Waldemar Hvoslefs brev til fogd Lie
Dette brevet ble skrevet av sogneprest Hvoslef i tiden like etter Kautokeino-opprøret. Brevet er sterkt preget av skriverens egne synspunkter, men gir også et unikt innblikk i hva som skjedde.
Selv om Norge i 1814 gikk over i den svensk-norske unionen, var fortsatt det norske skriftspråket sterkt preget av dansk-norsk. Du finner derfor en ordliste nederst på siden til hjelp. Husk at aa=å og at æ=e.
side 1
Hr Fogd Lie! Kautokeino, 8de Novbr 1852
Frygtelige Begivenheter bringe mig i Nat til at skrive Dem til for at begjære herop snarest muligt Mandskab, der staaer i et passende Forhold til hvad der er skeet. I Morges stod jeg og talede med min Kone i Kjøkkenet, saa komme pludselig Mad Ruth og Pigen Anna løbende ind, skrigende, at de dræbe Ruth. Jeg løb øieblikkelig derhen og saa da strax Ruth liggende udstrakt paa Gaarden, medens en Hob, der lignende vilde Dyr, stode og slog ham med Stokke i Hovedet. Øieblikkelig løb jeg ind i Ruths Huus, da jeg saa det var Livs Fare, tænkende at faae sendt Lensmanden til Autzie efter Hjælp. Men jeg traf Ingen, og de kom snart efter mig og truede mig paa Livet. Ved mit Kjendskab til disse Folks Ræsonnement bevægede jeg dem dog næst ved den Almægtiges naaderige Bistand til at skaane mit Liv. Jeg førtes da hen til Præstegaarden, hvor de strax begyndte at slaae ind alle Vinduesruder og tog min Kone, Mad Ruth og Pigerne fast. De Timer vi da tilbragte i Stuen, skal jeg aldrig glemme. Vi bleve bundne om Fødderne og risede saaledes overalt især i Hovedet, at jeg undertiden var bange for min Forstand. Men Bøn til Gud styrkede os Alle, og denne Styrkelse behøvede vi i høieste Grad, da vi efter en Tids
side 2
Forløb saa Ruths Huus staae i Flammer, og Aslak Persen Rist tog mig ud og sagde; ”der kan du see, hvorledes de Ubodfærdige brænde i Helvede, nu er Guds Vredes Dag kommen”. Herved adspredtes imidlertid Mængden endeel, i det de gave sig ifærd med at plyndre, saa at vi fikk lidt Lettelse for de frygtelige Skrig ”daga buosradusa, cuorvo hærra Jesus namma” (gjør Forbedring, anraab den Herres Jesu Navn); men da Ruths Huus var næsten nedbrændt begyndte Scenerne i Stuen med forøget Frygtelighed. Gud var saa naadig, at han lod min Kone og Mad Ruth spares meget, medens flere af Pigerne bleve frykteligt pidskede. Det blev da paa Tale at brænde Præstegaarden, men dette gav ogsaa Gud mig Naade til at forhindre. De begyndte da at tale om at føre os med til Finbyen og under Pidskescener, Trudsler og Tale derom, tilbragte vi de mange lange Timer, intil Forløsningens Slag. Autziefolkene kom nemlig endelig og der leveredes et formeligt slag, hvor der vankede blodige Pander, og Morderne og Mordbrenderne fik da deres fortjente Løn, med Undtagelse af 3, som undslap, hvis Nevne jeg foruden Aslak Rists skal søge at faae Rede paa i morgen foruden paa de Fangers, som ere gjorte, hvilke vi have bundet og lagt i Præstestaburet. Ruth er dræbt, ligesaa Lensmand Bucht, der tillig er opbrændt tilligemed Huset, da han efter at være saaret, krøb oppaa Loftet i en mørk Krog. Inat gaaer der Vagt for at passe paa. Blot i det mindste Værelse i Præstegaarden ere Ruderne sparede, saa
side 3
vi vide neppe at bjerge os. Jeg skulde derfor anmode Hr. Fogden om at bevise mig og mine den Godhed at sende Bud til Knud Snedker i Alten, som har Maalet af Vinduerne her og lade ham forfærdige en Deel i fuld Stand og sende dem hid snarest muligt. (Mere imorgen) Maalet med Ramme er i Høide 7 kvart 1 ½ Tomme, Brede 3 Kv 9 Linier. Dette slag er kommet saa meget desmere uventet, som vi i Høst have glædet os over, at Flere og Flere have gaaet over til den sande Tro, og her har alltid været Fred og Ro i Kirken og overalt. Undertiden har her været Nogle, som havde høie Tanker om sig selv, og naaer jeg har indfundet mig paa Aastedet - the de gad aldrig eller sjelden at komme til mig - saa have de rigtignok skjældt mig Huden fuld, men de have de rigtignok ingen spetakel gjort. Imidlertid havde vi hørt, uden at have nogen Anelse om, at der laa Noget under af saadan Beskaffenhed, at de samlede sig i een By, hvis Hovedanfører var Mester-Morderen Aslak Jacobsen Hætta, dermest Aslak Rist, Ole Aslaksen og Mons Aslaksen Somby og John Johansen Hætta, Lars Jacobsen Hætta. Den første begyndte med at dræbe Bucht ved Knivstik, hvorpaade andre Nævnte slog han med Støre, ligsaa Ruth der ingen Knivstik fik etter mit Vidende. Navnene paa de Øvrige ere: Elen Eriksdatter Skum, Elen Andersdatter Spein, Marith Aslaksdatter Somby, Anne Henriksdatter Sara, Gunhild Olsdatter Somby, Marith Aslaksd. Spein, Kirsten Andersd. Spein, Anne Pedersdatter Rist, Marith Aslaksd. Sara, Marit Pedersdatter Kurrak, Ellen Andersdatter Utse, Marith Thomasd. Skum, Henrik Aslaksen Skum, Anders aslaksen Skum, Inger Andersd. Spein, Elen Alaksd. Sara, Marith Rasmusdatter Spein, Thomas Andersen Eira, Berith Hansdatter Gaup; dermnæst Per Olsen Kautokeino, Per mikkelsen Korvatus, Aslak Olsen Somby, Elen Jakobsdatter Hætta. Inger Johansdatter Hætta, Ander Persen Bær, Kirsten Nilsdatter Siri, Matthis Andersen Spein, Inger Monsdatter Siri. (Da har jeg gjort Forskjel mellem dem har jeg maattet kladde saa). De fleste af dem, hvis Navne staae
Side 4
efter "dernæst" sige selv og have Mange Vidnesbyrd for, at de af Frygt for Livet have maatet følge. Undslupne ere 3 Mænd Aslak Persen Rist, John Hohansen Hætta, Thomas Andersen Eira; desuden nogle Fruentimmer. Een af Fruentimerne, Marith Rasmussen Spein er død af et Saar, hun havde erholdt i Striden. Hvis Fogden er af samme Anskuelse som jeg, burde Districtslægen komme herop deels for at holde besigtelse paa Ruths lig, deels for at hjælpe de saarede. Hvis dette skulde befindes rigtig, kanskee jeg turde anmodne om, at han tog med sig Redskaber til at tætte af en (?), hvorom jeg før har skrevet ham til. Til den Bøn, at den Almægtige maa være med os med sin beskjærmede Naade, maa jeg føie det Vidnesbyrd til Ros for Menighedens allerstørste øvrige Deel, at de have staaet imod disse Folk overalt, hvor de traf dem, og de have nu ved den Beredvillighed, de have vist i at Hjælpe, aabenbaret deres gode Sindelag, saa Brøden maa ikke legges Menigheden til Last, men Gjærningsmændene og deres Følgesvende.
Arbødigst
FWHvoslef
Sogneprest til Kautokeino
Sluttet 10de Novbr 1852
(Skrevet i annen håndskrift)
Fremlagt ved et forhør 15 Septbr 1852 Lars Lie
Ordliste:
begjære herop - tilkalle hit opp (til Kautokeino)
hva der har skeet - hva som har skjedd
derhen - i den retning
en Hob - en flokk
mig - meg
Ræsonnement - resonnement; en slutning eller en mening
Ubodfærdige - en som ikke har latt seg omvende til den rette tro
blodige Pander - et uttrykk som beskriver blodige panner / sår som følge av slagsmål
opbrændt tilligemed Huset - brent til grunne sammen med huset
meget desmere uventet - svært uventet
saadan Beskaffenhed - av en slik natur/type/art (i denne sammenhengen; de hadde ingen anelse om at det ble planlagt et opprør)
Hovedanfører - leder
Beskjærmede Naade - beskyttende nåde
Beredvillighed - villighet