Akte biehkie Elsan Laulan håalemistie: Saetnies-baakoeh saemien tsiehkiej bïjre (1904)
Ahkedh daamtajåbpoe gyhtjelasse båata maam mijjieh byörebe voestegh darjodh? Ibie maehtieh vielie leajhtadidh mubpieh edtjieh aelkedh pryöjjadidh guktie tsiehkie lea mijjen almetjidie, jïh mijjen reaktah tjåadtjoehtidh. Mijjen dajve-reaktah tjuerieh geehtelgidh fïerhten biejjien, jïh mijjen aamhtesh iktesth biejjie-öörnegasse bïejesovvedh. Men dellie saemieh jïjtjh tjuerieh dïedtem vaeltedh. Guktie? jeenjesh gihtjieh. Ajve akte vuekie gååvnese. Jïh dïhte lea: akte tjåenghkies saemien-siebrie mij barka jïh gååvnese gaajhkide årroejidie goh akte guedtije faamoe.
Byöroe dagkerh siebrieh tseegkedh dan varke gåarede gaajhkine saemien tjïeltine. Desnie mijjen voestes saemien stoerre tjåanghkoe sæjhta tseegkesovvedh, jïh destie mijjen siebriedahke sæjhta jïjtsistie jorkesidh, ihkebe slæjhtoes barkoen tjïrrh, mïsse akt jeatjabasse. Akten dagkeres siebrien tjïrrh maehtebe faamoem ribledh mij ojhte lij viehkiehtamme mijjen aamhtesidie vitnedh jïh illedahkh vedtedh. Oktegh ij dan jïjnjem buektehth.
Mijjen akte tjåenghkies ïedtje, jïh dam ïedtjem tjoerebe iktedidh guktie faamojne sjædta. Jïh varke limh sïjhteme væjkele barkijh åadtjodh mah goerkesen, rïektesvoeten jïh væjsehkevoeten tjïrrh mijjen aamhtesh biejjie-öörnegasse biejieh.
Dijjese, noere gaarmanæjjah jïh gujnh, sïjhtem maam akt jiehtedh: Mijjen åålmegen båetije aejkie lea dijjen gïeti sisnie. Dijjen faamojne mijjen åålmege jïh eatneme leah jielieminie. Aellede baaterh såemies stradtjojste mah sijhtieh gaagnine årrodh mijjen åålmegasse, jallh mejtie ussjedamme dan tjåenghkies barkose! Viehkie-dïrrege, mejnie mijjieh mijjen åålmegem åvtese guedtebe, lea gaervies tsïeglesjamme jïh gaervies aalhteme, ij edtjh aavenaaktje årrodh.
Dan åvteste, tïjjen åvtese, vïellh jïh åabpah, tjuedtjielidie jïh barkede dej åvteste mah leah dïedtelgamme, vaeltede abpe dam ööhpehtimmiem dijjieh daarpesjidie jïh maehtede åadtjodh, dåarjoehtidie dejtie mah tjabreminie bearkadidh jïh måjhtelidie mijjen båetijen aejkien tjåenghkies ulmiem! Jïh dijjieh, voeresh, mah veaksahkåbpoe sjïdteme trïegkenassen tjïrrh, mah slæjhtoes barkoen tjïrrh syjleme, sjïdtede meatan siebrine gaajhkesh dovnesh. Ij naan saemie edtjh mijjen siebrine fååtesidh.
Dah mah leah dïedtelgamme, edtjieh åadtjodh frijjelaakan jïh vyörtegslaakan håaledh. Daate lij sïjhteme mijjen stoerredigkie sjïdtedh, akten vihties tïjjese jïh akten vihties sæjjan. Jis edtja akte tjåenghkies våarome gaajhkide almetjidie sjïdtedh, edtjem tjiehpieslaakan daan aamhtesen bïjre bievnedh. Daejnie haestieminie dijjese, vïellh åabpah, daam håalemem geervehtem. Daelie mov baakoeh byöroeh dahkojne sjïdtedh, akten tïjjen gosse saemien båetije aejkie lea håvhtadamme jïh gusnie saemien reaktah dajvide, gusnie jieliemassem åtna jïh riblie, leah nyöjhkesovveme.
Vaajt dïhte bijjemes, dïhte mij lea åvtehke jïh jielede-geajnoem åålmegasse daelie jïh båetijen aejkien hammode, sæjhta mijjen åålmegem aarmoedidh jïh mijjem dennie baalkesne dåeriedidh, mij mijjem bæjjese lutnjie akten jïermijes jïh tsåatskes kultuvre-åålmegasse.