Fagstoff

Thomas kører mennesker ned

Publisert: 14.10.2009 (13:38), Oppdatert: 28.08.2013 (10:04)

Lytt til teksten:

 

 

Thomas kører mennesker ned

Thomas kører mennesker ned

Det er ikke fordi han er ond
eller ikke kan se dem
han kan bare ikke forstå de har værdi

Thomas kører mennesker ned
det plejer han ikke at gøre

for så skal bilen på værksted
Og så kommer han for sent til squash

Men i dag
er han for sent på den
og så kører han mennesker ned

Når Thomas kommer hjem
vil hans far fortælle
at det kan man da ikke

de mennesker
har værdi for nogen andre
vil han sige
Men hvorfor
kan hans far ikke forklare

Og så vil Thomas spørge
hvorfor de ikke kan få fat
på nogle nye mennesker så?

og dér må faren melde pas igen

Men
så kommer Thomas i retten

Og dér siger de
at mennesker har en ubetinget værdi
i sig selv

Hvorfor
vil de ikke sige
det har man bare bestemt

Thomas ved godt inderst inde
at de heller ikke selv forstår det

men alligevel siger de han er syg
og spærrer ham inde

 

Relatert innhold