Li Meiyu og Ma Hong treffer på Tanaka Taro på skolen. Li Meiyu presenterer Ma Hong for Tanaka Taro.

Tekst på pinyin:

Jiārén

Lǐ Měiyù:	Tiánzhōng Tàiláng, zhè shì wǒde péngyou Mǎ Hóng.
Mǎ Hóng:	Nǐ hǎo! Tiánzhōng Tàiláng, nǐ yǒu xiōngdì jiěmèi ma?
Tiánzhōng Tàiláng:	Wǒ yǒu yí ge gēge hé yí ge dìdi, hái yǒu yí ge mèimei. Nǐmen ne?
Mǎ Hóng:	Nǐde jiārén zhēn duō! Wǒ méi yǒu xiōngdì jiěmèi, wǒ jiā zhǐ yǒu sān ge rén: bàba, māma hé wǒ. Lǐ Měiyù, nǐ jiā yǒu jǐ ge rén?
Lǐ Měiyù:	Wǒ jiā yǒu wǔ ge rén: wǒ bàba, māma, liǎng ge jiějie hé wǒ.
Mǎ Hóng:	Tiánzhōng Tàiláng, nǐ gēge duō dà?
Tiánzhōng Tàiláng:	Wǒ gēge èrshí suì.
Mǎ Hóng:	Tā yě shì xuésheng ma?
Tiánzhōng Tàiláng:	Shì. Wǒmen dōu shì xuésheng. Wǒ gēge shì dàxuéshēng, dìdi hé mèimei shì xiǎoxuéshēng, wǒ shì gāozhōngshēng. Lǐ Měiyù, nǐ jiějie yě dōu shì xuésheng ma?
Lǐ Měiyù:	Tāmen bù dōu shì xuésheng, yí ge jiějie shíjiǔ suì, shì xuésheng, yí ge jiějie sānshí suì, shì zhōngwén lǎoshī.

Nøkkelord

jiārén – familie(medlem)	māma – mamma
yǒu – å ha	duō dà – hvor gammel?
xiōngdì jiěmèi – søsken	xuésheng – student
ge – stykk	dōu – alle
gēge – storebror	zhōngwén – kinesisk
hé – og	dàxué – universitet
dìdi – lillebror	xiǎoxué – barneskole
hái – i tillegg	gāozhōng – videregående skole
mèimei – lillesøster	méi – ikke
bàba – pappa

家人

李美玉：	田中太郎，这是我的朋友马红。
马红：	你好！田中太郎，你有兄弟姐妹吗？
田中太郎：	我有一个哥哥和一个弟弟, 还有一个妹妹。你们呢？
马红：	你的家人真多！我没有兄弟姐妹，我家只有三个人：爸爸丶妈妈和我。李美玉，你家有几个人？
李美玉：	我家有五个人：我爸爸丶妈妈丶两个姐姐和我。
马红：	田中太郎，你哥哥多大？
田中太郎：	我哥哥二十岁。
马红：	他也是学生吗？
田中太郎：	是。我们都是学生。我哥哥是大学生，弟弟和妹妹是小学生，我是高中生。李美玉，你姐姐也都是学生吗？
李美玉：	他们不都是学生，一个姐姐十九岁，是学生，一个姐姐三十岁，是中文老师。

Kinesisk tradisjonell

家人

李美玉：	田中太郎，這是我的朋友馬紅。
馬紅：	你好！田中太郎，你有兄弟姐妹嗎？
田中太郎：	我有一個哥哥和一個弟弟，還有一個妹妹。你們呢？
馬紅：	你的家人真多！我沒有兄弟姐妹，我家祇有三個人：爸爸丶媽媽和我。李美玉，你家有幾個人？
李美玉：	我家有五個人：我爸爸丶媽媽丶兩個姐姐和我。
馬紅：	田中太郎，你哥哥多大？
田中太郎：	我哥哥二十歲。
馬紅：	他也是學生嗎？
田中太郎：	是。我們都是學生。我哥哥是大學生，弟弟和妹妹是小學生，我是高中生。李美玉，你姐姐也都是學生嗎？
李美玉：	他們不都是學生，一個姐姐十九歲，是學生，一個姐姐三十歲，是中文老師。

Toneforandring: 一 yī

一 yī – tallet 1 – uttales med 1. tone når vi teller, og når det fungerer som et ordinaltall (rekkefølgetall).

Når 一 yī står foran en stavelse med 1., 2. eller 3. tone, endres uttalen til 4. tone (yì), som i 一些 yì xiē og 一条 yì tiáo.

Når 一 yī står foran en stavelse med 4. tone, endres uttalen til 2. tone (yí), som i 一共 yígòng og 一个 yí ge (个 gè har i utgangspunktet 4. tone).

Entall og flertall

Mens vi bruker flertalls-suffikset 们 -men etter personlige pronomen for å markere flertall (vi, dere, dem) på kinesisk, gjør vi vanligvis ikke dette med «vanlige» nomen. Entall og flertall forstås ut fra konteksten. Når Tanaka Taro sier 你姐姐也都是学生吗？ Nǐ jiějie yě dōu shì xuésheng ma?, kan 姐姐 jiějie referere til én eller flere søstre, men adverbet 都 dōu – «alle»; «begge» – gjør det klart at det må være snakk om flere enn én.

Vis tekst på norsk

Tekst på norsk:

Familie

Li Meiyu:	Tanaka Taro, dette er vennen min Ma Hong.
Ma Hong:	Hei! Tanaka Taro, har du søsken?
Tanaka Taro:	Jeg har en storebror og en lillebror, og i tillegg har jeg en lilleøster. Hva med dere?
Ma Hong:	I din familie er dere virkelig mange! Jeg har ingen søsken, i min familie er vi bare tre personer: pappa, mamma og meg. Li Meiyu, hvor mange er dere i din familie?
Li Meiyu:	I min familie er vi fem personer: pappa, mamma, to storesøstre og meg.
Ma Hong:	Tanaka Taro, hvor gammel er storebroren din?
Tanaka Taro:	Storebroren min er 20 år gammel.
Ma Hong:	Er han også student?
Tanaka Taro:	Ja. Vi er alle studenter. Storebroren min er universitetsstudent, lillebroren og lillesøsteren min er elever på barneskolen, og jeg er elev på videregående skole. Li Meiyu, er dine storesøstre også begge studenter?
Li Meiyu:	Ikke begge er studenter, en storesøster er 19 år gammel og er student, mens en storesøster er 30 år gammel og er kinesisklærer.

Siden har flyttet, men du kan finne den her: