Saemiedigkie

1. Lïerh baakojde

2. Darjoeh laavenjassem

3. Lohkh jïh lïerh

Golme saemiedigkieh

Saemieh lea åålmege njieljie rïjhkine; Nöörjesne, Sveerjesne, Soemesne jïh Russlaantesne.

Nöörjen Saemiedigkie rïhpesovvi jaepien 1989. Sveerjen Saemiedigkie jis jaepien 1993. Soemen Saemiedigkie rïhpesovvi jaepien 1996, dan åvtelen dah «Saamelaisvaltuuskunta:m» jaepien 1973 raejeste åtneme. Russlaantesne ij naan Saemiedigkie tseegkesovveme.

Guktie Saemiedigkiem åadtjoejimh

Nöörjen staate saemide guhkiem stuvreme garre daaroedehteme-politihkine. Jaepien 1978 Stoerredigkie nænnoesti tjaetsie-faamoem «Álttá-Guovdageainno»-jeanosne bigkedh. Daan vööste gellie saemieh jïh jeatjebh almetjh aaj vuastalin. Stoerre gïrremh sjïdtin jeanoebealesne Stillesne jïh aaj Oslovisnie Stoerredigkien baalte jaepien 1981. Minngemes dah åejvieladtjh tjoerin muvhth dejstie saemiej krïevemijstie mietedh.

Saemie-laake jïh jeatjah laakh

«Álttá-Guovdageainno»-aamhtesen mænngan staaten politihke saemiej vööste buarani.

Jaepien 1987 dellie Stoerredigkie saemie-laakem mieriedi. Daate laake Saemiedigkien bïjre jïh jeatjah saemien reaktaj bïjre. Jaepien 1988 maadth-laakese aaj lissiem mieriedi.

Nöörjen staate jeatjah laakh aaj bæjhkoehtamme goh ööhpehtimmie-laake jïh sijjienomme-laake. Gaske-nasjonaale konvensjovnh dovne bæjhkoehtamme goh ILO-konvensjovne jïh FN-konvensjovnh.

Saemiedigkien bïjre jïh mejnie barka

Saemiedigkie lea almetje-veeljeme orgaane maam saemieh jïjtjh veeljieh tjirkijinie sijjen åvteste barkedh. Saemieh gïeh sijhtieh jïenestidh tjuerieh jïjtjemse Saemiedigkien veeljeme-låhkose tjaeledh.

Saemiedigkien 7 veeljeme-gievlieh jïh 39 saemiedigkie-tjirkijh. Saemiedigkie fïerhten njealjeden jaepien veeljesåvva. Veeljemen mænngan saemiedigkie-raerie jïh saemiedigkie-presidente aaj veeljesuvvieh daejstie saemiedigkie-tjirkijstie.

Saemiedigkie barka ihke saemieh edtjieh jïjtse gïelem, kultuvrem jïh seabradahkem gorredidh jïh evtiedidh.

Saemiedigkie gellielaaketje aamhtesigujmie barka mah vihkeles saemide.

4. Lïerh

Aktijve jïh passijve

Aktiv og passiv

Vi kan uttrykke en handling på en aktiv eller passiv måte, ved å bruke enten aktive eller passive verb. Med aktive verb forteller vi hvem som gjør noe. Vi kan bruke passive verb når vi ikke vet hvem som gjør noe, eller at det er uviktig hvem som gjør noe.

veeljedh VI (aktivt verb)

• Saemieh Saemiedigkiem veeljieh fïerhten njealjeden jaepien. (Samer velger Sametinget hvert fjerde år.)

veeljesovvedh IV (passivt verb)

• Saemiedigkie veeljesåvva fïerhten njealjeden jaepien. (Sametinget blir valgt hvert fjerde år.)

5. Darjoeh laavenjasside

6. Lohkh vielie

Lohkh vielie mejnie Saemiedigkie barka. Ohtsedh Saemiedigkien nedtesæjroem.

7. Soptsesth

Veeljh sjïere aamhtesem mejnie Saemiedigkie barkeminie jïh soptsesth dan aamhtesen bïjre.