Dah voestes teeksth mah åehpies leah Guldnanas jïh Måersie faavroe mah gærjesne Lapponia. Olaus Sirma daejtie teekstide sov lohkehtæjjese Schefferus vedti. Schefferus gærjam Laponia bæjkoehti jaepien 1673. Anders Fjellner jïh Jakob Fellman joejkeme-teeksth tjöönghkin. Åehpemes teekste lea Biejjie-baernien såangoe Jeahnaj eatnamisnie.
Voestes romaane jaepien 1910 trygkesovvi jïh saemieh aelkieh tjiehpieslidteratuvrem tjaeledh. Dah voestes teeksth jïh gærjah leah nasjonaale-romatihkeles teeksth. Maehtebe aaj jiehtedh dah teeksth leah illedahke daaroedehteme-politihkeste.
Daennie boelhkesne seabradahken våajnoe saemiej bïjre jarkese. Aerebi daaroeh tuhtjin saemieh lin ov-såahtan jïh goh maanah dåemiedin. Dah saemide aaj ålkoestin. Nöörjen staate guhkiem saemiej vööste nåakelaakan dåemiedamme, jïh guhkiem 1900-låhkoen raejeste garre “daaroedehteme-politihkine” stuvri. Daate politihke edtji saemien kultuvrem tjelmiehtidh jïh våålese diedtedh, jïh aaj saemide nyöjhkedh jïjtsh gïelem skuvlesne nuhtjedh. 1900-låhkoen aalkoevistie saemieh, Nöörjen jïh Svöörjen bielesne, eelkin organisasjovnh tseegkedh jïh barkedh juktie saemiej tsiehkie edtji buaranidh seabradahkesne. Daennie boelhkesne saemien lidteratuvre aaj jarkese.
Lohkh vihkeles heannadimmiej bïjre saemien seabradahkesne, Nöörjesne jïh veartenisnie.
Politihke
Saemien seabradahkesne
Daaroedehteme-politihke sïejhme politihke 2. veartene-dåaroen raajan
1906–12: Isak Saba Unjárgeste Stoerredigkie-lïhtsege
1959: Saemiemoenehtse raeriesti saemien kultuvrem, seabradahkem jïh jielemh nænnoestehtedh
1963: Stoerredigkie Saemie-moenehtsen raeriestimmiem jååhkesji
Veartenisnie
1913: Nyjsenæjjah Nöörjesne reaktah åadtjoejin jieniestidh
1914–1918 jïh 1940–45: Veartene-dåaroeh
1945: EN – Ektiedamme nasjovnh (FN)
1948: EN (FN) bæjhkoehtimmiem almetji reaktaj bïjre jååhkesji
1965: Nöörjen kultuvreraerie
Ööhpehtimmie
Saemien seabradahkesne
1880: Njoelkedassh skubpesovvin gusnie tjaalasovveme saemien maanah edtjin lïeredh saemien-gïelem lohkedh
1889: Lohkehtæjjah meehtin saemien-gïelem viehkie-gïeline nuhtjedh
1889: Namhtah skuvle gaajhkide maanide
1898: Njoelkedasse mij jeehti ij edtjh saemien-gïelem skuvlesne nuhtjedh sneerresovvi
1899: Soejkesjh guktie skuvle-internaath bigkedh jååhkesjovvin. Skuvle lij daaroedehteme-institusjovne abpe boelhkem
1910: Finnemisjovnen skuvle åarjelsaemien maanide, Havikesne
1924: Per Fokstad raeriesti guktie saemien skuvlem evtiedidh
1936: Finnemisjovne skuvline Samisk folkehøgskole eelki Kárášjohkesne
1951: Gaske-Nöörjen saemienskovle, Aarbortesne
1953: Statens heimyrkesskole for samer eelki Guovdageidnusne
1968: Åarjelsaemiej skuvle, Snåasesne
Jaahkoe jïh gærhkoe
Saemien seabradahkesne
1830-låhkoen raejeste: Læstadiusen jaahkoe Saepmesne saaseri
1852: Guovdageaidnu-stujmie
1988: Finnemisjovne eelki Læstadiusen jaahkoem tjöödtjestidh
1895: Bijpele noerhte-saemien gïelese
Jielemh
Saemien seabradahkesne
1740–1917: Pormor-doekedimmie
1751: Lappekodisillen
1826: Nöörjen jïh Russlaanten raaste-latjkoe
1902: Eatnemedoekedimmie-laake almetjh nihti, mah eah daaroen-gïelem haalvah, jåarhtah åestedh
1933: Lappe-fåvhta båatsoen bijjemes båatsoe-reereme
1948: NBR – Nöörjen Båatsoesaemiej Rijhkesiebrie (NRL)
Teknihkeles evtiedimmie
Veartenisnie
1882: Straejmie Nöörjesne
1886: Voestes bïjle veartenisnie
1886: Tellefovne
1895: Voestes bïjle Nöörjesne
1940–1950 låhkoeh: Daatovre
Gïele
Saemien seabradahkesne
1885–86: J.A. Friis baakoe-gærjam bæjhkoehti
1926–29: Konrad Nielsen baakoe-gærjam bæjhkoehti
1930: Paavo Ravila tjaelemevuekie (Soemesne)
1943: Bergsland, gærjam Gåebrehki soptsesh bæjhkoehti (åarjelsaemien gïelesne)
1948: Bergsland/Ruong noerhte-saemien tjaelemevuekie
1950: Erkki Itkonen tjaelemevuekie (Soemesne)
Organisasjovnh
Saemien seabradahkesne
1904: Elsa Laula Renberg gærjam Inför lif eller död? Sanningsord i de lappska förhållandena bæjhkoehti
1910: Voestes saemien nyjsenæjja-siebrie Nöörjen bielesne tseegkesovvi Brurskanken samiske kvindeforening
1917: Voestes saemien rijhke-tjåanghkoe Tråantesne
1948: Oslo saemien-siebrie
1953: Voestes noerhte-rijhki saemie-konferanse, Jåhkåmåhkesne
1956: Noerhterijhki Saemieraerie
1959: Saemiemoenehtsen raeriestimmie
1964: Saemien sijte, Snåasesne
Veartenisnie
1814: Nöörjen maadth-laake
1905: Nöörje sjïere rijhke
1917: Soeme sjïere rijhke
1917: Revolusjovne Russlaantesne
1948: EN (FN) tseegkesovvi
1951: Amnesty international
Meedijh
Veartenisnie
1604: Veartenen voestes plaerie
1763: Nöörjen voestes plaerie
1895: Veartenen voestes filme
1910: Veartenen voestes radijove-saadtege
1933: Nöörjen voestes radijove-saadtege
1946: Veartenen voestes TV-saadtege
1958: Nöörjen voestes TV-saadtege
Kåanste
Veartenisnie
1700–1890: Romantihke/Nasjonaale-romantihke
1890-låhkoen raejeste 1960-låhkoen raajan: Modernisme
Medtie 1950–1960: Post-modernisme aalka
Lidteratuvre
Saemien seabradahkesne
1906: Voestes saemien romaane daaroen-gïelesne, I Dyreskind (Matti Aikio)
1910: Voestes saemien diktegærja, Muohtačalmmit (Pedar Jalvi)
1910: Muitalus sámiid birra (Johan Turi)
1912: Voestes romaane saemien-gïelesne, Beaiveálgu (Andres Larsen)
1927–29: Qvigstad: Lappiske eventyr og sagn
1842: Lönnrot: Kalevala
1852: Asbjørnsen og Moe: Norske folke-eventyr
1860–90: Nöörjen realismen gullie-tïjje (Ibsen, Lie, Bjørnsson, Kielland)
1917: Hamsun: Markens grøde
Veartenisnie
1830-låhkoen raejeste: Nasjonaale-romantihke
1842: Lönnrot: Kalevala
1850-låhkoen raejeste: Seabradahkesne; industrialiseereme, realisme jïh dïedtege seabradahkese
1852: Asbjørnsen og Moe: Norske folke-eventyr
1860–90: Nöörjen realismen gullie-tïjje (Ibsen, Lie, Bjørnsson, Kielland)
1890-låhkoen raejeste: Orre-romantihke jïh dïedtege indivijdese
1900-låhkoen: Darwinisme
1917: Hamsun: Markens grøde
1927–29: Qvigstad: Lappiske eventyr og sagn
1962: Noerhterijhki Raerie tjiehpies-lidteratuvre-baalkam tseegki
Tïjjen vihkielommes væhtah
Saemien seabradahkesne
Mojhtese-lidteratuvrh
1830-låhkoen raejeste: Nasjonaale-romantihke
1850-låhkoen raejeste: Industrialiseereme, realisme, dïedtege seabradahkese
Medtie 1850–1900: Darwinisme jïh sosijaale-darwinisme
