Akte guhkies vuerteme-tïjje lea nåhkeme. Daelie dïhte orre saemien filme «Saemien vïrre» aktem ståantem jårreme kinovisnie dovne Nöörjesne jïh Sveerjesne.
Åejvie-råållan aajhterasse Lene Cecilia Sparrok dle heamture joe tjaktjen 2016 eelki. Dïhte guessine mïnni filme-festivaaleste festivaalese Noerhte-Amerijhkesne, Europesne jïh Asiesne.
GOSSE MIJJIEH dejnie soptsestibie dle dïhte joe hïnneme filmem vïjhth vuejnedh.
Im vïenhth manne edtjem dam vielie vuejnedh daelie, Lene Cecilia föörhkede. Dle måjhtije satne tjuara dam göökth vielie vuejnedh vuesiehtimmiej sjïekenisnie.
Dan mænngan im edtjh filmem vielie vuejnedh gænnah!
Dïhte varke föörhkede.
– Ånnetji hov vïssjehtåvva. Men im leah vaanesoeveme jïjtjemem filmesne vuejnedh. Annje rovnege. «ElIe Marja» maam manne spealedem, ij leah manne goh!
TÏJJE VAASEME joekoen varke Laakesvuemie-nïejtese dan minngemes jaepien. Dæjmetje gïjren jåarhke-skuvlem Kråangkesne illi. Desnie linjam hammoedimmie jïh vætnoe veedtsi voestes jaepien. Mubpien jaepien lij aajnehke learohke duedtie-linjesne.
– Manne lim mån Noerhte-Trööndelagen dovremes learohke. Haha. Men joekoen hijven tråjjadim. Manne jïjtjene lohkehtæjjam utnim jïh joekoen jïjnjem lïerim.
– Manne eahtsam gåarodh jïh Iyjhkem jïjtjemem feegredh. Tjåanghkan mov leah 11 gaptah.
DELLIE GIESIE jïh tjaktje böötin. Dïhte sæjjasadtje-barkijinie barki healsoe-dïenesjisnie tjïeltesne eevre goske «Saemien vïrre» veartene-premijeerem utni Veneziesne skïereden, jïh sov fealadimmine eelki bïjre jarkan veartenisnie.
Faahketji premijeerh, rööpses guelpie-jievegh jïh autograafe-tjaelemem soejkesjisnie utni. Men ij sïjhth mietedh satne naan filme-naestie.
– Naakenh leah jeahteme «daelie datne kjendise sjïdteme», men im manne numhtie damth goh. Annje leam ajve Lene Cecilia.
MEN GOSSE festivaale Tokyo International Film lij gålkoen dle dam gïetedi goh akte naestie.
Vuesiehtimmien mænngan filmeste «Saemien vïrre» dle dïhte jïh scene-bïhkedæjja Amanda Kernell åadtjoejigan daejredh naakenh sïjhtin dejtie råakedh. Lene Cecilia veanhtadi dagke göökte almetjh.
Sagke jienebh.
– Ålkoelisnie gellie almetjh mah lin mijjem vuertieminie! Dah sïjhtin autograafem utnedh. im lim manne dejnie vaane goh. Im lim haarjanamme autografh tjaeledh goh. Manne ajve mov sïejhme signatuvrem tjeelim maam provhkem darjodh, föörhkede.
– Naaken aaj gihtji «gusnie mov jielede-vaeptie lea». Dah lin gujht govleme akte dorjehtæjja edtji Nöörjeste båetedh.
– ABPE DÅÅJRESE Japanistie lea naakede dehtie rovnegistie maam manne leam dååjreme! Men aaj joekoen luste.
– Jïh goh ellen bööremes dle datne åasam vitnih goh bööremes nyjsenen dorjehtæjja! Daate akte åasa maam jeatjah åehpies dorjehtæjjah leah vitneme dov åvtelen. Guktie datne dam dååjrih?
– Stoerre hïehpenasse munnjien! Måjhtam manne lim ussjedamme destie vaedtsedh eevre åvtelen dah edtjin vitnijem bïeljelidh. Manne bårrestohtim jïh sïjhtim gaavnedh maam akt byöpmedidh. Juktie im lim veanhtadamme dah edtjin mov nommem tjåarvodh.
– Raaktan im mejtegh gænnah mujhtieh dehtie raejeste manne bæjjese scenese veedtsim!
LENEN dorjehtæjja-prestasjovnh jïh jïjtjehke filme leah sån jeenjesidie tsavtseme. Filme lea dan 14 jaepien båeries nïejten bïjre «Elle Marja» mij saemien internaate-skuvlesne vaadtsa 1930-låhkoen, onne-åabpine ektine man nomme «Njenna».
Soejkesjen mietie «ElIe Marja» edtja fuelhkien båatsojne jåerhkedh, men dïhte raaktan akten jeatjah jieleden bïjre nïekede guhkene dubpielisnie.
Gosse learohkh akten biejjien tjuerieh meatan årrodh såemies raase-biologeles goerehtimmine, «Elle Marja» nuekies åådtje jïh sov saemien identiteeteste baatere jïh gaskesem tsööpkie onne-åabpine jïh abpe fuelhkine.
– PERSOVNELES im lim sïjhteme seammalaakan darjodh, Lene Cecilia jeahta sov karakteeren bïjre.
– Men «ElIe Marja» lea mavvas mij dam dorje. Ussjedh maam sårkojde lij orreme, aktem eevre jeatjah almetjem sjïdtedh naemhtie, jïh gaskesem tsööpkedh onneåabpine jïh fuelhkine.
ALTESASSE ij lij gåaradamme naemhtie darjodh. Onne-åabpa Mia lea altese bööremes voelpe, jïh Mia aaj onne-åabpam «Njenna» filmesne spealede.
– Akte haesteme lij karakteerine årrodh jïh seamma tïjjen åerpenh spealadidh?
– Ijje, ij lij numhtie goh. Vïerrebe goh rïektesisnie, men læjhkan joekoen iemie domti.
– Mijjieh mih aktem sïejhme åerpene-tsiehkiem utnebe, mijjieh vaarjoeh sinsitneste löönebe jïh jïjnjem klaaterdibie, föörhkede.
– MEN GÅABPEGH MIJJIEH maehtebe joekoen måsnoeh årrodh aereden. Lissine guhkies biejjieh utnimh mearan filmem sïjse spealadimh, jïh dellie Mia meehti reesmesovvedh dastegh replihkh åajaldim. «Lene, voejhkelh amma», meehti jiehtedh,
– Dagke ij lij dan rovnege dan åvteste dïhte aaj mov replihkh måjhtaji. Mia joekoen væjkele jïh vielie dorjehtæjja-dååjrehtimmiem åtna goh manne!
MEJTIE jienebh dorjehtæjja-dååjrehtimmieh sjidtieh Lene Ceciliase, åadtjobe vuertedh vuejnedh. Jåvli åvteli eksamenem veelti båatsosne jïh lïerehtæjjine sjïdti. Stoerre nïekedasse lea båatsosne jieledh. Raaktan «Elle Marjan» vuestie-bielie.
– Båatsoe akte stoerre bielie mov identiteeteste. Ij leah mij akt maam lim sïjhteme laehpedh. Akte fuelhkien-aerpie maam manne aaj sïjhtem mov maanide vedtedh båetijen aejkien.
– Åadtjobe datnem vuejnedh goh dorjehtæjjah jienebh aejkieh?
–Åadtjobe vuejnedh gosse abpe stadtjoe «Saemien vïrre»-filmen bïjre lea nåhkeme, mejtie dam ohtselem. Men gie daajrah? Tïjje åådtje vuesiehtidh...
DEEJRIH...?
.. Lene Cesilia goh onne nïeje vaajteli satne lij noerhtegassje guktie dellie dïhte lij aaj maahteme jïjtjemse feegredh jïjnji sïlpigujmie gaptese. Dïhte eahtsa bling bling!
... Lene Cesilia tjoeri hair extensions nuhtjedh filmesne dan åvteste satne fer åenehks voepth utni?
...Lene Cesilia (gaatesejn baernieh) ij leah oktegh?
... Lene Cesilia jïjtjemse buerkeste goh eahtsa gåetesne årrodh, lea sjollije jïh mubpide pryöjjede. Lissine lyjhkoe ålkone årrodh, föörhkedidh jïh geerjene årrodh. Men jis ij åadtjoeh nuekie åeredh, dellie mosne!
Baakoe
Saemien | Daaroen |
|---|---|
jielede-vaeptie | livvakt |