Hopp til innhold

Fagstoff

Symbolh

Symbolh leah væhtah vuesiehtimmien gaavhtan matematihke symbolh, bokstaavh, tsïeglh, saevegh, væhtah gievresne j.n.v. Symbole lea gellien aejkien maam akt maam maehtebe vuejnedh, jallh akte gïeleldh guvvie.
Kaarren boengeskuvmie. Guvvie.
Åpne bilde i et nytt vindu

Maam symbolh soptsestieh?

Maam symbole mijjese soptseste, kultuvride jearohks. Dïhte gie ij saevegem aerebi vuajneme, maahta ussjedidh gosse saemien saevegem vuajna, saevege lea tyjje-bæhta mij ovmessie klaeriejgujmie rïeseme. Mijjieh tjoerebe lïeredh maam saevege mijjese soptseste, seammalaakan guktie tjoerebe bokstaavh jïh taallh lïeredh.

Gosse mijjieh lïereme maam symbolh mijjese soptsestieh dellie aelhkie dejtie guarkedh. Mijjieh maehtebe ektiedimmiem aaj guarkedh symboli jïh symboli mïelen gaskem.

Vuesiehtimmien gaavhtan maehtebe guarkedh man åvteste raeffien symbole lea duvvege jïh ij aarhtse. Jallh dåajvoen symbole lea aangkere. Jïh boenge-skuvmesne dellie bielie-gievlie biejjien symbole. Saemien saevegisnie dellie biejjie-symbole lea dïhte rööpses bielie-gievlie jïh aske-symbole lea dïhte plaave bielie-gievlie.

Lidteræære symbolh

Tjaelije maahta jïjtje symbolh teekstesne skaepiedidh. Symbolh teekstesne mijjieh litteræære symboline gåhtjobe. Litteræære symbolh maehtieh årrodh aath, heannadimmieh jallh mij akt mij jæjhta, mah lissine sijhtieh maam akt mijjese soptsestidh.

Vuelesne Gaavalohke, desnie åejvie-symbole gaavalohke. Men jis gie akt, gie ij saemie, vueliem lohkh kaanne ij dïhte guarkah gaavalohke lea dïhte symbole. Dan åvteste ovmessie kultuvrine ovmessie symbolh gååvnesieh.

Saemien tjaelijh daamhtah johkh jïh eatnemem symboline nuhtjeme gosse tjaelieminie. Dagke dellie saemien kultuvren jïh jielemen symbole lea johke? Dagke Ella Holm Bull johkem symboline nuhtjeme gærjesne Ovmessie darjomes gosse gærja diktigujmie johken bïjre aalka jïh orreje.

Vuesiehtimmie

J.R.R. Tolkien golme gærjah tjaaleme mej nommh Ringenes Herre (Soermesi hïerre). Gærjine åejvie-almetje Frodo soermesem jiekeste åådtje. Ij soermese sïejhme, men joekoen sjïere soermese. Soermese jïjsevoeth åtna juktie dïhte guhte soermesem eekie maahta jeatjabidie reeredh. Bahhas fyrste Sauron lea soermesem skaepiedamme, jïh Frodo maahta ajve soermesem nuhtjedh jis edtja bahhasvoetem dïenesjidh. Jis Sauron soermesem vihth bååstede åådtje dellie maahta abpe veartenem reeredh. Juktie dam heerrehtidh Frodo edtja soermesem meatan vaeltedh Mordorese, Saurons rijhkese, jïh soermesem vulkanese Ildberget hajkedh. Ajve naemhtie dah maehtieh soermesem jamhkelidh.

Men soermese maahta almetjem reeredh. Dïhte guhte soermesem guadta soermesistie reeresåvva jïh gaajhkesh mah geatskanieh. Dellie dah domtoeh, sijhtieh reeredh faamoen gaavhtan jïh bahha sjidtieh. Frodo guhte boerehke ij dïhte gænnah soermesen faamoem tööllh.

Minngemes dah åajsoeh soermesem jamhkelidh. Frodo vaaran Ildberget jaksa, men ij maehtieh soermesem soermeste vaeltedh jïh vulkanese hajkedh. Gollum, guhte aerebe soermesem guadteme, Frodoem laara dan åvteste soermesem sæjhta. Gollum Frodoen soermem gorve. Naemhtie Gollum soermesem åådtje men gosse håatjeminie dellie njahpeste vualkanese gahtja. Dellie soermesen jïjtjedh bahhas faamoe soermesem jamhkelamme, jïh Sauron sov faamoem dassa.

Funksjovne

Gaajhke mij gærjesne Ringenes Herre heannede, soermesinie veadtaldahkesne. Soermese konkreete funksjovnem teekstesne åtna. Soermese dellie aate maam almetjh tjuerieh jamhkelidh goerpem heerredidh. Dïsse lissine soermese lea gïehtjelimmien symbole mij lea faamoen sisnie. Almetjh maehtieh faamoe-domtesem geeruve-daalhkesinie nuhtjedh guktie jeatjah geeruve-daalhkesh. Geeruve-daalhkese dåeriesmoerh skaepede dïsse mïsse dam nuhtjie jïh aaj maahta almetjen dåemiedimmieh jeatjahtehtedh. Gosse gie akt ajve faamoem sæjhta, dellie ij vielie joekehtsi bïjre buerievoeten jïh bahhasvoeten gaskem pryjjh.

Baakoeh

Saemien

Daaroen

geeruve-daalhkesh

rusmiddel

CC BY-SASkrevet av Liv Karin Joma, Marion Federl og Cecilie Isaksen Eftedal.
Sist faglig oppdatert 14.09.2023

Læringsressurser

Gïeleviehkie-dïrregh