Ræhpas jïh tjeakoes argumentasjovne - Åarjelsaemien voestesgïeline (SR jåa2) - NDLA

Skip to content
Fagartikkel

Ræhpas jïh tjeakoes argumentasjovne

Dïhte bielie argumentasjovneste mij rïektesem våaroemisnie åtna jïh maam maehtebe mænngan gïehtjedidh, daamtaj ræhpas jallh ryöktesth argumentasjovnine gåhtjobe.

Ræhpas argumentasjovne

Dïhte bielie argumentasjovneste mij rïektesem våaroemisnie åtna jïh maam maehtebe mænngan gïehtjedidh, daamtaj ræhpas jallh ryöktesth argumentasjovne gåhtjobe. Daate såarhts argumentasjovne vihkielommes daejremes teekstesne dan åvteste mijjieh striengkies krïevenassh bïejebe ihke argumenth leah aamhtesen bïjre jïh gåarede dejtie gïehtjedidh.

Aarvoe-gyhtjelassh

Men doh jeanatjommes gyhtjelassh mejtie digkedeminie, eah leah ajve aamhtesen bïjre. Gyhtjelasse mejtie dotkijh edtjieh åadtjodh pryövenasse-kreekh provhkedh jallh ij, dam hijvenlaakan vuesehte. Daate akte gyhtjelasse aarvoej jïh vuajnoej bïjre seamma jïjnje goh gyhtjelasse rïektesen bïjre. Dan åvteste tjoerh tjaeledh naemhtie guktie dovne åejjiem jïh vaajmoem doehtedh lohkijen luvnie. Datne tjoerh aaj ussjedammes jïh maehteles vååjnedh, guktie almetjh datnem goltelieh.

Guktie tjeakoes argumentasjovnem vueptiestidh?

Argumentasjovne mij åajvahkommes mijjen domtesh baajnehte, tjeakoes jallh ovryöktesth argumentasjovnine gåhtjebe. Goh lohkijh dle ibie iktesth dejtie tjalmehth. Dan åvteste maahta geervebe årrodh tjeakoes argumentasjovnem laejhtehkslaakan dåastodh goh argumentasjovne mij lea ryöktesth. Gosse mijjieh dam ovryöktesth argumentasjovnem teekstesne goerehtibie, dellie daejtie aatide vuartasjibie:

  • mah vuajnoeh jïh domtesh tjaelije åtnose vaalta
  • mah gïeleldh vierhkie-vierhtieh tjaelije nuhtjie juktie lohkijem baajnehtidh
  • maam tjaelije dorje juktie ussjedammes jïh maehteles vååjnedh

Lissie-lahtese: Retorihke jïh argumentasjovne

Joe bijjelen göökte stoerretjuetie jaepiej mænngan doh båeries greekerh vïhtesjin guktie baakoeh, kråahpe-gïele jïh argumentasjovne goltelæjjide baajnehtin. Daam daajroem dah öörnegen sïjse bïejin, jïh retorihkem jallh learoem soptses-kåansten bïjre evtiedin. Ibie maehtieh jïejkedh greekerh lin tjiehpies vïhtesjæjjah, juktie jalhts jïjnjh orre meedijah leah båateme daej göökte stoerretjuetie jaepiej, goh gærja, tellefovne, radijove, filmh, tv, gaskeviermie jïh sagke jienebh, dle tjoerebe ajve vihtiestidh doh jeanatjommes njoelkedassh dehtie tïjjeste annje lea faamosne.

Logose, etose jïh patose

Greekerh vïenhtin akte håalije sov goltelæjjah baajnehte golmelaakan. Dah gåhtjoejin dejtie golme apellehammojde logose, etose jïh patose. Logos-appelle lea seamma goh ræhpas argumentasjovne, jïh lea aamhtese-argumenti bïjre mejtie håalije buakta.

Etose jïh patose leah appelle-hammoeh mah ånnetji tjeakoeslaakan åtnasuvvieh:

  • etose lea håalijen ussjedammesvoeten bïjre
  • patose lea domtesi bïjre mejtie håalije gååske sov goltelæjjaj luvnie jïh vuajnoej bïjre mejtie appellerede

Tjeakoes argumentasjovne lea etose jïh patose tjåanghkan.

Baakoeh

Saemien

Daaroen

ræhpas argumentasjovne

åpen argumentasjon

aarvoe-gyhtjelasse

verdispørsmål

baajnehtidhpåvirke

Related content

Written by: Marion Federl and Ellen Bull Jonassen.
Last revised date 01/24/2024