En mand forlader sin verden

En mand forlader sin verden

Pludselig er han bare væk
og tingene står tilbage i rummet
Aftrykket i sengen er der stadig
fra sidste gang han rejste sig
Og en bog
ligger hen
under lampen
alt imens gardinet blafrer i forårsvinden
og han selv ligger i garderoben med tungen ud af halsen
En mand forlod sit rum
det står sitrende tilbage
Snart bryder de døren ind
Snart bryder de ind i hans ting
og åbner hans breve
prøver at samle stumperne af det der var hans liv
Men det var hans
og de vil aldrig finde ud af hvordan det var at leve det
De vil aldrig vide hvad han følte i rummet
hvorfor han stod op
De vil aldrig vide
hvorfor han faldt
Han faldt bare
Han
faldt
bare
Og efterlod alt hvad der var hans
den røde tråd mellem ordene der er tilbage
De vil aldrig finde drivkraften til hans liv i hans ting
for den var hans egen
Nu er den ingens
og tingene står stirrende tilbage i rummet
Ingen bevæger dem
De slog døren ind
De samlede alt det de kunne mens deres tårer faldt
De forsøgte at få det til at hænge sammen
De brændte ham af og gravede ham ned
De tømte hans rum og tømte rummet for ham
så kun lidt hvid aske lå tilbage i en krukke
Det er uacceptabelt at hans rum blev indskrænket i den grad
De solgte hans lejlighed
Glemte
at der stadig lå et par af hans skel tilbage i et hjørne
Og de skel undgik støvsugeren
de første tre gange den nye ejer gjorde rent
Der lå de
som det eneste der var tilbage af ham i hans rum

Resten af ham lå i et lille rum af ler
under jorden
Ler der sitrer i natten
Stemmer der hvisker
Kun vinden ved hvad
og ordene er ledetråde
der binder de efterladte sammen
En mand forlod sin verden

Øjne der stirrer i mørket