Oppgave

Laavenjassh reklaame-filmi bïjre

Daejnie laavenjassine edtjh filmh analyseradidh.

1. Laavenjasse

Analyseredh filmem.

Vuartesjh reklaame-filmem «Superior - Reinsdyr Ytrefilet fra Rørosvidda» jïh barkh dan mænngan gyhtjelassigujmie.

Retorihkeles tsiehkie: Gie jeahta maam gïese, gusnie, gåessie, guktie jïh man åvteste?
- Mij filme-sjangeridie daate?
- Gusnie dagkerh såarhts filmh vuejnebe ?
- Mij aajkoe filmine?
- Mij dorjese man bïjre filme? Mij doekelgamme?
- Mij filmen ulmie-dåehkide?
- Gaavnh bïevnesh seedtijen bïjre gaske-viermesne.
- Maam sïelte dorje?
- Gusnie höölleste?
Hammoe jïh sisvege filmesne
Dahkoe filmesne:
- Mejnie såarhts byjreskinie dahkoe sjugniehtåvva?
- Buerkesth åenehkslaakan scenide mah leah meatan vaalteme filmesne.
- Mah vuajnoeh åadtjobe almetjijstie jïh jieliedistie «Rørosesne»?
- Maam eah vuesehth, vïenhth?
- Mah rïektesvoete jallh fiksjovne mijjieh daesnie vuejnebe?
Soptsestæjjah filmesne:
- Mij lea faage-dïejvese åtnose soptsestæjja-gïeleste aktene filmesne?
- Gïej soptsestæjja-gïele filmesne?
- Gubpede soptsestæjjah båetieh? Maam smaare-gïelide nuhtjie?
- Man åvteste raaktan daah almetjh soptsestæjjine veeljeme, vïenhth?
Dorjesen «persovnelesvoete»
- Mij «Gilde-image»?
- Mah jïjtsevoeth jïh aarvoeh utnijh edtjieh Gilde-mïerhkese ektiedidh?
Argumentasjovne filmesne: etose, logose jïh patose
Mïsse seedtije stööremes leavloem beaja daennie filmesne – sov ussjedammesvoetem (etose) tseegkedh jïh domtesidie appelleradidh (patose), jallh bïevnesh aamhtesen bïjre (logose) vedtedh? Tjïelkesth vaestiedassem.

Tjïelkesth guktie seedtije daejtie vierhkie-vierhtide nuhtjie juktie ussjedammesvoetem tseegkedh, domtesh gåaskodh jïh/jallh bievnedh:
- veeljeme scenijste jïh byjresistie filmesne
- soptsestæjja-gïelh
- lustesvoete
- musihke
- dagke aaj jeatjah vierhkie-vierhtieh

Mïerhkevaaroe-bigkeme

Lohkh mïerhkevaaroe-bigkemen bïjre daesnie

Goerehtimmie-teekste

Mïerhkevaaroe-darjojh sijhtieh maaje mijjieh edtjebe vihties positijve jïjtsevoeth sijjen dorjesidie ektiedidh. Maaje akte jïjtsevoete åvtese lutnjesåvva, jïh daate daamtaj dorjesåvva jïh guhkiem.

Jovkemes-produseente Red Bull mij jovkemesem dorje gaarsjelæjjide lea akte hijven vuesiehtimmie: Sïelte lea sponsovre gellie «mavvas» gaarsjelimmide goh ishockey, amerijhkanen juelkietjengkere jïh baasenjulhtjeme. Dïhte aaj latjkoeh åehpies gaarsjelæjjajgujmie åtna daej gaarsjelimmiej sisnjeli. Naemhtie akte guvvie Red Bulleste sjugniehtåvva goh jovkemes dejtie mavvasommes jïh bööremes gaarsjelæjjide, jïh dellie aaj aelhkie vïenhtedh Red Bull raaktan aaj dïhte ellen bööremes jovkemes. Jïh jis sïjhtebe ånnetji mavvas vååjnedh, maehtebe vuesiehtimmien gaavhtan aktem burhtjem Red Bulline jovkedh- maaje mearan mubpieh maehtieh mijjem vuejnedh.

Byjresen funksjovne reklaamesne

Reklaame-annonsine jïh filmine, byjreske jallh byjrese man sïjse akte vaaroe bïejesåvva, aktem vihkeles funksjovnem åtna. Evergood prïhtjege, vuesiehtimmien gaavhtan, edtja vååjnedh goh ånnetji dovres jïh dan åvteste dle iktesth dam prïhtjegem åehpiedahta ånnetji båeriesligke, joekoen tjaebpies byjreskinie. Mijjieh hov daejrebe dïhte mijjen onn‘ohtje gåetieluhpie ij akten slåahtese jorkesh jalhts mijjieh jïjnjem Evregood-prïhtjegem jovkebe, jïh vaallah mavvas baase-njulhtjih jallh garmeres tjoejije-naestieh sjïdtebe jis Red Bull- jovkemesem jovkebe. Men nov gujht tsevtseme-faamoem åtna gosse numhtie dorje.

Suetie-effekte

Mijjen aajla gidtjh veanhta gosse göökte aath (ovrehte) seamma tïjjen jïh seamma sijjesne sjugniehtuvvieh, dellie tjuara akte logiske ektiedimmie dej gaskem årrodh. Daate fenomeene gohtjesåvva kontiguitet lïerehtimmie-psykologijesne. Maahta baakoem guarkedh jïh jarkoestidh baakoejgujmie «doehtedimmie, kraannavoete». Mijjen mïele byjreskijstie mej sïjse akte dorjese bïejesåvva, dorjesasse laaneste. Daate suetie-effekte lea akte vihkeles bielie argumentasjovneste reklaamesne. Argumentasjovne-vuekie lea ovryöktesth dan åvteste lohkije jallh vuartasjæjja dïhte mij ektiedimmiem byjresen jïh vaaroen gaskem dorje, jïjtse åejjesne.

Etose jïh patose

Dïhte mij sæjhta mïerhke-vaaroem sjugniedidh, tjuara seahkarimmiem (etose) tseegkedh jïh aktem domteseligke ektiedimmiem dorjesasse sjugniedidh (patose). Dorjese edtja mijjem jaehkiehtidh buerebe jallh læhkoesåbpoe damtedh. Mijjieh sjïere domtebe gosse aktene Ferrarisnie tjahkasjibie, jalhts dïhte rïektesisnie ij leah mij akt jeatjah goh akte bïjle. Jïh Red Bull gaektsieluhkie prosenth maarhkedeste åtna gaarsjelimmie-jovkemesidie, jalhts doh jeanatjommesh jeatjah jovkemesh daehtie såarhteste sån seamma nåhtoem darjoeh. Men eah leah dagke seamma mavvas. Dïhte ryöktesth argumentasjovne, rïektesvoete, vaenie sijjiem åådtje daajbaaletje reklaamesne. Ij dan åvteste kvaliteete jïh nåhtoe-aarvoe leah ovvihkeles, men dan åvteste dan gellie dorjesh maarhkedesne gååvnesieh guktie kvaliteete oktegh ij leah nuekies goh doekeme-argumeente – jïh dan åvteste mijjieh baajebe utnijh mijjem stuvredh mijjen domtesijstie tjerkebe goh maaje sïjhtebe meatodh.

2. laavenjasse

Analyseredh göökte åenehks reklaame-boelhkh. Rïhpesth Lerumen nedte-sæjroem jïh veeljh göökte åenehks reklaame-boelhkh.

Tjïelkesth

dam åenehks soptsesem jallh boelhkem mij soptsesåvva stuhtjesne
etose, patose jïh logose: guktie seedtije sov ussjedammesvoetem tseegkie, guktie stuhtjh domtesidie appelleradieh jïh guktie rïektesvoete soptsesåvva
guktie stuhtje mïerhke-vaaroem Lerum dåarjede

3. laavenjasse

Vuartesjh reklaame-filmem Viaplay – Pulp Fiction går att dansa till jïh analyseredh dam.