Literary Text
Støv
Ina Lykke Schmidt er dansk. Hun har gått på forfatterstudiet i Bø i Telemark. Hun skriver både lyrikk og noveller.
Støv
Ofte
siger man en masse lort
bare for at sige noget
og når det så er sagt
så er det sagt
og så er det trådt ind i evigheden
Det evige liv
i det hinsides
må så gå med
at feje alt det op
som man har udtalt gennem tiderne
Det der sidder bedst fast i skyernes sprækker
er udsagn som:
Jeg dømmer dig til døden
de kræver hammer og mejsel
Lettere er det
med klistrede kærlighedserklæringer
og dem vrimler det vidst med
de skal fjernes med en sur kost og knofedt
Så er der ord
som slet ikke glider ned i revnerne
men lægger sig
let ovenpå skyerne
som støv
Det er udtryk som: straffespark
ræk mig saltet
eller sikke et møgvejr
Så nu ved du hvordan himlen hænger sammen
Og så vil jeg vare min mund
for en senere stund