Tïjje båateme gaatelassjedh - UTGÅTT - Åarjelsaemien voestesgïeline (PB) (LK06) - NDLA

Hopp til innhold
Litterære tekster

Tïjje båateme gaatelassjedh

Inge Even Danielsen daam kronihkem tjaaleme jïh kronihke lij plaeresne Adresseavisa bæjhkoetamme gierhkiengarres 14. b. 2017. Inge Even Danielsen lea båatsoe-saemie Røroste.

Tïjje båateme gaatelassjedh

Ræhpas prievie Norges teknisk-naturvitenskapelige universiteetese NTNU.

Universiteete Tråantesne sæjhta jaehkiehtidh dej lea jïh dej lij Nöörjen bööremes historihkerh. Aaj vååjnoe goh daate akte sïejhme vuajnoe dej gaskem mah ïedtjem utnieh nöörjen histovrijasse bielelen daejredh man nåakelaakan NTNU lea åarjel-saemien histovrijem gïetedamme.

Åarjel-saemiej jïh båatsoe-saemiej gaskem Røros-dajvesne NTNU aktem gååre såaltjem åtna goh daajroe-institusjovne histovrijasse, dan åvteste dah leah meatan orreme aktem histovrije-vuajnoem voebnesjamme mij eevre buajhkoes lea yöjtede.

Fåantoe gååvnese gihtjedh man åvteste NTNU ij leah væljoem vuesiehtamme jallh tjiehpiesvoetem åtneme tjoevkesem hijvenlaakan biejedh dan åarjel-saemien histovrijasse. Vååjnoe goh dah leah åajaldamme, jallh sijhtieh tjïekedh Trööndelage jïh stoerre bielieh Åarjel-Nöörjeste aktem saemien histovrijem utnieh. Guhkede gietjeste jïh eevre mijjen tïjjen raajan akte åarjel-saemien åålmege lea jieliemassem åtneme vaerijste Tråantefjovlen åerjielisnie. Maahta gujht hijvenlaakan aerviedidh åarjel-saemieh goh åålmege guhkiem dejtie vierhtide oktegh nuhtin mejtie daate eatneme vedti.

Doh dajvh mejtie saemieh aalkoelistie nuhtjin Tråantefjovlen åerjielisnie leah ånnetji ånnetji tjarke geahpanamme. Gellielaaketje fåantoeh man åvteste, men ij gåaredh baajedh årrodh neebnedh dam vihties politihkem maam åejvie-ladtjh leah tjïrrehtamme juktie saemien baeliem jïh åtnoem gaertjiedidh gaskoeh 1800-låhkoen raejeste jïh daan raajan.

Juktie daam politihkem jååhkesjidh, dellie dam sïejhme vuajnoem vuastalin saemiej bïjre goh dajven voestes årrojh, jïh faamoem tseegkin viehkine jïjtsh histovrijem tjïelkestidh.

Reereme jïh reakta-suerkie Yngvar Nielsenen aelhkie histovrije-dotkemasse jaefiestin dallatjinie mænngan dïhte aktem tjaalegem bæjhkoehti gusnie tjåadtjoeji saemieh åarjene lin aadtjen båateme vaanterdamme noerhtelistie.

Mænngan dotkeme-feelemisnie orreme Trööndelagesne såemies våhkoeh, aktem tjaalegem tjeeli 1891, gusnie bagkesi saemieh idtjin dajvide Tråantefjovlen luvlielisnie båetieh åvtelen medtie jaepien 1700, jïh Rørosesne ij lij saemieh åvtelen medtie 1750. Dïhte tjïelkesti satne ij lij saemien sijjie-nommh, sjïeledimmie-sijjieh jallh tjaaleldh gaaltijh gaavneme, jïh ij lij naan saemien aerpie-vuekie desnie åvte-jupmeles tïjjeste.

Saemieh jïjtjh eah lin sïemes dan bïjre, jïh mænngan dokumentasjovne båateme mij vuesehte Yngvar Nielsen båajhtode veelti gaajhkine tsiehkine.

Nielsenen “dotkeme” stoerre konsekvensh åadtjoeji saemide mah båatsoste dajvesne jieliejin jïh jielieminie. Joe mubpien jaepien såemies mijjen maadtoe-ladtjijste aktem reakta-aamhtesem teehpin Røros-dajvesne, gosse Jollereakta vuesiehti Yngvar Nielsen «sov daejremevoeteles dotkemen tjïrrh lea vihtiestamme arrah-almetji reaktah dejnie dajvine mej bïjre lea, leah båarasåbpoe goh saemiej reaktah»(«gjennom sin vitenskapelige forskning har godtgjort, at de fastboendes rettigheter i de her omhandlede trakter er eldre enn Lappernes»). Mænngan lij ahkedh jienebh aamhtesh gusnie båatsoe gåatome-reaktah teehpi jïh dööpmesovvi ålvoes stoerre maaksoe-krïevenassh maeksedh, gusnie båantah bagkesin bovtse lij skaaram dorjeme.

Yngvar Nielsenen vuajnoe saemiej bïjre goh aadtjen sïjse-vaanterdæjjah dajven sïjse aaj stoerre ulmiem åadtjoeji gosse raasth båatsoe-sïjtide geasalgovvin. Lissine dle akte laake nænnoestamme sjïdti jaepien 1897 mij ållesthlaakan nyöjhki bovtsigujmie gïehtelidh dej aadtjen nænnoestamme gåatome-sïjti ålkoli Hedmaarhkesne jïh Trööndelagesne.

Gellie fuelhkie tjoerin bovtsigujmie orrijidh jallh dej aadtjen tseegkeme båatsoe-sïjti sijse juhtedh. Stoerre dajvh Hedmaarhkesne, Åarjel-Trööndelagesne, Opplaantesne jïh Møre jïh Romdalesne dan åvteste båatsose dasseni.

Eevre dan mænngan ov-vaantoeh orreme båatsoen jïh dej gaskem mah bagkesieh båatsoen ij leah gåatome-reakta gåatome-sïjti sisnjeli, joekoen Røros-dajvesne. Gellie skaaramaaksoe-aamhtesh orreme jïh fåantoe lea båatsoen akte objektijve maaksoe-dïedte bielelen skåltoem krööhkestidh dan skaaran åvteste maam bovtse dorje. Maaksoe-njoelkedassh båatsoe-laakesne leah sagke striengkiesåbpoe goh jeatjah gåatome-utniejidie.

Aamhtesinie båatsoen gåatome-reaktan bïjre, dïhte prinsihpe voestegh tïjjesne – voestegh reaktesne lea gellien aejkien åtnasovveme. Dah mah båatsoem vuastalieh leah aaj Yngvar Nielsenen seenhte fremrykkings-teorijese nahtedamme jïh jeahteme båatsoe ij reaktam utnieh dan åvteste dïhte sån bööti mænngan goh båanta-årrojh lin dajvese båateme.

Historihkerh NTNU:sne leah meatan orreme reakta-aamhtesinie jïh vuajnoeh jïh mïelh dåarjoehtamme mah jiehtieh båatsoe jåarta-burrien mænngan bööti Røros-dajvese. Professovre Jørn Sandnes jïh altese learohke, professovre Kjell Haarstad lægan gellien aejkien maehtehtje vïhnegh orreme jïh vihtiestamme dah åajvahkommes Nielsenen fremrykkings-teorijem dåarjoeh, seamma argumeentigujmie mejtie dïhte nuhtji 100 jaepieh dej åvtelen.

Dam seamma gærja-seerijisnie Trøndelags historie vuejnebe, gusnie barkijh NTNU:sne leah vihkeles tjaelijh seerijisnie jïh ikth vielie tjaelieh «akte saemien vaanterdimmie åarjese sjugniehtovvi 1500-låhkoen jïh minngeben tjuetie-jaepien, stööremes vaanterdimmie ånnetji gaskoeh 1600-låhkoen åvtelen». Daate badth aarebi goh Yngvar Nielsen, Jørn Sandnes jïh Kjell Haarstad bagkesin, men mijjen mïelen mietie gaajhke lea akten möönsteren mietie.

Dan aelhkie lahkanimmien gaavhtan NTNU lea åarjel-saemien histovrijasse åtneme, tïjje lea båateme akten byögkeles gaatelassjese seammalaakan goh Gånka jïh Nöörjen gærhkoe leah buakteme. NTNU ij leah dam dïedtem vaalteme maam tjuara veanhtadidh juktie åarjel-saemien histovrijem åehpiedehtedh.

NTNU byöroe aaj jïjtje-vieltien sjyöhtehke laavenjostoeguejmieh gaskesadtedh juktie dotkedh jïh tjoevkesem bïejedh åarjel-saemien histovrijasse Tråantefjovlen åerjielisnie.

Baakoeh

Saemien

Daaroen

sïjse-vaanterdæjja

innvandrer

ållesthlaakan

total, fullstendig

skaaramaaksoe-aamhtesh

erstatningssaker

skaaramaaksoe-dïedte

erstatningsansvar

skaaramaaksoe-njoelkedassh

erstatningsregler

Relatert innhold

Oppgaver og aktiviteter
Laavenjassh kronihkese

Daennie sæjrosne laavenjassh kronihkese Tïjje båateme gaatelassjedh.

Skrevet av Inge Even Danielsen og Ellen Bull Jonassen.
Sist faglig oppdatert 06.12.2024