Hopp til innhald

Litterære tekstar

Såångedimmie jïh hïeje

Daate soptsese lea gærjeste «Gåebrehki soptsesh» maam Knut Bergsland tjaaleme. Gærja voestes aejkien trygkesovvi jaepien 1943 jïh mubpien aejkien jaepien 1987. Ella Holm Bull lea gærjam åarjel-saemien learoe-reaktoen mietie orresistie tjaaleme. Julie Axmann soptsesem soptsetamme jaepien 1941.
Nïejte jïh baernie. Guvvie.

Såångedimmie jïh hïeje

Gosse baernie galka såångedidh, dellie vaalta minngesne aktem gaarmanæjjam maam tuhtjie heavede såangoen åejjine. Gosse båateme dan sov voehpesassan jïh vuanavassan gåatan, dellie nïejtebe åvtesne meala gåessie galka båetedh, dah mah åvtesne latjkeme. Dïhte såangoen åejjie dan alvoes soptses, jïh galka aelkiestidh soptsestidh man dïere båateme. Jïh die jeahta: «Daate baernie dutnjien sjeahta vïjvine, jïh heavadieh badth tjåanghkan doh noere. Jïh die galkem jiehtedh streavere pååjke lea jïh maehtehtje ståvrine aaj årrodh, gosse ih datne båeries voehpe vielie beellh.» Dellie dïhte båeries voehpesassa jeahta: «Mov badth aaj nuhtegs nïejte, ij leah badth geervemes dïhte mij dam fihkie, men im sïjhth garmerdidh.» Dïhte båeries vuanavåbpoe gihtjie: «Mah dle saatnan soptsesth, gosse jeahtah streavere pååjke. Mijjieh daarpesjibie aktem mij maahta bovtsi luvnie vahkedh; seamma ihkie ij man jeenjem utnieh, gosse maahta barre bovtsem dåårrehtidh.»

Dellie badth gihtjin baerniem jïh nïejtem mah lea numhtie gelkieh såångedidh. Jïh dah jååhkesjin, numhtie badth dah ussjedin. Dellie latjkajin bööremes daelvege hïejem utnedh. Dellie bööremes astoe, jïh mubpieh estieh hïejese båetedh. Eah lin badth gaajhkesh dan latjkede. Tjeahta badth muvhtene såangoen åejjie jïh såangoe-baernie vuelkedh jïh jeatjh aejkien fryöjstedh båetedh, gosse dah voehpesassah vuanavassah meaktjeme.

Daelvege hïeje sjædta. Dïhte såangkoen åejjie tjeahta minngesne dåeriedidh jïh hïejesne aaj voestegh tjiskesjidh soptsestalledh dej provre-almetji åvteste. Iehkeden åvtelen hïejem, dellie båatelieh dej mej guhkemes geajnoe. Dah mah lïhke, gelkieh aereden båetedh. Gaajhkh dan ov-nastesne. Provrese jïh provgomme gelkieh gaajhkesidie dåastoehtidh jïh bööredh gåatan, voestegh såågkesem fihkedh jïh die maksovh. Jïh die båata dïhte gie sovhpem (gaeriem) vadta.

Gosse gaajhkh fihkeme, dellie gelkieh gåårvedidh jïh vuelgedh gærhkose. Provlaepiem tjiehtieh voenesne hööltedh. Gærhkose vuejieh dååmpigujmie, voestegh provrese jïh provgomme, jïh die provr-pæjkah, jïh die gåabpegi aehtjieh tjidtjieh. Dellie dah göökte paarrh gaalletjh mah gelkieh dejtie noere-provresth dåeriedidh jïh lïhkemes årrodh. Jïh die vuejieh dah mah slïekth, lïhkemes slïekth voestegh, jïh die mubpieh minngielistie. Gosse gærhkoste gåetide vuejieh, dellie seamma leejne vuejieh.

Gosse provrese-gåatan båetieh, dellie jeenjesh ålkone jïh dåastoehtidh, jïh dïhte mij galka spealadidh gosse gelkieh jårredh, dïhte tjåadtjoeminie voestegh jïh spealedeminie gosse båetieh vuejien. Gaajhkesh voestegh prïhtjegem fihkieh jïh maksovh.

Dïhte provrese-buertie gogkoe provresh jïh lïhkemes slïekth tjahkasjidh, leah tseegkeme stoerre voejh. Dejtie voeje-lïhtine steellieh, mah goh gærhkoeh vååjnoeh, gusnie dovne nommh jïh jeatjh tjaalegh. Dejtie laedtieh minngesne vaalteme jïh vedtieh. Jïh stoerre gaahkoeh, gusnie provresen nomme, jïh jeatjh njaelkies laejpieh. Jïh die bearkoe-krievniem doeltehtamme, dïsse buajtehks bovtsen bearkoeh jïh sïrven bearkoeh smååjvehke tjuehpieh jïh earhtenh jïh krovnh; jïh die milneme bearkojste jorpe gierkieh jïh bollerh jïh snurkien buejtieh aaj bïejeme. Dagkeres krievniem provhkin hïejine; dïhte dan njaelkie, gosse båata geajnoste jïh garvene. Eah gaajhkesh voestes aejkien nöödth meksiehtidh; dovne akten, göökten jïh golmen aejkien. Gosse meksiehtamme gaajhkesh, dellie dïhte båata mij pråvhkah sovhph vedtedh. Men eah badth dellie jeenjem fihkh, guktie gieriedidh.

Iehkeden, dellie gaajhkh gaarmanæjjah gelkieh provresinie tjåadtjodh jarpehken nelnie, dah mah lïhkemes slïekth voestegh. Gosse dan jarpehken nelnie, dellie sovhpem fihkie jïh gaahkoeh. Jïh die gosse våålese dan nelhtie, dellie jårredh bïjre dam jarpehkem. Dïhte jarpehke guelpien jarngesne galka tjåadtjodh. Gosse dah leah jårreme, dellie gelkieh spealadæjjese beetnegh vedtedh. Jïh die jeatjah gaarmanæjjah gelkieh provresinie tjåadtjodh, voestegh dah mah provresth gaarmanæjjah. Gosse dah gaajhkesh, dellie pååjkh.

Gaajhkh gelkieh provresinie jårredh. Jïh die dah mah eah maehtieh jårredh, dellie tjiehtieh leejjedh gïem akt jïjtse åvteste; men dah mah leejjeme tjiehtieh spïele-beetnegh vedtedh. Provreste badth syjle, gosse jårreme gaajhkesigujmie. Gaajhkesh gelkieh jarpehken nelnie tjåådtjome, dellie doeltehtæjjah båetieh sleajvoej dearhkaj gujmie. Dah aaj gelkieh jarpehkisnie tjåadtjodh, fïere guhte gaarmanæjjine. Dellie jeatjebh fihkieh jårredh guktie sijhtieh. Dïhte mij lea gaajhkesidie vadteme sovhpem jïh gaahkoeh, dïhte fïerhten paarren åvteste dellie soptseste. Nïejtide baernide måedtiem lustes baakoem jeahta jïh sæjhta dejtie iktedidh.

Mubpien biejjien aaj hïeje, men dellie jeatjah maksovh. Dellie guelieh jïh mielhkie-krievnieh. Jïh die gïhpeste kraavhtsem doeltehtieh; dam galka guelien baalte meksiehtidh. Aereden jïh iehkeden gejhkie maksovh. Dan biejjien galka provrese tjeehpes silhke-tjohpem utnedh, jïh jis jeatjh gåptoem enn dam provrese-gåptoem; jïh orre beelhtem jïh boenge-skuvmiem gåaroehtalleme. Tjeehpes tjohph provresth nyjsenæjjah utnieh. Jïh dan biejjie galka provrese slïekte-sjïelh vedtedh, gaarmanæjjide voedtegh jïh voehpese tjohph voedtegh, maam lea jïjtje dååjhteme.

Vuanavabpese lea gååreme silhke-tjohpem misse gierkieh dibrehtamme. Nïejtide dellie vadta lijnieh, jïh nïejtide jïh provresth nyjsenæjjide lijnieh. Gosse dah voedtegh galki daajhtodh, dellie voedtegh sööhpi jïh meedti mubpide nyjsenæjjide viehkiehtidh voedtegh daajhtodh. Alme guhkiem tjiehtin tjiskesjidh, gosse dan jeenjh voedtegh daajhtodh. Gåalmeden provres-aereden dellie provrese galka jïjtje gaajhkesidie vaedtsedh jïh såågkesem vedtedh, jïh dellie galka dovne bööredidh buertien gåajkoe maksovh fihkedh.

Muvhth vuelkieh dan biejjien. Eah fihkh vuelkedh aeriedistie, vuertedh goske gaske-biejjie-maksovh fihkieh. Dan biejjien dellie provrese jïh provgomme sjïelh fihkieh, muvhtijste bovtsh, jïh muvhtijste beetnegh, jïh muvhtijste sïlph. Jis voehph vuanovh lyjhkoeh mænnjam jallh vïjvem, jïh jis jeenjh bovtsh utnieh, dellie luhpiem fihkieh naan jeenjem bovtsem, muvhth abpe nommem (stoerre-tsiehkiem).

Jïh noere slïektetjh laahkoej bïjre soptsestellieh jïh laahkoeh goerehtieh dej orre slïektigujmie. Luste govledh man laahkoe-goerehtje leah. Åvtelen hïejem badth provrese sov tjidtjiem goerehtalla guktems (magkers) laahkoem fïere guhtese provhkedh. Jis laahtjeres jïh lyjhkoeh, dellie jiehtieh, dïhte dan vietjeles provrese. Gosse vuelkieh dah mah guhkies geajnoem utnieh jïh lïhkemes slïekth, dellie niestieh fihkieh. Laedtieh pruvhkieh jeenjh maksovh dagkeres hïejide vedtedh.

Relatert innhald

CC BY-NC-SASkrive av Knut Bergsland.
Sist fagleg oppdatert 12.09.2018

Læringsressursar

Såångedidh jïh pruvredh