Maam åestedh?
Daelie lïerh
Nå lærer du
å spørre og fortelle hva som er/finnes
å spørre og fortelle hva du kjøper
1. Soptsesth
Mah beapmoeh jïh jovkemesh daennie jueskiedahkesne?

2. Goltelh jïh lohkh
Goltelh soptsestallemem Meerjen jïh onne-åabpan gaskemsh.
Jiehtieh munnjien
Tekstversjon
Meerje: Jiehtieh munnjien mij lea jueskiedahkesne.
Onne-åabpa: Daesnie munnieh, vuasta, gejhkie-bearkoe, juvse jïh mielhkie.
Meerje: Dellie tjuerien laejpiem, voejem, gampam, kavijaarem jïh majoneesem åestedh.
Onne-åabpa: Jïh gåahtah.
Meerje: Gåahtah beapmoe? Ij leah.
Onne-åabpa: Nov sån munnjien.
Jiehtieh munnjien mij lea jueskiedahkesne
Meerje: Jiehtieh munnjien mij lea jueskiedahkesne.
Onne-åabpa: Daesnie munnieh, vuasta, gejhkie-bearkoe, juvse jïh mielhkie.
Meerje: Dellie tjuerien laejpiem, voejem, gampam, kavijaarem jïh majoneesem åestedh.
Onne-åabpa: Jïh gåahtah.
Meerje: Gåahtah beapmoe? Ij leah.
Onne-åabpa: Nov sån munnjien.
Goltelh jïh vaestedh
Mij lea jueskiedahkesne?
Goltelh ikth vielien aejkien, maam datne måjhtah?
Goltelh vihth, maam dellie måjhtah?
3. Tjaelieh
Datne edtjh bovresne mïnnedh beapmoeh jïh jovkemesh åestedh. Maam sïjhth åestedh?
Tjaelieh åesiestimmie-læstoem.

4. Goltelh jïh lohkh
Lytt og les.
Manne åesiestimmie-læstoem dutnjien lohkem
Tekstversjon
Meerje: Manne åesiestimmie-læstoem dutnjien lohkem, dellie datne ohtsedh.
Onne-åabpa: Desnie moere-muerjieh. Eahpelh sïjhtem.
Meerje: Ij leah læstosne.
Onne-åabpa: Man åvteste, manne eahpelh sïjhtem.
Meerje: Nov sån. Bïejh dellie 5 eahpelh påassese. Daelie læstoem dutnjien lohkem.
Onne-åabpa: Manne måjhtam, voestegh laejpiem jïh dellie voejem, gampam jïh minngemes gåahtah.
Meerje: Huvva ligen, gåahtah, gåahtah.
Onne-åabpa: Laavadahkese.
Meerje: Ij leah mov nuekies beetnegh. Gaavnh dellie kavijaarem jïh majoneesem.
Onne-åabpa: Gåatan sïjhtem.
Meerje: Voestegh maeksedh.
Onne-åabpa: Skodth dellie!
Meerje: Vuertieh ånnetji!
Beapmoe-bovresne
Meerje: Manne åesiestimmie-læstoem dutnjien lohkem, dellie datne ohtsedh.
Onne-åabpa: Desnie moere-muerjieh. Eahpelh sïjhtem.
Meerje: Ij leah læstosne.
Onne-åabpa: Man åvteste, manne eahpelh sïjhtem.
Meerje: Nov sån. Bïejh dellie 5 eahpelh påassese. Daelie læstoem dutnjien lohkem.
Onne-åabpa: Manne måjhtam, voestegh laejpiem jïh dellie voejem, gampam jïh minngemes gåahtah.
Meerje: Huvva ligen, gåahtah, gåahtah!
Onne-åabpa: Laavadahkese.
Meerje: Ij leah mov nuekies beetnegh. Gaavnh dellie kavijaarem jïh majoneesem.
Onne-åabpa: Gåatan sïjhtem.
Meerje: Voestegh maeksedh.
Onne-åabpa: Skodth dellie!
Meerje: Vuertieh ånnetji!
5. Vaestedh
Svar på spørsmålene.
Mah beapmoe-baakoeh datne govlh?
Mij lea åesstimmie-læstoe?
Gie dam åesiestimmie-læstoem låhka?
Gie beapmoeh ohtsede jïh gaavna?
Mij beapmojde åesiestimmie-læstosne?
Maam vielie onne-åabpa sæjhta åestedh?
6. Goltelh jïh lohkh
Duelie, dov våaroe
Tekstversjon
Åesiestæjja: Duelie, dov våaroe.
Meerje: Hijven.
Åesiestæjja: Vielie sïjhth?
Meerje: Im sïjhth, nuekies munnjien. Sïjhtem maeksedh.
Åesiestæjja: Dellie 315,– kråvnah sjædta.
Meerje: Duelie.
Åesiestæjja: Duelie, 35,– kråvnah bååstede.
Meerje: Gæjhtoe.
Åesiestæjja: Gæjhtoe seamma.
Man jïjnjem bååstide vedtedh?
Åesiestæjja: Duelie, dov våaroe!
Meerje: Hijven!
Åesiestæjja: Vielie sïjhth?
Meerje: Im sïjhth, nuekies munnjien. Sïjhtem maeksedh.
Åesiestæjja: Dellie 315,- kråvnah sjædta.
Meerje: Duelie!
Åesiestæjja: Duelie, 35,- kråvnah bååstede.
Meerje: Gæjhtoe!
Åesiestæjja: Gæjhtoe seamma!
Vaestedh
Man jïjnjem Meerje tjuara maeksedh?
Man jïjnjem Meerje åesiestæjjeste bååstede åådtje?
Man jïjnjem dellie Meerje åesiestæjjese vadta?
7. Laavenjassh
Tjaelieh göökte orre soptsestallemh gusnie datne maaksoem målsoeh. lag to nye dialoger der du bytter ut beløpene.
Lohkh daejtie orre soptsestallemidie. Les de to nye dialogene to ganger.
– Duelie, dov våaroe.
– Hijven.
– Vielie sïjhth?
– Im sïjhth, nuekies munnjien. Sïjhtem maeksedh.
– Dellie 315,– kråvnah sjædta.
– Duelie.
– Duelie, 35,– kråvnah bååstede.
– Gæjhtoe.
– Gæjhtoe seamma.
8. Darjoeh laavenjasside
Gjør oppgavene.
Målsoeh raajesi objektem
Målsoeh raajesi objektem akten-taaleste gellien-taalese.
Buerkiestimmie
Nominativ
Nominativ entall har endelsene: -e, -a, -ie, -oe
Nominativ flertall har endelsen: -h
Akkusativ
Akkusativ entall har endelsen: -m
Akkusativ flertall har endelsene: -ide, -ojde, -idie
9. Goltelh jïh lohkh
Lytt og les.
Magkerh eahpelh datne sïjhth åestedh
Tekstversjon
– Magkerh eahpelh datne sïjhth åestedh?
– Guktie dah kruana eahpelh maejstieh?
– Dah kruana eahpelh ånnetji suvries.
– Nååts dah rööpses eahpelh?
– Dah hov sieties.
– Dellie manne aktem rööpses eahpelem jïh dejtie njieljie kruana eahpalidie åastam.
Maam dïhte åasta?
- Magkerh eahpelh datne sïjhth åestedh?
- Guktie dah kruana eahpelh maejstieh?
- Dah kruana eahpelh ånnetji suvries.
- Nååts dah rööpses eahpelh?
- Dah hov sieties.
- Dellie manne aktem rööpses eahpelem jïh dejtie njieljie kruana eahpelidie åastam.
10. Goltelh jïh lohkh
Lytt og les.
Magkerh tomaath datne sïjhth åestedh
Tekstversjon
- Magkerh tomaath datne sïjhth åestedh? Stoerre vuj smaave?
- Guktie dah smaave tomaath maejstieh?
- Dah stoerre tomaath ånnetji suvries jïh dah onne tomaath sieties jïh njaelkie.
- Dellie manne luhkie smaave tomaath åastam.
Guktie maajsta?
- Magkerh tomaath datne sïjhth åestedh? Stoerre vuj smaave?
- Guktie dah smaave tomaath maejstieh?
- Dah stoerre tomaath ånnetji suvries jïh dah onne tomaath sieties jïh njaelkie.
- Dellie manne luhkie smaave tomaath åastam.
11. Jarpoeh
Lytt og les vitsen.
Göökte tomaath geajnoen mietie vaedtsieminie
Tekstversjon
Göökte tomaath geajnoen mietie vaedtsieminie. Dellie bïjle båata jïh vuaja dan akten tomaaten bijjelen. Dellie dïhte mubpie tomaate jeahta: «Båetieh dellie, ketchupe!»
12. Darjoeh laavenjasside.
Gjør oppgavene.
Husk at akkusativ flertall har endelsene: -ide, -ojde, -idie