Dikt som samfunnskritikk
Når vi les Arnulf Øverlands dikt "Du må ikke sove", kan vi bli imponerte over kor framsynt han var. Han skreiv det før krigen, altså før vi visste om konsentrasjonsleirane og Holocaust.
Her kan du lese tre av dei sentrale strofene i det lange diktet:
Du må ikke sove
Jeg våknet en natt av en underlig drøm,
det var som en stemme talte til mig,
fjern som en underjordisk strøm -
og jeg reiste mig op: Hvad er det du vil mig?
Du må ikke sitte trygt i ditt hjem
og si: Det er sørgelig, stakkars dem!
Du må ikke tåle så inderlig vel
den urett som ikke rammer dig selv!
Jeg roper med siste pust av min stemme:
Du har ikke lov til å gå der og glemme!
Jeg roper i mørket - å, kunde du høre!
Der er en eneste ting å gjøre:
Verg dig, mens du har frie hender!
Frels dine barn! Europa brenner!(Arnulf Øverland, 1937)
- Kva vil du seie er bodskapen i diktet?
- Diktet er sterkt appellativt, det maner til motstand. Kva for eit verkemiddel synest du får fram bodskapen?
- Er diktet aktuelt i dag? Grunngi svaret ditt.
I 2018 framførte Eline Ruud Kristiansen diktet til Arnulf Øverland i modernisert versjon under UKM-festivalen (Ungdommens kulturmønstring).
Du kan sjå framføringa "Du må fortsatt ikke sove" på UKM si Facebookside.
- Kva er bodskapen i Eline Ruud Kristiansens dikt?
- Kva effekt har det at ho bruker Øverlands eigne ord i teksten sin?
- Samanlikn bodskapen i Øverlands og Ruud Kristiansens dikt.