glede av fruentimmers enn menns selskap. Men du vil forundre deg enda mer, når jeg sier at det er nettopp i henseende til mine studier at jeg søker sånt selskap. For å gjøre rede for dette paradokset, må du vite at når jeg er hjemme driver jeg ustanselig med et slags arbeid som forårsaker hodebry, slik at jeg går ut bare for å la hjernen få nødvendig hvile. Slik hvile fås først og fremst i frue-stuer, hvor det vanligvis er et jevnt prat som ikke trenger noen meditasjon. Og det er også derfor jeg, når jeg har studert meg til en hodepine, ingen andre heller besøker enn Madame N.N., som ikke forteller meg noe annet enn hvilken mat hun har spist den dagen, eller hvor mange egg hennes høner har lagt den uken, eller andre slike ting som ikke bryr hjernen eller strekker hodets sener.

I menns selskap, derimot, er det samtaler som forårsaker hodebry. Det tales normalt om rettergang og statssaker, emner som kan være nyttige, ja også behagelige på visse tider, men ikke når man søker selskap bare for å gi sinnet rekreasjon og unne hjernen pauser. Man begynner, så snart første hilsen er avlagt, å forklare meg en sak, som den dagen er dømt enten ute i Rådstuen eller i Høyesterett, for å høre mine tanker om disse, eller man vikler meg inn i statssaker som omtales i den siste avisen eller i en ny forordning; noe som er det samme som å presentere et sjakkspill til en som kommer trøtt ut av sitt kontor og får ham til å studere på nytt igjen.

Det er i den henseende at engelskmenn, blant andre ting, hvor de viser deres sunne fornuft, ikke liker spill som ikke utfordrer sinnet. Deres Back game (Backgammon – et brettspill), for eksempel, er ikke nær så vidløftige som vår Forkeering (brettspill som likner dam). Det samme kan sies om andre spill, kamp mellom haner og bulldogger, og annet liknende. «Le jeu dechec", sier de franske, "n’est pas assez jeu": Det er, sjakkspill og andre av samme betydning, er ikke spill, men et studium. Slik kan man presentere til dem som ikke har noe å gjøre, og som i kjedsomhet kan frykte for at hjernen ruster, men ikke arbeidsomme folk, som søker rekreasjon i spill og selskap. Man finner derfor at forretningsfolk har ordnet visse timer om dagen hvor de ikke vil høre på annet enn uskyldig sladder: og det fortelles at det var i den anledning, at Richelieu, en time om dagen oppholdt seg i slikt selskap, for han klarte ikke begi seg ut i filosofiske spørsmål når han kom trøtt ut av kontoret. Det var også av den årsak at Sokrates av og til lekte med barna sine.

En annen årsak til at jeg heller søker fruentimmerselskap, er denne: Når jeg kommer i menns selskap, presenteres meg enten et glass vin eller en pipe tobakk, som aldeles ikke er etter min smak. I kvinneselskap, derimot, får jeg te, kaffe og stadig pølse-snakk; noe som passer meg best i mine ledige timer.

Se der har du årsaken til min levemåte.

CC BY-NC-SASkrevet av Ludvig Holberg.
Sist faglig oppdatert 31.01.2019

Læringsressurser

Essay