1. Home
  2. Åarjelsaemien voestesgïeline BF jïh SRChevronRight
  3. SoptseshChevronRight
  4. Soptsesi bïjreChevronRight
  5. Jeatjah aalkoe-almetji soptseshChevronRight
  6. Nïekeds-tïjjeChevronRight
SharedResourceDelte ressurser

Kildemateriale

Nïekeds-tïjje

Daate soptsese lea gærjeste Verden er så stor-urfortellinger maam Tove Solum tjaaleme. Soptsesisnie åadtjoeh lohkedh guktie aborigijnerh vienhtieh almetjh sjugniedamme. Ööhpehtimmiedirektoraate lea tjaalegem jarkoestamme.

tjeahpoe

Nïekeds-tïjje

Aalkovisnie eatneme lij akte doedtere. Gaajhke lij jemhkelde. Ij naan jielede, ij naan jaemede. Biejjie, aske jïh naestieh lin åerieminie eatnemen nuelesne. Desnie gaajhkh dah ihkuve maadtoe-ladtjh aaj öörin, goske sijjen jïjtsh ihkuvistie loevenin jïh bæjjese böötin eatnemen bijjie-skiehrien tjïrrh.

Gosse dah ihkuve maadtoe-ladtjh tjuedtjielin, dah eatnamisnie vaanterdin, muvhten aejkien kreeki gaagkosne – goh kenguru, emu jallh öögla. Muvhten aejkien almetjen gaagkosne, muvhten aejkien dovne goh almetje jïh kreeke, jïh muvhten aejkien dovne goh almetje jïh sjædtoe ektesne.

Göökte dagkerh gaagkoeh lin ungambikula, mah lin jïjtjemem sjugniedamme ij mestie gænnah.
Gosse lin vaanterdeminie eatnamisnie dle såemies byölehth almetjh gaavnin. Dah lin kreekijste jïh sjædtojste dorjesovveme jïh goh paanhtjh gællasjin dogkh daagkh. Almetjh lin gïebreldahkesne, ij naan juelkieh, ij naan gïeth jïh ij naan guelmie.

Dah göökte ungambikulah veeltin sijjen stoerre gierkie-nejpieh jïh åejjiem, kråahpem, juelkide jïh gïetide dejstie tjoehpin. Dah ååredæjjah, gïeth jïh juelkieh tjoehpin. Dellie lin almetjidie dorjeme.

Fïerhte gaarmanæjja jïh fïerhte nyjsenæjja lij aalkovistie akte sjædtoe jallh kreeke orreme, jïh dannasinie tjuerieh totem-kreekem jallh totem-sjædtoem ååktedh mestie lin dorjesovveme – goh muerjie-moere, kraesie-vetsmie, dah stoerre jïh smaave ööglah, rööhtse.

Gosse dejnie aejlies sjugniedimmie-barkojne eatnamisnie orrijamme, dle maadtoeladtjh vihth åarajin. Såemies dejstie bååstede jarkaji dejtie sijjide eatnamisnie gubpede böötin, mubpieh gierkieh jïh moerh sjïdtin.

Dah baalkah mejtie maadtoeladtjh vaanterdin Nïekeds-tïjjen, leah aejlies baalkah. Gaajhkem lehkiem gusnie maadtoeladtjh veedtsin jïh veartanasse laavloejin, dle aejlies mïerhkh leehpin mah vuesiehtieh dah leah ihkuve gïetskesisnie - akte gierkie, akte gaaltije, akte moere.

Ij leah Nïekeds-tïjje mij akt mij ajve ikth dejpeli heannadi. Nïekeds-tïjje akte ihkuve daaletje tïjje. Fïerhten aejkien naaken dejtie aejlies laavloemidie lååvle, dle laante vihth sjugniesåvva. Jïh naemhtie Nïekeds-tïjje vihth sjædta, ikth vielie.[1]

Baakoeh

Saemien

Daaroen

bijjie-skiehrie

overflate

jïjtjemem sjugniedamme

skapt seg selv

EN'n gaske-nasjovnaale aalkoealmetje-biejjie

Mïetsken 9.b. lea ENn gaske-nasjovnaale aalkoealmetje-biejjie. Daan biejjien akte mïerhke-biejjie 5000 ovmessie aalkoealmetje-tjïertide abpe veartenisnie. Daate biejjie aaj akte biejjie juktie ektievoetem vuesiehtidh aalkoealmetje-tjïertigujmie mah gïerve tsiehkiej nuelesne veasoeh. Veartenen aalkoe-almetjh leah bijjelen vïjhte prosenth veartenen almetjijstie, vielie goh 370 millijovnh almetjh joekedamme jieniebinie goh 90 laantine. Dah jeanatjommes aalkoe-almetjh gïerve tsiehkiej nuelesne jielieh, jïh jeenjesh dovne dïedtesimmiem jïh trïegkenassem dååjrieh.

  1. 1«Verden er så stor så stor- urfolkfortellinger». Solum, Tove. Solum Forlag. 2003.

Læringsressurser

Jeatjah aalkoe-almetji soptsesh