Hopp til innhald

Litterære tekstar

Juhtemen bïjre

Daennie teekstesne Julia Axmann soptseste guktie dah juhtin Gåebrien sïjtesne.

Juhtemen bïjre; Karin Rensberg Ripa låhka

0:00
-0:00

Juhtemen bïjre

Gïjrege gosse daelvie-laanteste jåhtajimh, dellie juhtiejimh jallese.* Voestes biejjien böötimh Aursundese jïh desnie jïjjen bijjelen. Mubpien biejjien galkimh gierehtsh gaarhkedidh jïh gïjre-maksovh minngesne vaeltedh: bearkoeh, jaavvoeh jïh buejtieh jïh prïhtjegh kriedtjieh. Jïh bovtsen mielhkiem veedtjimh Jolhteristie, maam giesege båhtjeme juktie limh båateme gïjre-laantese. Mielhkie-geegkh utnimh Mahkalahkesne aaj, maam veedtjimh juktie lïhkebe båateme. Jïh dah mah galkin ryöjnesjidh, tjïehtin iehkeden aelkiestidh bovtsem jallese. Jïh die muvhth galkin raajroem lijrehtidh. Jïh die dah mah raajroem lijrehtin, dah tjïehtin aereden vuestie vuelkedh. Jïh dan biejjien Gullhåågese böötin, men manne tjïehtim baetsedh jïh golme miesehke-aaltoeh fåarhtahtidh mah jïjjen sööhpeme. Manne göökte biejjieh tjiskesjim Gullhåågese. Idtjim manne gåhkese båetieh dej slibnjehke miesiejgujmie voestes biejjiej. Gosse Gullhåågese böötim, dellie juhtijh joe vualkeme. Manne tjïehtim minngielistie fåarhtahtidh. Idtji gåaredh miesehke-aaltoeh baajedh oktegh årrodh reajnoen. Tjïehtim jïjjh biejjieh dej aaltoej lïhke. Doh juhtijh joe båateme gïjre-gåetide gosse manne böötim minngielistie.

Voestegh tjïehtin beavkodh lopmem gåetien sistie: gåetie lij dïeves lopmeste. Gaarmanæjjah moerh tjoehpedh, mijjieh nyjsenæjjah doerkh dåajodh jïh gåetiem doerkestidh. Jïh die gieriehtsijstie die gåatan guedtedh doeltemes lihtieh jïh maksovh. Jïh loehkesne muvhtem maksovem baajimh årrodh. Tryjjes badth saemien gåetesne gïjrege gosse buaredh, men gosse ebrieh sliehtieh, dellie gåetie soeveste. Vearremes tjelmide dïhte soeve, gosse galka olkese ryöjnesjidh.

Dellie gööktesi gööktesi dellie ryöjnesjimh, åvtesne muvhth jïjjen jïh muvhth biejjien. Idtjin maksovh jïh prïhtjegh minngesne utnieh. Men dellie gosse dygnh ryöjnesjidh, dellie maksovh jïh prïhtjegh minngesne utnedh. Bovtse-raedtesne gosse bovtse lovvesje, dellie dållem beejimh jïh såågkesem doeltehtimh. Luste dellie tjahkasjidh jïh maksovh fihkedh jïh prïhtjegh jovkedh. Men dellie badth for jeenjem prïhtjegem muvhten aejkien jovkimh. Gosse bovtse velkiehti, tjïehtimh varke minngielistie, olles gåhkese vuelkieh.

Gosse gille dygnh ryöjnesjamme, dellie dijpimh jïh råahkem reerhkimh. Dellie akte råahkem ryöjnesji, akte jïjjem jïh akte biejjiem, jïh miesiehkisnie aaj gööktesh molsestallin. Miesehkem tjeahta aktegh, ij dïhte væjreskh gosse såahpoeminie. Råahkine feeledieh bïjre jarkan jïh tjöönghkedieh tjormh råtnoeh. Tjormh dan jïjtjeraarehke, sijhtieh fealadidh gåhkese bïjre. Bööremes dejtie utnedh råahkesne. Voestes iereste dellie råahke dan stååvehke, men gosse snuehtiem damta, dellie aelkeste hajkedh. Men dellie gosse miesehke sååhpeme jïh snuehtie sjædta, dellie dah stååvehke.

Gosse gïjre-laantesne orreme jovnesåhkoej mænngan, dellie jåhtajimh voestes-gieseste Jolhterasse.

Gosse giesege jåhta, dellie svæhkah gæjsah. Jïh gæjsan sïjse leenie bearkoeh jïh doeltemes-lihtieh, jïh gæjsam gårrede svæhkide jïh beaja råantjoen rudtjese, aktem gæjsam fïere guhte bealan. Jïh die maajsoeh gaarebe. Fïere guhte tjeahta guedtedh, muvhth råavkoeh dueljieh, mielhkie-lihtieh jïh vaarjoeh. Tjåanghkene badth bægkah gosse numhtie johtehtjadta. Jïh dah mah maanah utnieh, maanam gïerhkemasse gaarhkedh. Aehtjie jis asta jallh tjidtjie tjeahta guedtedh. Jïh stuerebh maanah jïjtjh vaedtsieh akten lïegkeden. Gosse båateme årrome-sæjjan, tjïehtimh prïhtjegh maksovh stealladidh dejtie ryöjnesjæjjide mah galkin mubpiej gujmie målsodh. Bïenjide aaj feadam stealladidh, dah tjïehtin guhkiem jieledh feadahtapth. Jïh die tjïehti maksovh utnedh dejtie ryöjnesjæjjide mah iehkeden böötin.

Jolhterisnie giedtiem provhkimh jïh miesieh mïerhkesjimh jïh skraevviestimh. Gosse gelkieh skraevviestidh, dellie mijjieh nyjsenæjjah galkebe skraavvah vuartasjidh jïh orre gurruvh muvhtide skraavvide biejedh. Jïh jis skraavva-moerh geerve, dellie kaarrh skraavva-moerh gaavnedh. Dah leah gasngesistie. Jïh die tseahkodh, jïh mijjieh nyjsenæjjah orre gurruvh biejedh. Jïh die didtesjidh dejtie båeries skraavvide jïh die bådtjadidh båervine.

Iehkeden ryöjnesjæjjah bovtsine båetieh geadtan. Mijjieh mah gåetesne, galkebe aaj viehkiehtidh jïh bovtsem tsaekedh. Nyjsenæjjah skraavvajgujmie geadtan, jïh gaarmanæjjah gelkieh miesieh åådtjedidh jïh nyjsenæjjah skraevviestidh. Jïh dan jïjjen gööktesh golmesh ryöjnesjin. Aehtjie jeehti galkebe tjimkes-lïgke ryöjnesjidh ollebe skraevvies-bovtseste gaervehth. Jis gaerviehtibie, dellie dan geerve sjædta dejtie ohtje meeside, njaelmie saejrien sjædta. Jïh die aereden gåatoehtidh guktie bovtse gallas, guktie galka tjåadtjodh giedtesne abpe biejjiem. Gosse bovtsine båata geadtan, tjiehtieh gaajhkesh dallegh aelkiestidh, gaarmanæjjah aaltoeh åådtjedidh. Juktie såekieh giedtesne, dellie dejtie vïedth-moerine, jïh dejtie laemtjieh gårredidh. Gosse åådtjedæjja aaltojne båata soehpenjisnie, dellie veadta laamtjan. Mijjieh nyjsenæjjah dallegh buhtjedh. Idtjimh dan biejjien asth såågkesh doeltehtidh jïh meksiehtidh. Mielhkiem jovkimh, jïh destie gallanimh.

Muvhtene geegkem dievhtimh mielhkeste, gosse guektien aejkien skraevviestamme, dam mielhkiem galkimh utnedh gïjrese. Voestegh baajimh mielhkiem doeltijidh geegken sisnie. Jïh die geegke-krogkese göödtin jïh gaptjedin, voestegh biessiejgujmie, jïh die dirhvin, guktie idtji edtjh gelmedh. Dïhte fïjne såvra sjïdti, maam utnimh gïjrege dovne såågkesasse, kreadtine, jïh laejpieh bissimh, jïh såvram provhkimh barre goh voejem.

Jolhterisnie årroejimh goske gaajhkesh geegkh deavhteme. Dellie juhtimh Mahkalahkese, jïh desnie giedtiem provhkimh jïh geegkh dievhtimh.

Jïh die Tjærråågese juhtimh. Desnie buhtjimh jïh vuastah daajhtoejimh jïh mielhkiem provhkimh joptsh doeltehtidh. Jïh vuasta-mæssoste aaj njaelkies joptse sjïdti. Jïh muvhtene gåmpam sjöövimh mæssoste. Dellie tjïehtimh giedtine galhkedh, juktie vystove sjïdti.

Dellie jåhtajimh Busjöese. Muvhten aejkien bovtsem njuanese tseekimh jïh laahkehts-mielhkiem buhtjimh. Vystoven bovtse barrene goh muerjie- bihkijh. Dellie vualka dovne boeltide jïh laedtide aaj nydtede. Men juktie rïhkedahke, dellie aaj tjåanghkene. Men dellie aaj båetebe ryöjnesjidh jïh bovtsem lovve-bahkese vuejiehtidh. Dellie aaj ånnetji buhtjiestibie, dellie mielhkie dan sååkehke, guktie maahta voejem sjöövedh. Jïh kaarrh nïhpesjin sarvah jïh tjåervieh sååkesjin jïh naan maatadims bovtsem veeltimh.

Mænngan rïhkedahken gosse sarva lovvede, dellie jov jemhkelds iehkedh. Jis lij reajnoe, dellie tjïehtimh bovtsem tjyöresjidh. Men gosse reajnoe, tjïehtimh jïjjen aaj bovtsem ryöjnesjidh. Dan jemhkelde idtjimh maam vuejnieh. Dellie barre goltelidh gogkoe bovtse feeli jïh gogkoe bealloeh govlimh. Jïh die tjïehtimh gïelem provhkedh guktie sïejpe gåvla ahte ryöjnesjæjja minngesne. Buerebe sjïdti gosse lopme eelki båetedh, dellie tjuavkadåbpoe sjïdti. Jïh dellie fihkimh gïjre-laanteste veedtjedh treavkah jïh gierehtsh. Men gille våhkoeh sjïdtimh Gullhåågesne tjaktjege aaj. Åesiestæjjah böötin galkin bovtsh åestedh. Dellie doekimh bovtsh dejtie, jïh gårroedahkh leekimh gïjrese. Dah gårrodh-bearkoeh såålhtimh lihtiej sïjse. Gosse gïjrege böötimh juhtien, dellie gajhkesjimh jïh minngesne veeltimh gosse jallese juhtimh.

Gosse jaevrieh galmeme, dellie voenese jåhtajimh jïh årroejimh desnie boelhkem, goske dan stoere jaevrien jïenge reaktoe galmeme, guktie gåarede dåaresth juhtedh.

Jïh nyjsenæjjah tjïehtin aelkiestidh daelvie-gaamegh gååredidh. Voestegh rïrresjimh jïh soenh butnimh. Dellie gaamesijstie jïh gaallojste gåaroejimh gaamegh jïh gamhtsh, jïh gaalsohkh aaj gåaroejimh gaamesijstie. Jïh die muadtah aaj tjïehtimh gåarodh. Miesien dueljijste bïjvelammes jïh mjovhkemes muadta sjædta. Voestegh dueljide båårhkesjibie jïh die tjåanghkan biejebe guktie måasoeh. Dellie vaeltebe jïh aalhtedibie gieseme-ruevtine nietskemen nelnie, jïh gajhkesjibie. Tjeahta geehtedh guktie ij edtjh dueljie dan gejhkie sjïdtedh. Dellie vitnehtibie aalgesth jïh dåaresth jïh bådtjadibie. Båerviem sjilkehtibie jïh ohtje derviem tjåanghkan, jïh dejnie bådtjadibie. Jïh dellie aaj vitnehtibie. Men tjeahta reaktoe vitnehtidh olles skaglan sjïdth. Eah gaajhkh nyjsenæjjah maehtieh muadtam vijjedh; men dïhte guhte maahta, dellie mubpide aaj vijjeste. Nyjsenæjjah gåaroejin dovne gaarmanæjjaj vaarjoeh, dovne orre vaarjoeh jïh tjohph, maam galkin utnedh gosse guessine feeledh. Idtjin dellie provhkh naan skreadteren gåajkoe, gaajhkh vaarjoeh barre gïetine gååredin. Jïh voedtegh daajhtoejin jïh beelhth jïh boenge-skuvmieh gåaroejin. Men kaarrh ditnie-beelhth utnin, mejtie akte beelhte - daajhtoje dååjhteme. Gaarmanæjjaj vætnoe treavkah daajhtodh jïh gaerieh aaj jïh guksieh jïh busth jïh dearhkah. Dellie barre moere-lihtieh utnimh. Jïh gierehtsh aaj daajhtoejin.

Dellie gosse daelvie-laantese jåhtajidh, tjïehtimh loehkem jïh göökte gierehtsh. Jis jeenjh maanah, dellie göökte vielie gierehtsh tjïehtin utnedh, gusnie maanah tjahkasjidh. Daelvege juhtiejimh bietsie-vuaman, gusnie aaj gåetieh utnimh muvhtene lehkesne, jïh muvhtene laedtien gaertienisnie hööltestimh.

Gosse fïjne gåatome jïh aales, dellie buerebe astoem åtna. Dellie sjaltan aaj vuaja jïh åeseste maam daarpesje. Jïh maarhnaj dellie vuelkieh vuejien råantjoej-gujmie, dah mah nöödtieh. Luste badth noere almetjidie maarhnide jïh råakedh jeatjah sïjten pååjkh jïh nïejth. Minngesne vaeltieh dueljieh jïh bearkoeh maam doekedh jïh jeatjebem bååstide åesiestidh. Luste vuejedh, gosse daemies råantjoe jïh mubpiej minngesne (= mubpiejgujmie ektesne), jïh juktie hijven daelhkie. Men sååjhtoe elmie jïh geerve daelhkie, dellie maahta guhkiem geajnosne sjïdtedh.

Gaaltije

Bergsland, K. (1987). Gåebrehki soptsesh. Universitetsforlaget

Lahtestimmie

Daennie teekstesne baakoeh mah bokstaavem mïrhke ï utnieh, sïejme i-ine tjaaleme. Mijjieh naaken daejstie baakojste mïrhke ï-ine tjaaleme, vg jïh, dïhte jnv.

*(Kompassen mietie noerhtese).

Baakoeh

Åarjel-åarjelsaemien

Åarjelsaemien

feadahtapth

beapmohth

skraevviestidh

skråevviestidh

nydtedidh

nydtehtidh

gårrodh-bearkoeh

gïjre-niestie

nietskeme

nieskeme

aalgesth

aalkesth

tjyöresjidh

tjearan (iehkeden) ryöjnesjidh

Relatert innhald

CC BY-NC-SASkrive av Knut Bergsland og Ella Holm Bull.
Sist fagleg oppdatert 09.05.2023

Læringsressursar

Aerpievuekien jielemi bïjre